Introduktion
Det nordlangelandske landskab ved Tranekær Slot omgivet af voldgrave, slotspark, sø og en gammel imponerende allé er indbegrebet af et klassisk dansk herregårdsmiljø. Helheden fuldendes med den nære beliggenhed af byen Tranekær. Her er velbevarede huse, en gulkalket slotskirke og en gammel gæstgivergård.
I Tranekær Slotspark, som mod entré, er åben for offentligheden, fører en bred vandresti rundt om Borgsø med eventyrlige udsigter til slottet. Ved søens nordbred passeres den seværdige ”Skomagereg”. Her bærer et lille smukt skilt digtet ”Træets Bøn”. Digtet er latinamerikansk og oversat af Frank Jæger, som i en årrække boede i Tranekær.
En seværdighed i slotsparken er desuden Tickon, der omfatter en række kunstværker udført bl.a. af Alfio Bonnano, Jørn Rønnau og Jussi Heikila.
Kulturhistorie
På en vandretur rundt om den fredede Borgsø passeres den næsten 300 år gamle ”Skomagereg” som i dag står livskraftig ved nordbredden af Borgsø. Den har sit navn efter en skomager, som engang i 1800-tallet på tragisk vis hængte sig i træet. I 2004 målte træet 1,76 m i diameter.
Iskælderbanke ligger som en markant bakketop på vestsiden af landevejen nord for Tranekær Slot, tæt op ad den smukke allé. Den har sit navn efter et 5-6 m dybt stensat kammer, som blev anlagt på toppen af banken og anvendt som iskælder. Om vinteren blev iskælderen fyldt med is fra slottets voldgrav og dækket med halm. I det kølige, aflåste rum over isen hang slottets slagtervarer, indtil isen smeltede væk langt hen på sommeren. Spor efter iskælderen ses i dag som en fordybning i jordsmonnet på bankens top. Med lidt ildhu er det muligt at bestige toppen, men her er mange brombær.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 0' 5.23", Y: 10° 51' 16.22"

Tranekær ligger på Nordlangeland. P-plads ved Tranekær Slot (N 55° 0' 5.23" E 10° 51' 16.22").

Offentlig transport
Bus 910 kører mellem Rudkøbing-Lohals, se  Fynbus

Vis  Tranekær Slot  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Tranekær Slotspark og Borgsø. 65 ha fredet ved kendelser i 1946 og 1955.
Alléen langs landevejen nord for Tranekær. Fredet ved kendelse i 1977.
Iskælderbanke langs landevejen nord for Tranekær. Fredet ved kendelse i 1977.
Tranekær Slotspark og Borgsø er fredet med henblik på at beskyttet søens fugleliv mod jagt. Ifølge kendelsen må andrikker af gråand samt krage jages, og der må der afholdes to fasanjagter årligt.
Alléen langs landevejen nord for Tranekær Slot er fredet mod brug af vejsalt eller lignende skadelige stoffer på vejbanen. Desuden er det pålagt myndighederne at pleje træerne og udføre erstatningsplantning efterhånden som de gamle træer dør.
Skovbevoksningen på Iskælderbanke på vestsiden af alléen er fredet. Den præges især af gamle bøge. Hugst må kun finde sted efter aftale med fredningsmyndighederne.
Link til fredningskendelser
Tranekær Slotspark og sø , 1955
Slotsallé og Iskælderbanke , 1977
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Langeland Kommune
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf: 63516000