Bellahøjparken
Introduktion
Med et kig ind på Københavns tage, får man fornemmelsen af, at være kommet lidt opad, når man befinder sig på Bellahøjmarken. Det grønne område ligger da også nogle meter over resten af København. Området omfatter blandt andet en campingplads, men også grønne arealer til offentlighedens brug, samt Grøndal Multicenter – som efter en lang tovtrækning har fået lov til at ligge indenfor det fredede område. Bellahøjparken er rig på historie – blandt andet var det under svenskernes belejring af København stedet, hvor den svenske belejringsby, Karlstad, lå.
Landskabet
Landskabet omkring Degnemosen og Bellahøjparken er dannet i den seneste del af den sidste istid for omkring 14.000 år siden. Isen i området er overgået til død is foran den afsmeltende ungbaltiske is, som stadig har været aktiv syd for København. Den døde is er sprækket op i klumper, som især har ligget i tidligere lavninger, hvor den har ligget længere end den anden is som dødisklumper.
Ved senere afsmeltning af disse klumper er der dannet de lavninger som stadig ses i terrænet som Degnemosen, Louisehullet i Brønshøjparken, Kirkemosen og Utterslev Mose.
Terrænet er senere blevet eroderet af smeltevand og regnvand, før vegetationen dækkede landskabet. Lavningerne er blevet fyldt med vand, hvori især organiske sedimenter er aflejret, hvorved søen med tiden er fyldt op og groet til, og mosen/søen Degnemosen er dannet. Degnemosen er blevet afvandet gennem en bæk, der løb gennem lavningen til Brønshøjparken og derfra videre ned til Utterslev Mose.
Bellahøjparken rejser sig – som skrevet tidligere – over resten af København, hvis tage og toppe kan ses helt nede fra vejen, som befinder sig lidt mere end 20 meter over havets overflade. De højeste punkter i parken er 38 meter over havet.
Plantelivet
Bellahøjparken indeholder bevoksning fra den oprindelige gård, et nøddehegn, beskårede lindealléer, høje træer og buske. Desuden er en del af plænen fuld af guldstjerner om foråret.
I det sydøstlige hjørne findes et lille område med skov fra omkring år 1900 med bøg og ask og med hvidtjørn, ahorn og snebær som underskov. Om foråret kan der her ses hvide og gule anemoner. Amfiteatrets skråninger er plantet til med tjørn.
Af større træer i parken er lind, bøg og birk. Rosenhaven er et anlæg med bede og mindre træer, f. eks. ask og magnolie. En floraliste er udarbejdet i løbet af sommeren 2006.
I den oprindelige Degnemose var søen omgivet af tagrør og med et engområde mod nord. Tidligere kunne der ses bukkeblad, brudelys, engkarse m.m., og søen havde et rigt liv af vandinsekter, padder og fugle.
Den tidligere bæk fra Degnemosen løber ind i Bellahøjparken og er nu anlagt som overløbsrende med træfaskiner. Ved depotpladsen i Bellahøjparken bliver overløbet rørlagt.
Degnemosen består i dag hovedsagelig af søen med gangstier omkring og med skråninger mod vest og sydøst. Villakvarteret er afgrænset fra parken med en hæk.
I dag er søen omgivet af træfaskiner, og der er to-tre øer i søen. Søen er næringsbelastet af en unaturlig stor gråandebestand, måger m.m., der fodres af parkens brugere. Den naturlige flora, både bundvegetation og bred-vegetation, og fauna i søen er derfor fortrængt. Der er et springvand i søen for at ilte det næringsbelastede søvand.
Pil og el vokser omkring søen og på øerne i søen.
Dyrelivet
Der er registreret 79 fuglearter, nogle med tilknytning til Degnemosen. Flere arter er her i forbindelse med ældre træer i parken som stor flagspætte, sjagger, musvit m.m. En del trækfugle kommer og raster i parken, se henvisning nedenfor.
Der er registreret 56 fuglearter, hvor de mest almindelige standfugle er gråand, knopsvane, blishøne, hættemåge og grønbenet rørhøne. Desuden ses der småfugle omkring søen. En del trækfugle kommer forbi Degnemosen som silkehale og grønsisken. Se listen nedenfor:
Læs mere om Degnemosen
Kulturhistorie
Området ved Bellahøj har været benyttet siden oldtiden, det beviser tre eller fire gravhøje i området. Højene menes at være bronzealderhøje. De tre høje ligger bag Restaurant Bellahøj, den fjerde ligger bag amfiteatret ud for Bellahøj Skrammellegeplads. Højene har ikke været gravet ud og er registreret som fortidsminder. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt den ene høj blot er en affaldsdynge fra sidst i 1800-tallet.
Senere har området været benyttet af svenskerne, da de belejrede København – her gik området under navnet Karlstad, og blev benyttet på grund af sit vue over det daværende København – svenskerne belejrede fra det sted, hvor højhusene ligger nu.
