Svanninge Bakker

Introduktion

Fyn kaldes Danmarks have. Mellem Faaborg og Svendborg på Sydfyn er haven smuk og idyllisk som ingen andre steder. Svanninge Bakker er et fredet, nationalt klenodie nord for Faaborg og længere mod øst ligger tre store, fuglerige søer, Arreskov Sø, Brændegård Sø og Nørresø.

Små, romantiske veje slynger sig rundt i landskabet og det er muligt at cykle mellem de fredede områder.

Svanninge Bakker er også betagende i vintervejr.

Foto: Kristian Ørsted Petersen

Landskabet

Svanninge Bakker er en del af det, der populært kaldes De fynske Alper. Bakkerne er dog slet ikke så høje, men deres stejle sider snyder på afstand. Det højeste punkt er Lerbjerg med sine 126 meter over havet, som ligger i Svanninge Bjerge.

Bakker og bjerge – området nordvest for Odensevej kaldes Svanninge Bakker og ejes mestendels af Skov- og Naturstyrelsen, mens området sydøst for vejen kaldes Svanninge Bjerge og ejes mestendels af Bikubefonden. Det er kun Bakkerne, der er fredet, men begge områder er spændende at besøge.

Bakkerne er formodentlig dannet under sidste istid, Weichsel, hvor en gletsjer fra sydøst lå som inaktiv is i området. Denne dødis opdæmmede søer, der strakte sig over hele området. På søbunden blev der aflejret sand, og da dødisen smeltede, lå sandbunden tilbage som bakker. Gletsjeren kaldes det Ungbaltiske fremstød. Det blev afløst af endnu en gletsjer fra sydøst, Bælthavsfremstødet, der pressede den sydligste ende af bakkerne op.

Siden har smeltevand skabt mange slugter og dale i området, og dermed virker bakkerne, på grund af stejle sider, større end de egentlig er.

De store søer, Arreskov Sø, Brændegård Sø og Nørresø, ligger nord for bakkerne. Søerne er opstået ved, at vand er løbet ned i de hulninger i landskabet som dødisen efterlod, da den var smeltet. Dødis er is, der ikke hænger sammen med gletsjerne, men ligger som enlige, klumper af is, og de efterlader lavninger, når de smelter. Her er i dag ofte store og små søer.

Bakkerne er høje, så en gåtur er ikke for gangbesværede.

Foto: Thomas Eriksen

Plantelivet

Svanninge Bakker ligger på meget sandet jord, og derfor har det været fattige bønder, der har dyrket jorden. I dalene var markerne og på de stejle bakker græssede får og andre kreaturer, og frem til omkring 1900 voksede der meget lyng på bakkerne. Landbruget blev opgivet i bakkerne i løbet af 1900-tallet.

For at dæmpe sandflugten begyndte man at plante skov i området sidst i 1800-tallet og omkring 1920 foregik der således en omfattende tilplantning med nåletræer i Svanninge Bakker. Mange forskellige stedsegrønne træer præger i dag skoven. Krat af brombær , gyvel og lyng ses stadig i bakkerne. På Hestebakken 600 meter nordvest for Restaurant Skovlyst, vokser mere end 125 forskellige arter græsser og urter. Her findes bl.a. sandskæg , smalbladet høgeurt , liden fugleklo , sølv-potentil , alm. pimpinelle , mark-hindeknæ , voldtimian og flipkrave . Dette område er et af Fyns mest interessante områder vedrørende insekter.

Siden 2005 har Naturstyrelsen arbejdet på at genskabe tidligere tiders åbne landskab i Svanninge Bakker. For at sikre overdrev er der derfor sket omfattende skovrydninger i bakkerne. Galloway-kvæg, geder og får græsser i området for at holde det åbent.

Dyrelivet

I Svanninge Bakkers sandede skrænter graver ræv og grævling deres huler. Der er en del rådyr og enkelte dådyr i området. På de åbne arealer kan du af og til se harer .

Danmarks fem arter krybdyr: Almindeligt firben , markfirben , stålorm , snog og hugorm ses af og til i den varme årstid.

Fugle er der mange af bl.a. musvåge og tårnfalk samt spætter som grønspætte og stor flagspætte . Også skov- og overdrevsfugle som skovpiber, hvid vipstjert , misteldrossel , gærdesanger, tornsanger , gransanger, løvsanger , halemejse , spætmejse , rødrygget tornskade , gulspurv og stillits høres.

I skovenes krat lever den sjældne hasselmus , Danmarks eneste syvsover. Den passer fynboerne på i hele området. Især i skovene øst for hovedvejen er der opsat rigtig mange ynglekasser til hasselmusen.

