Introduktion
Tinglev Sø og Mose, der ligger lige sydøst for byen af samme navn har i årtier levet en hensygnende tilværelse. Så sent som i 1966 blev den delvis tørlagt i et forsøg på at skaffe flere landbrugsarealer, men i sidste halvdel af 1990’erne blev den naturgenoprettet. Nu fører en sti hele mosen rundt, og der er mulighed for at se masser af fugle undervejs.
Tinglev Mose er igen blevet en seværdighed og oplagt turmulighed. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
De mange moser i Sønderjylland udgør en af egnens mest udbredte og karakteristiske naturtyper. Mosearealet har tidligere været meget stort, men inden for de sidste par hundrede år har afgravning af tørv til brændsel og afvanding af søer og moser begrænset denne naturtype – i jagten på stadig flere landbrugsarealer.
Plantelivet
Store dele af mosen er i dag tilgroet med grå-pil og dunhammer , der tager udsigten ud over de flade, fugtige arealer. Det skyldes til dels afvandingen i 1966. Nu dominerer græsser og træer, da mosen er blevet mere næringsrig og tør.
Blåtop , tagrør og eng-rørhvene er blandt de mest almindelige arter, og af typiske højmoseplanter ses tørvemos , kæruld og klokkelyng .
Kulturhistorie
Tinglev Mose var egentlig en lavvandet sø. Nørresø og Søndersø udgjorde søen, og også højmosen var et fugtigt og vådt areal ved Tinglev Mose.
Flere afvandinger har ramt søen og mosen. Den seneste var i 1966. Godt 30 år senere kom man på bedre tanker og naturgenoprettede mosen ved at hæve vandstanden, og dermed skabe bedre forhold for dyr og planter.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I forbindelse med naturgenopretningen er der anlagt flere stier i Tinglev Mose. Fra den lille P-plads vest for mosen fører en sti ind til og rundt om mosen. Turen er på cirka fem kilometer og fører til et lille fugletårn og picnicplads ved Søhuset. Lange strækninger på denne tur rundt i mosen er belagt med planker og er blandt nogle af landets længste. Det er muligt at gå ad afmærket sti mod syd til og omkring Søndermosen.
Man må kun færdes til fods ad disse stier og det anbefales at tage gummistøvler på.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 55' 44.54", Y: 9º 16' 50.97"
<p> Tag afkørsel 73 på E45 og kør mod vest ad Bjerndrupvej. Ved T-kryds drej til venstre ad Åbenråvej mod Tinglev. Lige ved bygrænsen drej til venstre ad Mads Clausensvej (industrikvarter). Ved T-kryds drej til venstre ad J. Schilgenvej indtil Tinglev Søgårdvej på venstre side. Kør ad Tinglev Søvej og hold til venstre ad Mosevej indtil P-plads. P-pladsen ligger på position: N 54º 55' 28.66" E 09º 15' 45.23".</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ec4135604b1f5f2&ll=54.928276,9.260015&spn=0.017261,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ec4135604b1f5f2&ll=54.928276,9.260015&spn=0.017261,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tinglev Sø og Mose </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Tinglev Sø og Mose blev fredet i 1966, samme år som den blev foreslået fredet af Danmarks Naturfredningsforening.
Fredningssagen blev præget af to hovedsynspunkter:
På den ene side argumenterede Naturfredningsforeningen, Dansk Ornitologisk Forening, Nationalmuseet og Vildtbiologisk Station for en fredning. De mente man burde råde bod på den uheldige vandstandssænkning der var foregået, og det kunne ske gennem en fredning af sø og mose. En lang række interesser ønskede fredningsforslaget afvist: Landbrugsministeriet, lodsejerne,
landboforeningen, Tønder Amtsråd, Tinglev Kommune og sognerådsformanden i Kliplev Kommune.
Der blev herefter forhandlet om hovedafløb og kanalers placering. Jordlovsudvalget skulle samle mosearealer mod vest og bevare mosen øst for.
Derefter trak DN sit forslag til fredning tilbage, og man arbejdede i stedet for at opnå et forlig parterne imellem, der omfattede afvandingsforholdene og samling af mosejorde.
Det lykkedes til sidst at opnå enighed om fredningen.
Link til fredningskendelse
Tinglev Sø og Mose , 1966