Tadre Mølle

Introduktion

Tadre Mølle ligger smukt i skovbrynet midt i den brede Elverdamsdal. Her kan man se en arbejdende vandmølle. Det er en unik kulturoplevelse, men stedet er også en sand naturperle med å, bæk, eng, mølledam, gamle skovbryn, store græsningsarealer og en lægeurtehave.

Tadre Mølle. Taderød Bæk. Foto: Bent Gottfredsen

Landskabet

Tadre Mølle ligger op til Taderød Skov mod øst, afgrænses mod vest af Elverdamsåen og mod nord af Taderød Bæk.

Møllen ligger i bunden af den dybe, brede Elverdamsdal. Herfra er der vidt udsyn mod nord til den gamle herregård Åstrup og mod sydvest op til landsbyen Soderup oven over dalen.

Tadre Mølles jorder, eng som agerjord, udnyttes økologisk til græsning. Langs den stærkt strømmende bæk er der en rig urtevegetation, mens der langs den bredere og roligere å er mange tagrør. Langs begge vandløb vokser gamle maleriske pil og el. Langs møllerenden er der også en del buske og småtræer. På møllens jorder findes mange kilder, der har løbet konstant gennem hele postglacialtiden. Dette har ført til aflejring af frådsten.

En profil i jorden er åbnet, så jordlagene kan ses. Den viser et beskedent eksempel på, hvordan der ser ud mange steder i Elverdamsdalen lige under jorden. Frådstenen eller kildekalken opstår, hvor kilder bryder frem, og den opløste kalk, som vandet har ført med sig, udfældes. Kalklagene kan blive flere meter tykke og er blevet anvendt til at skære ud til bygningssten, til brændt kalk og gødningskalk. Den mørke stribe skyldes mangan.

Tadre Mølle. Skyttebro. Her løber Elverdamsåen og Taderød Bæk sammen. Foto: Bent Gotfredsen

Plantelivet

Rundt om mølledammen er der kilder med opsivende kalkholdigt vand. Langs Taderød Bæk og i vejkanterne er der en rig flora. Her vokser hvid , gul og blå anemone , hulrodet lærkespore , hulkravet kodriver , pragtstjerner , tjærenellike , blæresmælde , prikbladet perikon , eng-kabbeleje , sæbeurt , grønblomstret bjørneklo , rød hestehov , lav ranunkel og grenet pindsvineknop .

Store dele af selve mølledæmningen er dækket af den høje rødt og blåt blomstrende kulsukker . Det er en gammel kulturplante, som navnet siger til foderbrug, der her har naturaliseret sig. Langs vandløbene vokser pil , ask , hassel og rød-el . Tæt på selve møllen står Sjællands største og ældste hestekastanje . Den er sammen med en fynsk kollega Nordeuropas største. Ved en boreprøve er den bedømt til at være ca. 220 år.

Dyrelivet

Med nærheden til skov sker det ofte, at rådyrene tager for sig af møllens herligheder, eller at fasanerne renser køkkenhavens kål for larver. Møllens karakterdyr er mosegrisen, hvis muldskud ses overalt. På trampestierne skal man passe på vinbjergsneglene . De kan være meget talrige.

Fuglelivet er rigt. Ugle , musvåge , tårnfalk og andre rovfugle ses jævnligt. Fiskehejren er en hyppig gæst, og et par gråænder holder altid til i åen. På engene kan viben både ses og høres døgnet rundt. En morsom vintergæst er vandstæren , der gerne ses ved Skyttebro, hvor den spadserer direkte imod strømmen på bunden af vandet på jagt efter smådyr.

Når det skumrer, dukker flagermusene op.

Åen og bækken er rene. Her går havørred op. I bækken og i mølledammen – navnlig i tilløbene – lever en mængde smådyr. Dem, der kræver rindende vand, foretrækker bækken. Dem, der ynder mere roligt vand, foretrækker mølledammen, der også huser ål . Her er skøjteløbere, rygsvømmere, >guldsmede- og vandnymfelarver, vandkalve, vandedderkopper, vandbænkebidere, ferskvandstanglopper, vårfluelarver i deres sjove huse samt posthornssnegle og mosesnegle , samt igler .

I frødammen træffes skrubtudse , but- og spidssnudet frø og salamandre .

Kulturhistorie

Der var engang op mod en snes vandmøller i mølleådalen, Elverdamsdalen. I dag er Tadre Mølle – egentlig Nedre Tadre Mølle – ene tilbage som funktionsdygtig mølle.

Møllen får sit vand dels, meget synligt, ved en opstemning af Taderød Bæk, dels ved tilstrømning af vand fra kilder ved og under mølledammen. Den dråbeformede mølledam er meget karakteristisk for mølletypen. Møllen kan føre sin historie over 600 år tilbage. De nuværende bygninger antages opført i 1837.

På møllen kunne man få malet korn, skåret hakkelse, tærsket, savet brænde og stampet d. v. s., få stampet det grove hjemmevævede stof, så det blev tæt og blødt før brugen. En proces der var absolut nødvendig. Der har også været bageri.

Tadre Mølle blev efter års forfald restaureret og genindviet af Nationalmuseet i 1958.