Efterhånden som bakkerne blotlægges og skoven fældes, vandrer der mange planter ind i hele området. Sammen med planterne dukker der spændende insekter op, specielt fordi bakkernes blomster tiltrækker dem med deres pollen og nektar. En del af planterne er endvidere direkte føde for insekternes larver og nymfer. Der ses mange sommerfuglearter, fluer, biller, og hvepse. Hen på sommeren vrimler området med forskellige edderkopper der lever af det overdådige insektliv. En del sommerfugle bliver dog sjældnere i området fordi mængden af nitrat falder, det betyder at den store nælde langsomt forsvinder, og dermed føden for blandt andet nældefugl, admiral og nældens takvinge. Samtidig er der mange sjældnere arter, der får gavn af denne udvikling!

Markfirbenet finder altid en solplet. Foto: Biopix /K. Andersen

Kulturhistorie

Svanninge Bakker har i mere end 100 år været et besøgsområde for lokalbefolkningen. Her afholdes ind imellem stadig store politiske sommermøder, hvor ledende politikere har for vane at præsentere eller kommentere politiske udspil.

Svanninge Bakker er tæt knyttet til kunstnergruppen “Fynbo-malerne”. De holdt til her omkring år 1890 og elskede motiver fra bakkerne. Det gælder blandt andre Anna og Fritz Syberg, Peter Hansen og Jens Birkholm. Nogle af dem havde mødt hinanden på Zahrtmanns Skole i København og lærte af hans kraftfulde, farverige pensel. Gruppen blev også kaldt “bondemalerne” fordi de ofte forevigede det fynske bondeliv.

EU’s naturindsats har bl.a. betydet, at der er fældet meget skov og krat, så man flere steder kan finde de landskaber, som ”Fynboerne” malede: Nu kan man igen i Svanninge Bakker få en fornemmelse af, hvordan bakkerne tidligere har set ud.

For indtil midten af 1800-tallet græssede får de lyngklædte bakker, og i dalene blev der drevet et magert jordbrug. Man kan stadig se de såkaldte højryggede agre (resultatet af den plovteknik man anvendte), og mange jorddiger vidner om den tid. Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge var derfor et åbent landskab med overdrev. Tilplantningen af den nuværende skov skete fra begyndelsen af 1800-tallet. Hovedformålet var at dæmpe sandflugten. Fra omkring 1960 og frem til 2000 var Svanninge Bakker et skovklædt område med enkelte lysninger.

Det var direktør Mads Rasmussen, der grundlagde Fåborg Museum, som i 1910 erhvervede de centrale dele af Svanninge Bakker og søgte at bevare det åbne landskab i området. Han gjorde det til et udflugtsmål for den spirende “vildmarksturisme” og med tiden blev der indrettet campingplads, en pavillon (nedrevet 1977), restaurant etc. I 1935 byggede Jens Andersen, som da ejede arealet, Tårnet som et udsigtstårn.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag – Svanninge Bakker (PDF-fil)

Der er mange, både korte og lange, vandremuligheder i bakkerne og bjergene. Kig nærmere efter i Skov- og Naturstyrelsens folder og på hjemmesiden www.svanningebjerge.dk , hvor der er afmærkede fem temature.

Svanninge Bakker rummer flere afmærkede vandreture rundt om Tårnet og restaurationen, men der er også længere vandreture udenfor området til Sollerup Skov og enge, der ligger ud til Arreskov Sø, hvor udsigten kan nydes fra et fugletårn.

På den anden side af Odensevej i Svanninge Bjerge ligger Lerbjerg, der med sine 126 m er et skønt udsigtspunkt.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 7' 32.94", Y: 10º 15' 17.49"
 Svanninge Bakker Landevejen mellem Faaborg og Odense fører til en central parkerings- og informationsplads tre kilometer nord for Faaborg. Der er restauranter, foldere, kort, m.v. Herfra udgår flere ture i bakkerne. Busser mellem Odense og Faaborg standser her. P-pladsen ligger på positionen: N 55º 7' 32.94'' E 10º 15' 17.49'' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b795884f32a836c&ll=55.128625,10.249815&spn=0.008588,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b795884f32a836c&ll=55.128625,10.249815&spn=0.008588,0.01502&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Svanninge Bakker </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Bakkedrag i Svanninge Bakker, 1953, 16 ha.

16 ha blev på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening fredet i 1953 med det formål at føre dem tilbage til udseendet før tilplantningen. Fredningen var mange år undervejs, da lokale gårdmænd frygtede sandflugt, hvis man fjernede for mange nåletræer.

Staten har senere købt dette område og flere andre naboarealer, og for hvert år fjernes der nu mere og mere nål, og det åbne udseende genskabes. Bevoksningen holdes nede af græssende får, geder og Galloway kreaturer, og det sikrer også overdrevene i Svanninge Bakker.

Link til fredningskendelse

Svanninge Bakker , 1953

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Faaborg-Midtfyn Kommune

Tinghøj Allé 2

5710 Ringe

Tlf. 72530530

Læs også:

Naturstyrelsens vandretursfolder om Svanninge Bakker

Miljøministeriet Natura2000-område Svanninge Bakker

Bikubefonden om Svanninge Bjerge