Navnet Bellahøj kommer fra 1700-tallet, hvor handelsmanden Moses Levin Martin Leopold Mariboe opførte en lystgård, som han opkaldte efter sig kone, Bella Henriques – siden har flere generationer af familien Lütken, begyndende med kontreadmiral Magnus Lütken, hans søn marineminister, Otto Hans Lütken, og sidst højesteretsassessor, Anton Lütken boet på gården op gennem 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Nu fungerer stuehuset som restaurant og selskabslokaler i det fredede område, mens haven, med de tre – muligvis fire gravhøje – indgår i selve parken.
Parken indeholder gårdens tidligere frugthave, køkkenhave og prydhave. Dette ses i dag ved et enkelt æbletræ og det gamle nøddehegn, der var skellet mellem køkkenhave og frugthave.
Før 1900 var området omkring Degnemosen landbrugsjord, og Degnemosen er en naturlig sø, der omkring 1865 var dobbelt så stor som i dag. Søen får sit vand fra kilder langs kanten. Der blev opført villaer ud for den vestlige del af degnemosen i 1905-08. Københavns Vandforsynings højde-beholdere på Brønshøj Bakke blev taget i brug i 1913, og omkring disse og Degnemosen blev der udlagt kolonihaver i 1920’erne. I denne periode blev der foretaget ændringer i terrænet omkring Degnemosen og beplantning. I 1929 blev Degnemosen offentlig tilgængelig. Kolonihaverne omkring Degnemosen måtte vige for højhusbyggeriet i 1950’erne.
Læs mere om Bellahøjparken
Læs mere om Degnemosen
Ture og seværdigheder
Parkerne bruges til at gå ture, lufte hunde, ophold, kælkning og leg. Det er muligt at komme til Brønshøjparken, Bellahøjmarken og Rødkildeparken ved at passere henholdsvis Frederikssundsvej og Bellahøjvej.
Vejbeskrivelse
<iframe src="https://www.google.com/maps/embed?pb=!1m14!1m12!1m3!1d4496.627026932743!2d12.510624908925404!3d55.70092202697971!2m3!1f0!2f0!3f0!3m2!1i1024!2i768!4f13.1!5e0!3m2!1sda!2sdk!4v1435306775931" width="600" height="450" frameborder="0" style="border:0" allowfullscreen></iframe>
Mellem Bellahøjvej og Degnemosealle ligger Bellahøjparken. man kan komme til parken ved at tage bus nummer 13 og stå af ved Hvidkildevej. Ydermere kan man med sin GPS navigere efter koordinaterne 55.701738, 12.508844, hvorved man ender midt i parken - cirka. En tredje mulighed er at køre eller cykle fra Københavns centrum ad Nørrebrogade, fortsætte lige ud ad Frederikssundsvej og dreje til venstre ad Bellahøjvej, hvorefter parken kort efter dukker op på højre hånd.
Til de, der sværger til at taste en adresse ind i deres GPS, kan man navigere efter Bellahøjvej 20, Brønshøj.
Fredningen og dens pleje
I 1958 rejste Danmarks Naturfredningsforening fredningssag for den dengang hen ved 22 hektar store Bellahøjmarken, der er omgivet af Hvidkildevej, Hulgårdsvej, Borups allé i Københavns kommune, og som siden århundredskiftet har været i kommunens eje. Fredningspåstanden gik i det væsentlige ud på, at arealet skulle bevares i dets hidtidige tilstand og være tilgængeligt for offentlighedens rekreative udnyttelse.
Under sagens behandling for fredningsnævnet for Københavns fredningskreds medførte gadeudvidelser og anlæg af et grønt område ved Bellahøjbadet, at fredningssagen blev begrænset til at omfatte godt 19 hektar.
Fredningen har til formål, at sikre, at i det mindste en så stor del af Bellahøjmarken, som nu er grønt område, altid vil være et offentligt tilgængeligt grønt område med karakter af fælled. Men campingpladsen lægger en hindring i forhold til dette, da den inddrager 11 hektar af området fire måneder årligt.
I 1962 blev der, på trods af fredningen, givet en dispensation til midlertidigt at bygge et udstillingscenter – midlertidigt, fordi Bellacentret i ’75 ville stå færdigt på Amager. Men i 1975, da Bellacentret stod færdigt, var et nyt behov opstået – et behov for idrætsfaciliteter, hvorefter centret blev bygget om til det, der i dag er Grøndal Multicenter. Grøndalcentret er i visse kredse benævnt som ”Det Gamle Bellacenter”.
I tiderne omkring beslutningen om hvorvidt centret skulle blive stående, har der mildt sagt været tovtrækkeri. Men det er endt med, at; ”den eksisterende bebyggelse kan bibeholdes med den nuværende beliggenhed. De eksisterende haller ved Hulgårdsvej må dog kun bibeholdes, så længe de anvendes til idrætsformål eller i begrænset udstrækning til kulturelle formål. Når kommunen ønsker hallerne fjernet, er fredningen ikke til hinder for, at der – så vidt muligt andetsteds inden for det fredede område og i så fald helst i den østlige del af området – opføres bebyggelse af højst samme omfang og til samme anvendelse, når fredningsnævnet har godkendt bebyggelsens nærmere placering og udformning.”
Læs hele fredningskendelsen her
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf: 33663366
Læs mere om Bellahøj
Læs mere om Bellahøjmarken
Læs hele fredningen
