Sønder Hostrup Overdrev
Introduktion
Her er et fredet overdrev. Overdrevet var i gamle dage et udtryk for de arealer, der lå længst væk fra gården. Alle kender udsagnet ”Det er langt ude på overdrevet”. Det var her gårdens husdyr gik og græssede.
I dag er overdrev en truet naturtype i Danmark. Men overdrev findes stadigvæk. Et flot eksempel er Sønder Hostrup Overdrev, der nu er blevet fredet.
Landskabet
De fredede overdrevsområder ligger lige på israndslinjen. Hertil nåede den sidste is. Den standsede op og smeltede. Nogle steder var det såkaldt død-is – enorme isklumper – der havde mistet kontakten med isfronten, der gennem hundredvis af år smeltede og efterlod et landskab præget af dybe lavninger. Andre steder er det randmorænen, altså den forreste del af isfronten, der har flyttet rundt på sten, jord og sand og efterladt et bakket landskab.
Netop beliggenheden af israndslinjen har været bestemmende for placering af jernbane og motorvej. Begge trafiklinjer ligger lige vest for israndslinjen, og lige øst for skovene, dér hvor smeltevandet fossede mod vest og glattede landskabet ud. Det efterlod et fladt landskab, bekvemt at bygge huse på, og anlægge jernbaner og veje.
Plantelivet
Overdrev er typisk områder, der er rige på blomster og græsser. De har en græsdomineret vegetation på veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning. Overdrev kan betragtes som tørre enge, typisk med en blanding af urtevegetation og enkeltstående træer og buske. De findes som regel på næringsfattig jord, på skrænter eller klinter.
Timian , vellugtende gulaks og håret høgeurt er blandt typiske planter på et overdrev. Tidligt forår kan kornet stenbærk , hulkravet kodriver og knoldranunkel ses. Senere er det bakketidsel , lav tidsel og smalbladet klokke . På de fleste overdrev vokser også mange orkideer.
Af vedplanter ses ofte slåen og hvidtjørn i kratbevoksninger.
Overdrevs udseende med enkeltstående buske og træer og græssende kreaturer er for mange det romantiske billede af et Danmark, der var engang.
Overdrev er gennem de seneste 100 år gået tilbage med 70-90 procent, og udgør kun 0,6 pct. af Danmarks areal.
Dyrelivet
Det lysåbne samfund som et overdrev er, tiltrækker mange insekter og som følge deraf også fugle. På sandede overdrev med hedepletter ses hugorm .
Kulturhistorie
Overdrevsarealerne lå ofte på den dårligste jord, og det kunne være nær sognegrænsen, hvor også bønder fra de andre sogne havde placeret deres jord. Det kunne blive til større overdrevsområder, der typisk blev brugt til afgræsning af gårdenes husdyr. Der var hegnet omkring græsningsarealer, men hen på sommeren lod man dyrene går mere frit – ”man opgav ævred”.
I dag er overdrev sjældne og fredningen af Sønder Hostrup Overdrev er netop gennemført for at bevare resterne af denne naturtype.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ikke umiddelbar adgang til Sønder Håstrup Overdrev.
Der er dog fra landevej 170 – mellem Aabenraa og Kruså – lige overfor P-pladsen ved Hostrup Sø – mulighed for at køre ad grusvej øst for landevejen ind til P-plads. Nord for denne grusvej ligger Sønder Håstrup Overdrev, men det er svært at komme ind i fredningen.
Vejbeskrivelse
<p> Tag afkørsel 73 på E 45 (Kliplev) og kør ad Bjerndrupvej mod øst, videre ad Søgårdvej indtil Flensborg landevej (rute 170). Drej til venstre ad denne og fortsæt ca. 1,5 km indtil P-plads ved Hostrup Sø. Fredningen ligger på modsat side af vejen bag bebyggelsen. Grusvej gennem skoven giver heller ikke direkte adgang, men her er en P-plads.</p><p> Position for afkørsel til grusvej fra landevej 170: <br/> N 54º 57' 51.57" E 09º 26' 54.40"</p><p> P-plads ved grusvej: <br/> N 54º 57' 53.09" E 09º 27' 07.50"</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ec176143167785a&ll=54.969732,9.459143&spn=0.017244,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ec176143167785a&ll=54.969732,9.459143&spn=0.017244,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Sønder Hostrup Overdrev </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Sønder Hostrup Overdrev, 73 ha, fredet 1983
Sønder Hostrup, 5,3 ha, 1984
Det var Overfredningsnævnet, der i dag hedder Naturklagenævnet, der i 1990 fredede Sønder Håstrup Overdrev.
Det ligger mellem Bjergskov og Håstrup Krat og er på ca. 65 ha.
Der var under fredningssagen, der begyndte i 1985, efter ønske fra det daværende Sønderjyllands Amt, ikke enighed om områdets afgrænsning. Amtet, Naturfredningsforeningen, Dansk Vandrelaug og fire ejere ankede imidlertid en foreløbig afgørelse.
Bønderne syntes fredningen var urimelig og i hvert fald overflødig. Der er ingen risiko for at skade naturinteresserne, siger landbruget. Amtet ønskede en udvidelse af det fredede areal, og det fik tilslutning fra Dansk Vandrelaug og Danmarks Naturfredningsforening, ligesom de mener der bør være offentlig adgang til området, af en tidligere benyttet sti.
Overfredningsnævnet gennemfører fredning af 73 ha på grund af de landskabelige, geologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Man begrænser dog fredningsarealet en smule.
Der er en konflikt mellem natur- og råstofinteresserne.
Fredningen har til formål, at sikre, at landskabet fremover fremtræder som et morænelandskab med strøsten, stendiger, småsøer og andre vådområder. Stendiger og strøsten må ikke fjernes fra de afgræssede og udyrkede områder. Afvanding og yderligere beplantning og opdyrkning må ikke finde sted. Der er begrænsninger for udsætning af fasaner og gråænder og sprøjtegifte må ikke anvendes uhæmmet.
Aabenraa Kommune har ret til at forestå naturpleje på området.
I 1993 freder Overfredningsnævnet et 5,3 ha stort areal syd for Sønder Hostrup. Naturfredningsforeningen rejste sagen i 1980. Der er en mose i den nordlige del af området. Her lever mange forskellige paddearter, bl.a. klokkefrø og bjergsalamander. Her er der fundet ikke færre end otte af de i alt 14 forekommende paddearter i Danmark.
Lige nord for mosen ligger losseplads og råstofindvindingsområde!
Formålet med fredningen er at sikre paddernes fremtid. De få lokale landmænd der ejer området vil hellere udnytte arealet til dyrkning end passe på padderne. Ellers må staten overtage arealet, er deres synspunkt.
Overfredningsnævnet gennemfører fredningen, og et flertal ønsker at man sælger arealet til miljøministeriet. Det sker.
Link til fredningskendelse
Sønder Hostrup Syd, 73 ha, fredet 1983 og Sønder Hostrup, 5,3 ha, 1984
Felsted Vestermark, 1990
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676
