Søby Brunkulslejer
Introduktion
Danmarks største brunkulslejer ligger dramatisk i landskabet mellem landsbyerne Søby, Kølkær og Fasterholt som et vidnesbyrd på den omfattende opgravning efter brunkul, der fandt sted fra 2. verdenskrig og helt frem til 1970.
Et besøg i brunkulslejerne får én til hurtigt at danne billeder på nethinden, hvor op imod 2.000 arbejdere ad gangen under strabadserende forhold har slidt for at bringe brunkullene frem i lyset. Brunkul blev en eftertragtet vare under 2. verdenskrig, da brunkul har en bedre brændværdi end tørv.
Dengang var landskabet goldt og vindblæst, men nu ligger det som et kuperet terræn med omkring 50 småsøer, hvor grundvand trænger frem. En mosaik af græs- og lyngklædte sletter, nåletræsplantager og selvsået fyr-, birke- og pilekrat skaber variation og er et spændende sted for dyre- og planteliv.
Brunkulslejerne udgør sammen med den nærliggende klarvandede Søby Sø et af Herningegnens smukkeste og mere særprægede landskaber.
Landskabet
Søby Sø er 75 ha stor og er ikke dannet af menneskelig aktivitet ved brydning efter brunkul, men er formodentlig dannet i et dødishul efter sidste istid. Søen er en renvandet og næringsfattig hedesø med en sigtedybde ned til 6 m. Der er en rig bundvegetation i søen med flere sjældne arter som f.eks. sortgrøn brasenføde, tvepibet lobelie og strandbo.
Brunkulslejerne ved siden af søen lå efter gravningens ophør hen som nøgne, forblæste sandtipper adskilt af utallige små og større søer. Siden hen er flere plantager med nåletræ kommet til og selvsåede træer er flere steder med til at gøre områder vanskeligt fremkommeligt.
Brunkullene blev dannet for millioner af år siden, da vegetationen blev oversvømmet af Hoddehavet og ikke kunne rådne væk på grund af manglende ilt. Planteresterne blev efterhånden omdannet til brunkul. Geologisk taler man om, at der er tre brunkulslag, der er dannet i Miocæn-perioden og de tilsammen kaldes Fasterholt Leddet.
I dag kan man ikke se brunkulslagene, da de er dækket af de mange søer. Til gengæld er der fra de mange sandtipper en storslået udsigt over landskabet.
Flere af søerne af røde af okker. Når jern og svovl fra brydningen kommer i forbindelse med ilt dannes der svovlsyre. Denne syre har man neutraliseret med kalk. Herved bundfældes jernet i form af okker med det resultat at vandet bliver rødt.
Plantelivet
Området har præg af plantagedrift, hvor fyr af arten contorta dominerer (bl.a. i Bjerre Plantage i fredningens sydøstlige hjørne), men der forekommer indplantninger af skovfyr , eg , lærk og birk .
Fredningen består ellers af en blanding af græs- og lyngklædte sletter, nåletræsplantager og selvsået fyr-, birke- og pilekrat.
Kun 10 % af fredningsområdet ligger nøgent hen, og uden landskabspleje vil de nøgne tipper (sandbanker) og åbne sletter gro til, og området vil i løbet af 30 – 40 år blive til skov.
Dyrelivet
Mange fugle søger til lokaliteten og der er registreret 174 forskellige fuglearter. Især vandfugle som rød- og sortstrubet lom, forskellige lappedykkere, skarv , svaner, ænder og gæs samt traner ses fouragere. Af rovfugle er observeret bl.a. hvepsevåge , havørn , rørhøg , spurvehøg og fiskeørn .
Der er en fast bestand af kronvildt , der trives i de store plantager. Der har i forbindelse med fredningen været rejst tvivl om en øget publikumsbelastning vil have en negativ indflydelse på bestanden. Med flere stier i området vil det trænge kronvildtet længere væk fra stierne, men det vurderes at det ikke har betydning for bestandens størrelse.
Hvepsevåge – føden består bl.a. af jordbier. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Gravning efter brunkul fandt sted flere steder i Jylland, men lejet ved Søby var det største. Allerede under 1. verdenskrig begyndte man at grave, men det var først i 1939 at der kom gang i Søby-lejet.
Søby brunkulslejer kaldes Danmarks eneste industrielle klondyke. Flere tusinde arbejdere boede, dels i den primitive by Søby, dels rundt i resten af brunkulslejet, i usle barakker og rønner eller kom med brunkulstoget fra Herning til det forblæste leje. Det var meget hårdt arbejde, for i starten foregik det ved håndkraft og uden mange hjælpemidler. Kullene blev gravet op og med hestevogne og tipvogne transporteret til til Søby Brunkulsstation og derfra videre til Brande, som blev Danmarks største godsbanegård.
Under 2. verdenskrig steg efterspørgslen på brændsel voldsomt. I 1940 producerede man i Danmark 226.000 tons brunkul, men allerede i 1941 var den mængde steget til over 1 mio. tons og i 1947 til 2,8 mio. tons. Rekorden blev nået i 1958 og ’59 med 3,5 mio. tons.