Møllen blev i over 40 år passet og fremvist af sin sidste private ejer Marie Hansen, den næsten legendariske Møllemarie. Hun solgte i 1985 møllen til staten for vurderingen, selv om hun fra anden side blev budt det dobbelte. Til gengæld fik hun livsvarig bopælsret, som hun udnyttede til hun blev 100½ år i 2002. ”Jeg vil blive 100 år og dø på min mølle”, sagde Marie, og som sagt så gjort. For salgssummen oprettede Møllemarie Marie Hansens Fond til formidling af møllens og danske vandmøllers historie.

Fra 1996 lejer en selvejende institution møllen af staten og genudlejer den til Roskilde Museum.

Hvor Elverdamsåen og Taderød Bæk løber sammen ligger Skyttebro eller ”Stenkisten”. Den er opført engang i 1700-tallet, efter traditionen, af stenene fra en nedbrudt oldtidshøj. Broen af de tilhuggede store sten er et meget flot stykke arbejde. Det er muligt og meget spændende ved lav vandføring at kravle i gennem det østre løb.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

1.Tadre Mølle.

2. Lægeurtehave, med en stor plantesamling, ordnet efter hvad planterne blev brugt til – skiltet på stedet.

3. Smuk natursti rundt om mølledammen, forbi ”ovenvandet” eller ”bagvandet” med stigbordet, hvor Taderød Bæks vand ledes til mølledammen. Her er også et overløb til overskydende vand og en zig-zag-fisketrappe for opgangsfiskene, havørred, der vil op for at gyde opstrøms møllen.

Der er etableret en trampesti på ca. 1,5 km langs skel. Her kan man følge den hurtigt strømmende Taderød Bæks slyngninger og småvandfald til 4. Skyttebro, hvor man møder den roligere Elverdamså og følger den til 5. en kilde, der løber konstant året rundt. Bemærk at her udfældes kalk og jern i form af okker. Derpå til 6. frådstensprofilen, og langs skovbrynet med gamle ege og store benved tilbage til møllen. Bemærk, at der på det højeste sted på rundturen, vokser tagrør. Det skyldes, at der presses grundvand fra bakkerne op i væld. 7. Vandenergianlæg – demonstrationsmøller.

Færdsel

Der er fri adgang til at færdes overalt på Tadre Mølles arealer. Tadre Mølle ejes af staten, men drives som en filial af Roskilde Museum med tilknyttet naturvejleder. For adgang til selve møllebygningen betales entré. Når der er åbent driver møllens støtteforening, ”Tadre Mølles Venner”, en lille café.

DN´s Lejreafdeling driver en primitiv naturskolevirksomhed på stedet med jævnlige ”krible-krable-dage”. Søg Tadre Mølle eller Roskilde Museum på nettet for åbningstider.

Vejbeskrivelse

GPS X:55° 36.910', Y: 11° 48.721'
 Nærmeste stationer er Tølløse og Hvalsø. Tadre Mølle ligger på Tadre Mølle Vej 23, 4330 Hvalsø. Der er offentlig skiltning til møllen som seværdighed overalt på egnen. P-plads på møllen. Koordinater: N 55° 36.910' E 11° 48.721' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499053973df0edb80d&ll=55.61445,11.813607&spn=0.00841,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499053973df0edb80d&ll=55.61445,11.813607&spn=0.00841,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tadre Mølle </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Efter Nationalmuseets Mølleudvalg havde restaureret Tadre Mølle, blev dens 12,5 ha fredet i 1962 for at sikre møllens landskabelige omgivelser til illustration af de naturforhold, der danner basis for kildemøllen eller dalsidemøllen, herunder mølledam og til- og fraløb fra møllen.

Ejer er forpligtet til at opretholde en bestemt vandstand i mølledammen. Ændringer på bygningerne må kun foretages med fredningsnævnets og Nationalmuseets godkendelse. Her er man gået så langt, som det overhovedet er muligt efter naturbeskyttelsesloven for at sikre det samlede møllegårdsmiljø. Fredningen var frivillig.

I fredningskendelsen indgår særlige bestemmelser til sikring af den store gamle hestekastanje. Skyttebro, ”Stenkisten”, der fører vejen over sammenløbet af Elverdamsåen og Taderød Bæk indgår også i fredningen.

I 1977 tinglystes yderligere en fredning på Skyttebro, nu som jordfast fortidsminde.

Selve vandmøllen og den dermed sammenbyggede lade er bygningsfredet.

Der er efterfølgende givet tilladelse til:

Beskæring og sammenbinding af hestekastanjens hovedgrene med stålvirer, af sikkerhedsmæssige årsager.

Etablering af en mindre frødam til gavn for dyrelivet.

Frilæggelse af en mindre frådstensprofil til demonstrations- og undervisningsformål.

Anlæggelse af P-plads til møllens gæster, skiltning og primitiv overnatningsplads inklusive tre vejrly.

Link til fredningskendelse

Tadre Mølle , 1962

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Lejre Kommune

Møllebjergvej 4

4330 Hvalsø

Tlf: 46464646

Læs også

Folder om skoven ved Tadre Mølle

Privat hjemmeside om Tadre Mølle