Sydamager

Introduktion

Amager er en flad, tæt bebygget ø. De store naturoplevelser venter på Kalvebod Fælled, i Kongelunden – og ikke mindst på de mere ukendte, men store fredede strandengsarealer, der går fra Kongelunden langs Amagers vest- og sydkyst helt til Dragør.

Kofoeds Enge er beskyttet som fuglereservat. Foto: Thomas Eriksen.

Landskabet

Fredningen ligger som et op til 500 meter bredt og syv kilometer langt bælte ud til kysten, der overalt er meget lavvandet. Nogle steder er sand, andre steder er mere stenet.

Strandoverdrev og strandenge er den dominerende naturtype. De er særligt udbredte langs beskyttede kyster og i fjorde og vige. Det gælder også på Sydamager, hvor der ud for den fredede kyststrækning flere steder ses sandrevler, og syd for Dragør er dannet en lagunesø. Strandenge overskylles af havvand især om vinteren og dermed bliver de så saltpåvirkede, at der ikke kan vokse træer og buske på dem. Intensiteten af oversvømmelserne er med til at variere levebetingelserne for planterne.

På blot 100 år er arealet af strandenge i Danmark halveret, og de dækker nu kun sølle én procent af det danske landareal.

De fredede strandenge langs Amagers sydkyst er derfor en sjælden og bevaringsværdig naturtype i hovedstadsområdet.

Bag strandengene hæver landet sig, og de højereliggende arealer kaldes ofte for strandoverdrev. Her trives arter, der ikke kan tåle de høje saltholdigheder nærmere havet. Smukkest er der ved engene vest for Kongelunden, Hestefælleden, hvor skovbrynet sætter kronen på værket.

På den øvrige kyststrækning langs sydkysten af Amager er det radaranlæg, lyttestationer og bebyggelse, der danner skel mellem strandenge og det øvrige Amager.

Plantelivet

Strandengene langs øens sydkyst er forholdsvis saltpåvirkede. På strandvoldene ses marehalm , sand-hjælme , strandarve og strandsennep , og i søerne strand-kogleaks . Hvis der er dannet mindre laguner, er det muligt også at identificere arter som strand-malurt , annelgræs , engelskgræs samt strandkarse .

De smukke enge vest for Kongelunden, Hestefælleden, rummer soløje , pilealant , mark-tusindgylden , øresundshønsetarm, liden skjaller, strand-firling og den giftige plante, bulmeurt .

Strand-malurt trives ved strandenge, der ikke græsses.

Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

Det er først og fremmest kystfugle, man ser på strandengene. Mange arter, der er tilknyttet havet, yngler i kolonier på engene og slår sig gerne ned på små sandrevler eller småøer i øvrigt. Her er de i fred for de ræve , der om natten vandrer ud på engene og mæsker sig i æg og unger. Om dagen er det kragefugle og rovfugle, de skal tage sig i agt for.

Netop fordi strandenge er med lav bevoksning, er menneskelig færdsel ofte ret forstyrrende i fuglenes yngletid fra 1.3 til omkring 15.7.

Det er især de elegante terner der bliver forstyrret. På Amagers strandenge er det de senere år gået ud over ynglende havterner og dværgterner , der har reder på stranden ved Sydvestpynten og Kofoeds Enge og ude på den sandø og de revler, der her opstår med års mellemrum.

Lystsejlere går lejlighedsvis i land på sandøerne, når de findes, og forstyrrer ynglende fugle. Hvis man slår sig ned her for længere tid, får de voksne fugle aldrig ro. De svirrer over rederne konstant. Hundredvis af små fugleunger dehydrerer og dør, hvis ikke forældrefuglene tør sætte sig ved reden og give dem den fornødne beskyttelse.

På Sydkysten af Amager kan man i øvrigt være heldig at se én af de 40-50 spættede sæler , der ellers mest holder til ved Saltholm.

Dværgternen er verdens mindste terne. Kendes på det lange gule næb med sort spids og den hvide pande.

