Introduktion
Kystlinjen ved Udsager – og Stålhøj Hage godt to kilometer nordøst for Besser på Samsø danner et lille næs med lave og delvist kratbevoksede kystskrænter, som fra tid til anden eroderes af havet. Jordskred forekommer.
På denne udsatte kystskrænt vokser stor gyvelkvæler, som er en af landets sjældneste planter. Den 30 – 80 centimeter høje snylteplante fremstår i sommerens løb tydeligt ved sine søjleformede og rustbrune skud. Antallet af skud varierer fra år til år omkring de 50. På samme voksested forekommer den sjældne skærmplante hjorterod. Området blev fredet i 1957.
Plantelivet
Stor gyvelkvæler , som findes ved Udsager Hage på Samsø, vokser mindre end 10 steder i Danmark. Slægten omfatter 6 danske arter, som alle er meget sjældne. Selvom ingen af de danske arter snylter på gyvel skyldes navnet gyvelkvæler, at botanikere førhen anså en sydeuropæisk art, som vokser på gyvel, for at være stor gyvelkvæler. I de varme lande kan gyvelkvælerarter gøre skade ved at snylte på kulturplanter.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Besøgende har adgang til de fredede område fra stranden. Værn om de sjældne planter. Følg den stenede strand mod syd fra P-pladsen ved roden af Besser Rev (GPS N 55° 52.923′ Ø 10° 40.653′). Stor gyvelkvæler vokser på kystskrænterne tæt ved den yderste pynt af Udsager Hage (1).
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 52.923', Y: 10° 40.653'
<p> Kør syd for Stavns Fjord til Besser og fortsæt ad vejen Sildeballe til p-plads, hvor der kan parkeres. Følg stranden til fredningen/skrænten, der ligger på højre hånd.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d0708b697f5b7ef9&ll=55.873024,10.674076&spn=0.008427,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d0708b697f5b7ef9&ll=55.873024,10.674076&spn=0.008427,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Udsager Hage </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Udsager Hage blev fredet i 1957 på foranledning af ejeren, som ønskede at værne om stor gyvelkvæler. Fredningen forekommer lidt mærkværdig, idet det fredede område på nær kystskrænten og stranden i dag er veldrevet landbrugsjord. Stor gyvelkvæler vokser alene på kystskrænterne ud mod Samsø Bælt. Ifølge kendelse skal arealet ligge udyrket hen og må ikke afgræsses. Opgravning eller plukning af planter er forbudt.
Link til fredningskendelse
Udsager Hage , 1957
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Samsø Kommune
Søtofte 10
8305 Samsø
Tlf: 69808989