Introduktion
Usserød Å snor sig som et natur- og kulturhistorisk bånd fra Sjælsø indtil den løber sammen med Nive Å i Hørsholm kommune for at ende i Nivåbugten. Åen har spillet en central og skiftende rolle i egnens udvikling.
Usserød Ådal med den genslyngede å. Foto: Bo Madsen
Landskabet
Landskabet langs åen er meget varieret. Vest for motorvejen er åen delvis skjult i det småbakkede terræn, og stadig på en stor del af strækningen præget af en hårdhændet regulering i midten af 1800-tallet. Lige øst for motorvejen passerer åen mellem to markante højdedrag, som understreger de kræfter, der dannede landskabet i istiden.
Fra motorvejen til Stampedammen er åen nu genslynget og indgår i et storslået landskab, Usserød Ådal, som nu er fredet.
Stenalderen
I stenalderen så landskabet anderledes ud og kan måske bedre forklare, hvorfor dette landskab er så vigtigt også i en kulturhistorisk sammenhæng. I jægerstenalderen 4000-6000 år f.Kr. var Nivå Bugt en fjord, hvor Usserød Å løb som en bredere flod ind til Sjælsø. Langs ådalen og Sjælsøs nordside havde stenalderfolket sommerbopladser, hvor de jagede kronvildt, mens de havde mere permanente bopladser ude ved fjordudmundingen.
Usserød Ådal ved St.Svenstrup. Foto: Bo Madsen
Dyrelivet
Der er registreret 73 forskellige fuglearter på en to kilometer lang strækning af åen, og i det nærliggende pilekrat er der mange nattergale . Der er også ynglende tårnfalke . Ved den genslyngede å ses nu vandstær og bjergvipstjert , der ynder rindende vand. Ellers er det bl.a. de almindelige spurve og mejsefugle der ses.
Usserød Ådal afgræsses. Foto: Bo Madsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fredningen ligger i Hørsholm i et åbent område, der ligger helt tæt på Helsingør-motorvejen. Det kan anbefales at følge cykelrute 36 fra Sjælsø, hvor der er borde og bænke, og til Nivå (eller i modsatte retning). Turen er på 9 km og følger Usserød Ådal.
Alternativt kan man køre til Mortenstrup Gård og herfra opleve landskabet.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 53.092', Y: 12º 29.254'

Fredningen ligger i et åbent område, der ligger helt tæt på Helsingørmotorvejen. Drej fra ved afkørsel 7 og kør mod øst ad Fredensborg Kongevej og kort efter mod syd ad Usserød Kongevej.

Efter godt et par kilometer til højre ad Mortenstrupvej, der fører ud i det fredede område.

GPS-position for stedet, hvor cykelstien krydser Mortenstrupvej: N 55º 53.092' E 12º 29.254'

Vis  Usserød Ådal  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Usserød Ådal, 64 ha, fredet 2008.
Hørsholm Kommune og Danmarks Naturfredningsforening foreslog i fællesskab en fredning af Usserød Ådal. Man pegede på, at området permanent bør fastholdes som et grønt område, som på en karakterfuld måde afgrænser det bebyggede område mod det åbne land.
Fredningen er en del af et morænelandskab, hvor højtliggende bakker afvandes gennem Usserød Å og Blårenden, som er rørlagt.
En væsentlig del af området ligger op mod motorvejen. Der er herfra et fald ned mod Usserød Å. De mange kildeområder gør området nær ved åen meget sumpet.
Naturpleje
Store dele af det fredede område har tidligere været benyttet til kreatur- og hesteafgræsning. I dag foregår naturplejen af seks Herefordkøer og -kvier, som Usserød Ådals Kogræsserforening har sat ud.
Mortenstrupgård
Kulturarvsstyrelsen har fredet Mortenstrupgård, der ligger ved fredningen, bestående af stuehuset og de dermed tre sammenbyggede længer (fra sidst i 1700-tallet til 1855), de to fritliggende udhuse (fra 1800-tallet og 1952) samt den brolagte gårdsplads, den stensatte mødding, stensætningen omkring haven samt blodbøgen.
Arkæologer fra Hørsholms Egns Museum har ved fund i 2008 fundet tegn på, at der i Usserød Ådal ved Mortenstrupgård for 5700 år siden bosatte en lille gruppe mennesker sig på en bakke i ådalen. De hørte til blandt de allerførste agerbrugere i Danmark. Siden har bopladsen ligget gemt og glemt under mulden.
Mortenstrupgård ved Usserød Ådal. Foto: Bo Madsen
Link til fredningskendelse
Usserød Ådal , 2008
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Hørsholm Kommune
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Tlf: 48490000
Læs også
Folder: Usserød Å-stien