Vejrhøj og Bjergene
Introduktion
Et stykke levende, geologisk historie udspilles på Odsherred i en kulisse af sommerhusudstykninger, kuperede overdrev, kystheder, strandenge og søer. Et område der giver mulighed for fantastiske udsigter og et bedre liv – i form af en forbedret kondition.
Fra Vejrhøj får man et ubetaleligt skue ud over Storebælt og Nekselø. Foto: Jan Kofod Winther
Landskabet
Landskabet omkring det 121 m høje Vejrhøj 20 km nordvest for Holbæk er et flot eksempel på, hvordan isen har formet landskabet. Bjergene, som hele dette stærkt kuperede landskab kaldes, er skabt af materiale som blev presset op foran de gletsjere, der kom fra øst i den sidste istid og “afgnavede” Lammefjorden og Sidinge Fjord, så de blev efterladt som såkaldte inderlavninger. Fjordene nåede helt ind til Vejrhøjområdet, men er nu inddiget og afvandet, og den flade, tørlagte havbund danner kontrast til de stejle bakker. På ydersiden af randmorænen er dannet store, flade smeltevandssletter og en af dem ligger i dag under vand ude i Sejerø Bugt.
Omkring Vejrhøj og Bjergene ligger de højeste områder. De rager mere end 120 meter op over omgivelserne. Det giver en fænomenal udsigt mod vest over Sejerø Bugt og mod øst over det vestsjællandske landskab.
Området er bebygget, men opleves forholdsvis åbent. På grund af bakkerne er der mange overdrev, da det ikke kan svare sig at opdyrke alle områderne.
Ud mod havet er kystskrænterne præget af det såkaldte “Storebæltsklima”, hvor sydøstligt udbredte steppeplanter kan trives på grund af det tørre og solrige vejr.
Plantelivet
Overdrevet er i dag en truet naturtype. Kun 0,6 procent af det danske areal er i dag overdrev, hvor det for blot 50 år siden var udbredt overalt i landet. Mange af dem er siden groet til og nogle er bebygget. En del af plejeindsatsen på denne naturtype går ud på at sikre de tilbageværende overdrev og gerne genskabe flere af dem. Det vil give levesteder for flere plantearter, der ellers er truet som eksempelvis lav tidsel , knoldet mjødurt , eng-havre , glat rottehale , bakke-soløje , bakke-gøgeurt , almindelig månerude , mat potentil og lyng-star .
Gul evighedsblomst , blåmunke , vildtimian , mark-bynke , flipkrave og almindelig pimpineller kan også vokse på overdrevene.
På skrænterne ud til havet ses grå potentil, skrænt-star , trekløft-alant , aks-ærenpris , blodrød storkenæb og dansk astragel .
Sydvest for toppen af Vejrhøj går en ny sti gennem en ellesump. Her kan man om foråret se den specielle og rødlistede snylteplante skælrod .
Bjergenes kuperede landskab giver også en spændende kyst med høje skrænter ud mod havet. Syd for området er kysten en forholdsvis bred sandstrand, der kaldes Sanddobberne. Det er en barrierekyst under udbygning ved indvandring af en barre, en lang sandrevle der stikker op over vandet. Den er dannet, fordi strømmen langs kysten her er aftaget og det giver mulighed for at sandet kan lægge sig. Materialetilførslen til barrieren sker fra nord, og materialet på barriereøen kommer netop fra lave, aktive kystklinter, der findes mellem Ordrup Næs og Sanddobberne.
På indersiden af barrieren er opstået et tilgroningslandskab med rørsump, og på strandvoldene i barrierens ældre dele findes et klitlandskab i miniskala.
Det er muligt – ved Sanddobberne – lige vest for Dragsholm, at se et smukt, lyng bevokset forland med iblandede løvtræer og enebærbuske .
Bakke-gøgeurt er en rødlisteart, fordi dens levested, det kalkrige græsland, er i stærk tilbagegang. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Det kuperede landskab ved Vejrhøjbuen er en mosaik af flere naturtyper, og her er rådyr og mange småfugle.
Ræven ses også, ikke mindst i de mere sandede sommerhusområder.
De mange overdrev tiltrækker blandt andre tårnfalken , der udnytter de mange mus, der piler rundt på overdrevene og i græslandet. Agerhønen ses også, og fra levende hegn og småplantninger sidder gulspurven og tæller til syv i hele sommerhalvåret. Rødrygget tornskade yngler også i området.
Her er også en del trækfugle, der følger kysten på deres vej fra Nordskandinavien til syden. Det samme sker om foråret, og især ved Sanddobberne raster mange forskellige arter af vadefugle.
Rødrygget tornskade sidder gerne i krattet og spidder insekter.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Den havnære del af kystzonen ud til Sejerø Bugt – øst og nord for endemorænerne – er hævet havbund og aflejret sand blæst ind med vestenvinden og siden bevokset med lyng. Her slog husmænd sig ned for 150 år siden. De drev et pauvert landbrug, supplerede med lidt fiskeri og tjente også en ekstra tjans ved at hjælpe bønderne på de federe jorde oppe i bakkerne.
