Store Vildmose
Introduktion
Store Vildmose var tidligere en af Europas største højmoser, men nu er der kun små, fredede moserester tilbage. Det meste er siden 1920’erne blevet opdyrket eller afgravet til tørv. En del af de gamle tørvegrave i nord- og vestenden af mosen er siden sprunget i skov og er nu meget fine naturområder. Den naturlige højmoseflade består af en mosaik af små tuer og lavninger, såkaldte høljer, med planter som hedelyng, tranebær, klokkelyng, kæruld og soldug. Turfolderen ”Store Vildmose” (udgivet af Nordjyllands Amt) er uundværlig, når man begiver sig ind i dette særegne, flade område.
Gamle trædesten langs grøfter i Store Vildmose.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Store Vildmose er et ca. 50 km2 stort, fladt område sydvest for Brønderslev. Området afgrænses i syd af lave bakker med byerne Aabybro, Biersted og Nørhalne, mod vest og nord af Ryå og mod øst af Lindholm Å. Det meste af området er i dag opdyrket, men cirka 1300 hektar intakt højmose med tilknyttede naturarealer er fredet.
Den tilbageværende naturlige højmoseflade består af en mosaik af små tuer og lavninger, såkaldte høljer. Langs kanten af den hvælvede højmoseflade spores indflydelse fra det mere næringsrige grundvand. Denne zone kaldes laggen, og her kan der vokse træer, den såkaldte kantskov. Gennem flere hundrede år er der også blev gravet tørv, og en del af de gamle tørvegrave er siden sprunget i skov og er nu meget fine naturområder.
Kantskov langs Store Vildmose. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
I det næringsfattige miljø vokser naturligvis tørvemosser (Sphagnum), der med deres vækst har hævet terrænet i mosen. På selve mosefladerne ses planter som hedelyng , klokkelyng , blåtop , tue- og smalbladet kæruld , liden og rundbladet soldug , hvid næbfrø , mosepors , revling og tranebær . Her er også sjældne arter som otteradet ulvefod og multebær .
Langs Ryå vokser der læge-kokleare , der ellers findes på strandenge, men her får næring fra det let salte limfjordsvand. Ved åen vokser også høj sødgræs .
Ved tørvegravene, ikke mindst i den nordlige del, ved Ryssensgrav, Grevens Ris og Grishøjgårds Krat, findes nogle af landets flotteste birkeskove. Her er både vorte- og dun-birk samt grå-pil , røn , tjørn og bævreasp . I den anden ende af området ligger Nørbjerg Krat, der er et smukt egekrat med stilk- og vinter-eg . Her finder man også birk , bævreasp og hassel , samt skovlind , der muligvis stammer fra stenalderen.
Otteradet ulvefod. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Blandt de registrerede fugle kan nævnes stor kobbersneppe , trane , mosehornugle , sanglærke , sjagger , engpiber og rødrygget tornskade . I krattene findes gærdesanger, gransanger, løvsanger , halemejse , topmejse og sortmejse . Om vinteren raster en del sangsvaner og enkelte pibesvaner her. Engarealerne rummer en ynglebestand af engsnarre, der er rødlistet på europæisk plan.
På de fredede arealer findes en god bestand af hugorm , butsnudet frø og spidssnudet frø . Området har også en god bestand af oddere , rådyr og harer . Desuden skal nævnes at Ryå er en af de bedste lokaliteter i landsdelen for den sjældne og mærkelige fisk havlampret.
Stor kobbersneppe i parringsleg. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
I stenalderen var området en lavvandet sø, der hævede sig og blev til vidtstrakte, våde enge. I takt med at engene tørrede ud, blev de opdyrket af jernalderbønderne. På grund af klimaforandringer med øget nedbør efter vor tidsregnings begyndelse begyndte der at dannes mose i de lavtliggende arealer. I løbet af middelalderen bredte vandsugende tørvemos sig over hele området, og højmosen blev en af de største i Europa.
Fra 1920’erne begyndte man igen at opdyrke området, idet staten opkøbte og drænede en del arealer. Statsarealerne blev med tiden udstykket til statshusmandsbrug, og i dag er området kendt for at levere dejlige kartofler. Den lette jord er med til at give kartoflernes deres gode smag, ensartede knoldstørrelse og kogefasthed. Kartoflernes skræl er desuden meget fin, tynd og glat.
Efterhånden som tørven er sunket eller man har gravet tørv, er der dukket fortidsminder op, alle fra jernalderen. Under tørvemulden er der således fundet velbevarede oldtidsagre, der viser sig som sorte striber på kryds og tværs i den sandede undergrund. I Nørbjerg Krat ligger en række store trædesten, der har løbet hen over den våde bund mellem Aaby Bjerg og Sandels Bjerg.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
De fredede arealer udgør de nordlige og vestlige områder af den oprindelige højmose. Men selv de opdyrkede arealer, med statshusmandsbrugene, er et besøg værd på grund af den interessante historie. I udkanten af Brønderslev ligger egnsmuseet Vildmosemuseet, men på Gård 18 (Biersted Mosevej 277) findes også et mindre museum, der fortæller om mosens historie.