Det betød, at pengemænd og mere entreprenante typer kom til Søby. Der blev investeret i bedre og større produktionsanlæg. Tipvogne, kraner og gravemaskiner, der kunne bryde kullene mere effektivt, gjorde at lejet til sidst omfattede 1000 hektar.
Brunkullene blev brugt som brændsel i husholdninger, i mejerier og teglværker og senere i elværker.
I starten voksede barakbyen hurtigt og uden nogen plan. Skure, træbarakker, udtjente rutebiler og jernbanevogne blev brugt som beboelse. De sanitære forhold var dårlige. Rent vand købte man i spande fra en vogn, der kørte rundt i kvartererne. Forholdene blev efterhånden bedre, og staten byggede nogle opvarmede barakker og et større pensionat. KFUM’s Sociale Arbejde oprettede et fritidshjem for voksne og Røde Kors en børnehave.
Det var en farlig arbejdsplads. Mange ulykker hændte og især da de større sandtransportører kom og højden på sandtipperne derfor voksede, steg risikoen for skred, hvor tonsvis af sand kunne styrte ned over arbejderne. Arbejdet foregik ofte i 15–20 meters dybde, men bjerget af sand kunne snildt blive 20 m højt. Når først sandet kom i skred, var det med at komme væk!
Fra midten af 1950’erne var det stort set kun elværkerne der brugte brunkullene, men situationen ændrede sig hastigt mod mere effektive midler som f.eks. olie, og den 30. april 1970 var det slut. Den dag meddelte I/S Midtkraft, at de stoppede brunkulsbrydningen i Midtkrafts leje i Fasterholt.
Ture og seværdigheder
Søby Brunkulsmuseum, som er åben dagligt fra 1. april til og med efterårsferien fortæller den dramatiske historie om danmarkshistoriens farligste arbejdsplads og mest mærkværdige boplads. Udenfor museet ligger Mindelunden fra de tre lokale sogne med 57 mindesten, heraf alene 50 fra Søby.
I lejerne findes afmærkede ruter og fire udsigtspunkter. Se kort på hjemmeside for Visit Herning https://files.guidedanmark.org/files/471/217599_Sby_folder_2019web.pdf og folder på brunkulsmuseet samt Naturstyrelsens hjemmeside om lejerne: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/soeby-brunkulslejer/
Et udgangspunkt for en tur om Søby Sø kunne være fra søens vestlige ende, hvor der dels er parkeringsmulighed, dels et fugletårn.
Ture i brunkulslejerne skal foretages med stor påpasselighed. På grund af udgravningerne er der flere steder fare for skred og sætninger. Benyt derfor de afmærkede ruter, hvis du vil være sikker på en tur, hvor der ikke er registreret skred. Se folder under “Yderligere information”.
En tur gennem brunkulslejerne, hvor der også er cykelmulighed, går fra Kølkær ved Mindelundvej og ned til Brunkulsvej.
Færdsel uden for stierne skal følge de regler, der gælder efter naturbeskyttelsesloven. Husk at flere områder i fredningen er privatejede.
Bemærk: I feb. 2009 skete et stort jordskred/sammenfald på 10 ha af brunkulslejet. Stor påpasselighed tilrådes, men sammenstyrtningen skete et sted, hvor stier, blåpladser og lign. ikke findes. De 10 ha ligger nu tre til fem meter under områdets øvrige terræn. Det er sandsynligvis en luftlomme, der er opstået mange meter nede i jorden i forbindelse med gravning efter brunkul. Der har været luft og vand, og nu er taget så faldet sammen. Vand, sand og brunkulsstøv er så blevet presset op, så der nu ligger et tæppe af mudder ud over græsset. 10 ha svarer til ca. 20 fodboldbaner.
Vejbeskrivelse
<p> GPS-koordinater viser til Brunkulsmuseet.</p><p> Området nås bedst med bil fra enten Herning eller Ikast. Fra Herning køres mod Arnborg. I landsbyen Høgild drejes til venstre mod Søby, hvor Brunkulsmuseet nås. Fra Ikast køres mod syd, hvor man enten kan dreje af mod Kølkær eller Fasterholt.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765917f57f20ec3aa&ll=56.047068,9.06106&spn=0.016778,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765917f57f20ec3aa&ll=56.047068,9.06106&spn=0.016778,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Søby Brunkulslejer </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Fredningen dækker et areal på 1.100 ha. Den blev gennemført i 2007.
For at bevare områdets karakteristika med åbne, ørkenlignende sandsletter skal området visse steder plejes, så bevoksning fjernes.
Øvrig steder skal bevoksning holdes nede for at sikre udsigten til søer og det samlede landskab. Beskæring af træer og buske kan også foretages for at bevare eller genskabe det åbne præg med moser, heder og overdrev, der kendertegner Søby Brunkulslejer.
Link til fredningskendelse
Søby Brunkulslejer , 2007
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Herning Kommune
Torvet
7400 Herning
Tlf: 96282828
Læs også:
Naturstyrelsen: Søby Brunkulslejer
Jan Svendsen: Søby graver det brune guld. DialogForum 2020
Gunnar Larsen og Christian Kronborg: Geologisk Set – Det mellemste Jylland, Geografforlaget.