Frem til udskiftningen i 1780’erne var området ejet af det nærliggende Dragsholm gods. Det var stort set overdrev. Bjergene blev i 1820’erne udstykket i 30 husmandsparceller. Det var et hårdt arbejde at holde skindet på næsen ved opdyrkning af den magre jord. De kunne ikke videresælges som landbrug og allerede fra 1940’erne ændrede området karakter og sommerhusene så dagens lys. En fremsynet plan fra 1943 fastslog, at udstykning af parceller ikke måtte være på mindre end tre tønder land. Det betød, at der ikke dukkede tætte sommerhusklynger op i det særegne landskab. Desværre hæmmes stedet af nogle juletræs- og pyntegrøntplantager hist og pist.
Det er overdrevene, der påkalder sig størst interesse i forhold til forvaltning og pleje. De skal genskabes og landbruget skal efterhånden helt ophøre i det fredede område.
Ved Sanddobberne sikrer pleje, at eg og bøg ikke truer den smukke hede- og overdrevsvegetation med ene. Det er nødvendigt manuelt at fjerne dem – også selv om den tidligere afgræsning med får er genoptaget.
Danmarks Naturfredningsforening har i årevis arbejdet for at få hele området “Bjergene”, inklusive arealer øst og vest for Vejrhøj, fredet. En del er i forvejen statsejet, men denne fredning skal genskabe overdrevslandskabets kvalitet som åbent og utilplantet – sådan som det så ud før 1825, da husmændene fra Dragsholm flyttede ud i bakkerne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Den mest benyttede tur i fredningen er stien til toppen af Vejrhøj.
Fra rute 225 køres (Slagelse-Rørvig) køres ind i Vindekilde. Fra P-plads fører en 2,5 km sti gennem Vejrhøj Skovs mange gravhøje og videre til toppen af Vejrhøj, Sjællands tredjehøjeste punkt (121 m). Her får du på toppen belønningen i form af en fantastisk udsigt og du står faktisk på en gravhøj fra den ældste bronzealder.
En ny sti
I Juni 2010 blev en ny trampesti til Vejrhøj indviet. Fra P-plads på Vindekilde Strandvej ved “Vraget” går man 900 m op ad en 18% stigning. Stien er ikke for bevægelseshæmmede. Fra stien opleves skiftet af naturtyper fra sandede overdrev til ellesump, blandingsskov med gamle ege og gennem slåenkrat til du endelig kommer til Vejrhøj og nyder udsigten. Der er også etableret en ny shelter i området.
Andre seværdigheder
Når man nu er på disse kanter, så er også Godset Dragsholm en afstikker værd. Den hvidkalkede middelalderherregård ligger kun èn kilometer fra havet, og det var godsejeren herfra, der i 1840’erne tog initiativ til og gennemførte den store afvanding af Lammefjorden årtier senere. Før 56 km² land blev til hav, var den eneste forbindelse mellem Odsherred og den øvrige verden dette smalle drag mellem herregård og hav.
Vejbeskrivelse
<p> P-mulighed ved Vindekilde, hvis man ønsker en længere tur til Vejrhøj: (N 55º 47' 0.93" E 11º 24' 8.70").</p><p></p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Bus 653 fra Asnæs standser i Vindekilde - kører ikke hele året.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476596d18a34b6dd18&ll=55.79168,11.397285&spn=0.008445,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476596d18a34b6dd18&ll=55.79168,11.397285&spn=0.008445,0.01502&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Vejrhøj </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Randmoræner og kystlandskaber nord for Havnsø, 308 ha, fredet 2007.
Det var det daværende Vestsjællands amt og Naturfredningsforeningen, der i 2001 og 2002 rejste fredningssag for en del af Vejrhøjbuen, Bjergene og Vejrhøj. Det ene område, der omfatter 308 ha er nu fredet, mens et andet som Naturfredningsforeningen ønskede bevaret, Ordrup, på 71 hektar, ikke blev fredet.
Ud over naturfredningen er overdrevslandskabet i og omkring bjergene og Vejrhøj udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, og Sejerø Bugt er EF-habitatområde. Området er selvsagt også et nationalt, geologisk vigtigt område.
Der er enighed om, at fredningen som formål skal sikre et forholdsvis ubebygget landskab og bevare den åbne karakter, som området i dag har.
Den lokale grundejerforening er aktiv medspiller og har blandt andet udgivet en rapport om landskab og byggeskik i Bjergene. Den skal være med til at sikre, at byggeri, der ikke passer i landskabet, undgås. De eksisterende biologiske værdier skal bevares og øges, ligesom adgangen til Vejrhøj og Bjergene skal forbedres.
Der må ikke foretages yderligere beplantning, for området skal fortsætte være et åbent overdrevslandskab. Derfor må der heller ikke inddrages nye arealer til landbrug. Golfbaner og vandlande er selvfølgelig forbudt indenfor fredningen.
Flere trampestier har set dagens lys i forbindelse med fredningen og de er kun for gående færdsel.
Link til fredningskendelse
Vejrhøj og Bjergene , 2007
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse:
Odsherred Kommune
Nyvej 22
4573 Højby
Tlf: 59666666
Læs også:
Miljøministeriet Natura2000-området: Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bolling Bakker