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Tidligere var strandenge og strandoverdrev en vigtig del af Amager-gårdejernes driftsarealer. Et gammelt ordsprog lyder ”Eng er Agers Moder”, for før kunstgødningen blev opfundet, var engene vigtige som græsningsarealer for kreaturer i sommerhalvåret. Om vinteren åd køerne i stalden det hø, der først på sommeren blev slået med le på engene og bragt hjem til tørring. Engene og overdrevene var altså en forudsætning for at man kunne holde husdyr, for de dyrkede marker var forbeholdt den økonomisk vigtige grøntsagsproduktion, som øen forsynede København med. Det blev en god forretning, og bønderne på Amager tjente godt på grøntsagerne. I takt hermed dalede interessen for engene, der blev opgivet og fik lov til at ligge hen, og på de højereliggende arealer groede de til.

Det er en trist udvikling. Når bevoksningen bliver for høj, forsvinder de langbenede vadefugle, der er afhængige af at kunne overskue redens nærmeste omgivelser og dermed tidligt blive opmærksom på om en fare nærmer sig.

Ved Dragør Havn kan man slå et smut om Dragør Fort. Fortet blev anlagt i tiden 1910 til 1915 på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten umiddelbart syd for Dragør. Fortets opgaver var at medvirke til at hindre et fjendtligt bombardement af København, beskytte minespærringer i Dogden-renden og hindre en fjendtlig landgang på Amager sydkyst.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

En vandretur, cykel kan dog anbefales, kan tage udgangspunkt fra P-plads ved enden af Kalvebodvej. Herfra kan man sydom se ind til Kofoeds Enge (fuglereservat, lukket 1.3-15.7). Bagefter går turen nordom ad Tangvejen op til Hestefælleden og gennem Kongelunden og videre til parcelområdet Søvang, hvorefter man kommer til sydstranden og hvidtjørnearealet og ender ved Dragør Havn og Dragør Fort. Turen er på 11 km (og ligeså langt tilbage).

Man kan desværre ikke gå fra P-plads ved Kongelundsvej og sydom, da Aflandshage er militært område og derfor lukket.

En tur kan passende kombineres med en tur på det andet store fredede område på Amager – nemlig Vestamager.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 34' 29.76'', Y: 12º 34' 42.22''
 Strandenge mellem havet og Kongelunden kan nås ved vandring fra P-pladsen på Kongelundsvej (N 55º 34' 29.76" E 12º 34' 42.22".). <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047658debf61a2b33d0&ll=55.581256,12.606125&spn=0.067921,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047658debf61a2b33d0&ll=55.581256,12.606125&spn=0.067921,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Sydamager </a> på et større kort Engene på sydkysten af Amager kan nås enten fra Dragør eller ved at følge en lille vej ud til kysten fra (N 55º 34' 47.70" E 12º 37' 18.91".). Amagers sydligste punkt, Aflandshage, er desværre militærområde uden adgang. Offentlig transport Bus 33 fra Rådhuspladsen kører ud af Kongelundsvej, hvor man kan stå af inden den kører mod Søvang. Metrostation Øresund kan også danne udgangspunkt for enten Bus 33 eller cykeltur.

Fredningen og dens pleje

Strandenge og strandoverdrev langs Sydamagers kyst, i alt 350 ha, fredet over mange gange mellem 1939-1984.

Naturfredningsforeningen rejste i 1981 fredningssag for Sydamager – fra Dragør til Kongelunden inklusive havterritoriet.

Det skete først og fremmest, fordi netop denne kyststrækning er den eneste, rimelige uberørte kyststrækning i Hovedstadsområdet.

Det er for at bevare det åbne strandengslandskab, det rige fugleliv og tilgodese eventuelle naturvidenskabelige interesser at området blev fredet. Af samme grund må der ikke ske nogen form for tilplantning, gødskning eller brug af kemiske bekæmpelsesmidler i det fredede område.

Fredningen blev endelig afsluttet af Overfredningsnævnet i 1984.

Fra 1.3.-15.7. bør man ikke færdes på flere af engene af hensyn til de ynglende, sårbare kystfugle, der let forstyrres. Kongelundsfortet er nedlagt, men fra et udsigtstårn på bygningen er der god udsigt.

Strandengene omkring Aflandshage er der ikke offentlig adgang til, da der er tale om et militært område.

Link til fredningskendelse:

Amager Sydstrand , 2004

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Dragør Kommune

Kirkevej 7

2791 Dragør

Tlf: 32890100

Læs også:

Folder om cykeltur rundt om Sydamager (PDF-fil)