Der er stier fra P-pladser ved Åby Bjerg, Ryssensgrav og Grishøjgårds Krat. Man bør være opmærksom på, at mosefladen er let antændelig; brandfaren er stor overalt i området hele året. Man bør også være tilbageholdende med at gå ud i de fugtige og våde områder i den intakte dele af mosen, da man let kommer til at sidde fast.
Turforslag
Efter et eventuelt besøg på Vildmosemuseet (Paukærvej 15) eller Vildmoseporten (Biersted Mosevej 277) kan det anbefales at man kører i bil eller på cykel til Manna Mose i Grishøjgårds Krat og fortsætter til nordenden af Nørbjerg Krat med trædestenene fra jernalderen.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Vildmosemuseet. Her fortælles mosens historie fra stenalderhav til agerland, samt om kartoffelavl.
2. Oldtidsminder. Fra P-pladsen for enden af Sneppevej udgår en markeret sti til gravhøje og markspor fra jernalderen.
3. Manna Mose. Rummer et godt fugleliv med blandt andet krikand, stor regnspove, bynkefugl og masser af nattergale.
4. Mindelund. Mindesten for forstander L. P. Jacobsen, som var en af pionererne blandt opdyrkerne af mosen.
5. Vildmoseporten. I en lade ved denne gamle gård er der en udstilling om mosens historie, landbrug og natur. Et oplevelsescenter for sommerturister.
6. Ørnefennervej. Er åben fra april til november. Ved fenner nr. 54 findes information om områdets oldtidsminder. Adgang til fods ad en 30 meter lang jernaldervej i fennens nordlige del.
7. Højmose. Her ved Dalgasvej findes stadig intakt højmose, mens den omgivende, dyrkede jord har sat sig. På højmosens bølgede overflade vokser hedelyng, klokkelyng og kæruld.
8. Trædesten. En sti fører gennem det smukke krat til 64 trædesten, som ligger i lige række. De blev formentlig lagt over et vadested allerede i jernalderen.
9. Højmose. Fra vejen ses hvordan mosen hvælver sig og hvordan trævækst kun findes i randzonen langs afvandingskanalen. I højmosen vokser den insektædende soldug her.
Vejbeskrivelse
<p> Det fredede område ligger mellem Brønderslev og Aabybro, 15-20 km nordvest for Aalborg.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra Hirtshalsmotorvejen tager man afkørsel 8 og kører vestpå ad rute 559, der går gennem området. Vil man begynde på Vildmosemuseet i Brønderslev, tager man afkørsel 7.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der går ingen offentlige transportmidler til eller gennem området.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Koordinater viser P-pladsen ved Mindelunden, midt i mosen: N 57° 13.031', E 9° 50.237'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962e29cab2581650f&ll=57.219237,9.824867&spn=0.065059,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962e29cab2581650f&ll=57.219237,9.824867&spn=0.065059,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Store Vildmose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
De fredede arealer i Store Vildmose er i dag på 1895 hektar. I 1940 blev to bevarede højmosearealer, å i alt 430 hektar, fredet. Det drejer sig om arealet øst for Dalgasvej og det egebevoksede Nørbjerg Krat, der ligger syd for. I det nordøstlige hjørne, ved Sneppevej, ligger det 175 hektar store Grishøjgårds Krat, som blev fredet i 1973.
Da staten begyndte at sælge ud af sine arealer (købt tilbage i 1921 og 1936) rejste Danmarks Naturfredningsforening i 1992 en fredningssag på de store, nordvestlige arealer, med Grevens Ris, Ryssensgrav og Ørnefenner. Disse arealer, som samlet udgør 1290 hektar, blev fredet i 2000. I dag afgræsses store områder af mosen, blandt andet til gavn for engsnaren, og DN håber på en egentlig naturgenopretning i området.
Et lille areal, Åby Bjerg blev allerede frivilligt fredet i 1940 for at bevare bakken, hvorfra man kunne se ud over Store Vildmoses flade landskab. Området blev ikke betegnet som geologisk interessant, men fredet alligevel.
Link til fredningskendelser
Store Vildmose , 1973
Store Vildmose , 2000
Store Vildmose – Grishøjgårds Krat , 1973
Åby Bjerg , 1940
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Jammerbugt kommune
Toftevej 43
9440 Aabybro
Tlf. 72 57 77 77
Læs også
Folder: ”Store Vildmose”, Teknik og Miljø, i det tidl. Nordjyllands Amt.
Om Grishøjgårds Krat
Miljøministeriet Natura 2000-område: Store Vildmose
