Østdelen af Læsø
Introduktion
Danzigmand, Syrsig, Bløden Hale, Knotten og Knogen – det er navne, der smager af noget. Tilsammen udgør de den østligste del af Læsø, hvor naturen har fået lov til at råde. Bortset fra nogle få sommerhuse er man her overladt til havet, heden, strandengene – og ikke mindst alle fuglene.
Bløden Hale. Foto: Eigil Torp Olesen
Landskabet
Danzigmand Klit er den højeste af klitterne, som kanter det fredede områdes nordkyst. Herfra er der en fin udsigt mod syd over hele Syrsig, som er et stort, fladt mose- og hedeområde med en del småvander.
Østenden af Læsø med Syrodde, Bløden Hale og barriereøerne Store Knot, Lille Knot og Knogen repræsenterer det alleryngste af øen, idet disse områder er lagt til af havet i løbet af de sidste få århundreder. Mens nordkysten af Læsø over store stræk eroderes af havstrømmene, bliver der ved Bløden aflejret sand og grus i et strandvoldsmønster, som de fleste steder let kan erkendes i landskabet. Strandvoldene, som udgør den ”tynde” og sydligste del af Bløden Hale, er ikke mere end 50-60 år gamle. Mod syd dukker der mange steder sand- eller stengrunde op, som ikke figurerer på kortene. Nogle af dem vil snart forsvinde igen, de fleste bliver i længere tid. Hvem ved, hvilke af dem, der vil få varig vækst, vegetation og måske om tusind år en historie?
Danzigmand er en af de højeste klitter på nordkysten.
Foto: Eigil Torp Olesen
Plantelivet
Vegetationen i hede-mosearealerne følger det kendte mønster: på remmerne (de gamle strandvolde) domineres plantevæksten af hedelyng , revling og krybende pil . I de fugtigere mellemliggende arealer (dopper) vokser mose-pors , klokkelyng og græsarten blåtop . Benbræk og plettet gøgeurt findes også her.
På Bløden Hale går vegetationen over i strandeng. Her vokser bl.a. tætblomstret hindebæger , strand-malurt , strand-tusindgylden og sandkryb . Der er hegnet for kvæg på en del af strandengene, som herved holdes lysåbne. På de ikke-græssede arealer kommer bl.a. bevoksninger af strand-kogleaks .
Strand-malurt er en typisk plante på stranden.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Strandengene, moserne og uforstyrretheden giver optimale livsvilkår for et rigt fugleliv. Af ynglefugle lægger man mærke til gøgen , storspove med sit karakteristiske opadgående fløjt og dobbeltbekkasin med sin lige så specielle ”brægende” himmelflugt. Rødben , stor præstekrave og strandskade er andre almindelige ynglefugle.
De udstrakte lavvandede havflader med store sten og småholme er et godt spisekammer for en mængde vandfuglearter. Derfor er havet syd og vest for Knotterne og hele Bovet Bugt udlagt som vildtreservat for at give fuglene fred til både rast og yngel. Gravand , hvinand , ederfugl , toppet skallesluger , sortand, fløjlsand , skarv , klyde og lille kobbersneppe er nogle af de arter, som nyder godt af denne beskyttelse. På Knotterne, hvor der er adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli, yngler svartbag , stormmåge og havterne .
Bløden Hales vestlige side er det bedste sted at studere fuglene. Men også fra toppen af Danzigmand kan man gøre gode iagttagelser. Herfra ses sælhunderevet mod nordvest med mulighed for at se – ja, gæt selv!
I hele området ses rigtig mange fuglearter under forårsfugletrækket, også mange småfugle.
Der er gode muligheder for at se spættede sæler ved Læsø.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Den høje klit Danzigmand har sit navn efter et skib fra Danzig, som strandede her i 1741. Stavelsen ”sig” i Syrsig, som er det store hede- og moseområde syd for Danzigmand, betegner et lavt, fugtigt område.
Når man en sommerdag står yderst på Bløden Hale, ser man ”Evalds Venedig” ud mod Bovet Bugten. Det er et par fiskerhytter på pæle, som en naturglad læsøbo i mange år har stillet op om foråret, boet i om sommeren og derpå pillet ned igen om efteråret!
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Tallene i parentes refererer til numre på kortet, der kan downloades for oven.
En grusvej går helt ud til Bløden Hale og ender i en P-plads (1). Denne strækning er en rendyrket naturoplevelse, hvad enten den foregår til fods, på cykel eller i bil. Fra P-pladsen kan man gå mod syd til den yderste ende af halen og tilbage igen på den anden side. Mod øst er der åbent hav og klitter, på vestsiden er landskabet strandengspræget, og man ser over til Store og Lille Knot (2 og 3). Det er en særdeles smuk rundtur, som kan gøres på en times tid.
Et andet forslag til vandretur er at køre ud for enden af Jegensvej. Stranden følges en kilometer mod øst til den høje Danzigmand Klit, og herfra følges vejen tilbage til Jegensvej.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Byrum køres mod øst ad Østerbyvej. Fortsæt gennem Gl. Østerby, og efter ca. 3 km kommer man til P-pladsen ved Danzigmand.</p><p> <i> GPS-koordinater: <br/> </i> P-pladsen ved Danzigmand: <br/> Lat: N 57º 19.397'Long: E 011º 11.020'</p><p> P-pladsen for enden af vejen til Bløden Hale: <br/> Lat: N 57º 17.892'Long: E 011º 11.647'</p><p> P-pladsen for enden af Jegensvej: <br/> Lat: N 57º 19.426'Long: E 011º 10.054'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a553cca8e58ad0&ll=57.305757,11.171722&spn=0.064907,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a553cca8e58ad0&ll=57.305757,11.171722&spn=0.064907,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Østdelen af Læsø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Et strand-, klit- og hedeareal på den østligste del af Læsø er fredet i 1963, i alt 266 ha.
Læsø Sogneråd ønskede i 1959 klitten Danzigmand samt et lille areal ved denne fredet. Men både Naturfredningsrådet og Danmarks Naturfredningsforening mente, at en så begrænset fredning ikke ville tilgodese hverken de naturvidenskabelige eller landskabelige interesser i tilstrækkelig grad. På trods af udbredt modstand fra lodsejere og de lokale myndigheder lykkedes det at få den større fredning gennemført. Herved sikredes et oprindeligt stykke Læsø for eftertiden, næsten fri for sommerhusbyggeri.
Fra 1. april til 15. juli er al færdsel på småøerne Store Knot, Lille Knot, Knogen og holmene syd for forbudt. Men ellers er der fri adgang til fods for offentligheden i hele området. Der er anbragt stenter i indhegningerne, så disse arealer også bliver tilgængelige.
De fredede arealer indgår i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 10: Læsø, sydlige del samt EU-habitatområde nr. 9: Strandenge på Læsø og havet syd herfor.
Link til fredningskendelse
Danzigmand , 1963
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Læsø Kommune
Doktorvejen 2
9940 Læsø
Tlf. 96213000
Læs også
Naturstyrelsen har udarbejdet en reservatfolder for Bovet .
Miljøministeriet Natura2000-område: Strandenge på Læsø
