Stavns Fjord
Introduktion
Landskaberne ved Stavns Fjord midt på Samsø er vidunderlige. Fjorden danner et lavvandet og næsten cirkelrundt bassin med en række ubeboede, afrundede holme, hvoraf nogle præges af mange års husdyrgræsning, mens andre ligger hen i naturtilstand. Fjordens vestlige del omgives af lave morænebakker. Her er bugtede kyster med slikvader, stenstrøninger og strandenge. Mod øst beskyttes Stavns Fjord af Besser Rev, en 5 km lang sandtange som undertiden og stedvis overskylles af havet. Området er rigt på natur og rummer blandt meget andet Danmarks største ynglepladser for edderfugl. I nord ligger Langør, et gammelt fiskerleje, som i dag er en mindre bebyggelse med lystbådehavn. I vest skærer Kanhavekanal, anlagt i tidlig Vikingetid, sig gennem det smalleste sted på Samsø.
Fredningen dækker godt 1500 ha og omfatter Stavns Fjord med omgivelser. Dens hovedformål er at sikre områdets unikke landskab til natur- og kulturhistorisk forskning. Området er desuden udlagt som naturreservat med omfattende færdselsrestriktioner. Samsø Naturskole ved Langør er et godt udgangspunkt for fine naturoplevelser.
Smukkere landskab er svært at finde – Stavns Fjord i solnedgang. Foto: Ole Malling
Landskabet
Stavns Fjord samt de udenfor beliggende øer, Kyholm, Vejrø, Lindholm og Bosserne består af en dynamisk mosaik af moræne og sedimenter.
Området har været lavvandet hav gennem de seneste 7000 år, og har altid været udsat for havets erosion og aflejring. Bølgeslag på de mest udsatte kyster har dannet klinter, hvorfra sten, sand og ler ved hjælp af havstrømme er ført ud på de nærliggende havbundsflader, og der lagt sig som revler, strandvolde eller krumodder. Landdannelsen er samtidigt blevet forstærket af en landhævning på vel tre meter siden Stenalderen.
Imponerende er især Besser Rev, som beskytter fjorden i øst. Revet er opbygget af en række øer, der i dag er sammenkædet af et system af krumodder og sandtanger.
Fra P-pladsen ved roden af revet følger den to km lange sandtange Draget, som under særligt højvande kan være overskyllet af havet. De næste tre km følger en perlerække af moræneknolde. Først Albuen, siden den 13 m høje Hønsepold og yderst ude Havnehagen med et smukt system af krumodder, strandsøer og en lav bakke kronet med en skanse fra Englandskrigene.
Den 10 km lange vandretur frem og tilbage, må kun finde sted udenfor fuglenes yngletid fra 15. juli – 31. marts. Hunde må ikke medtages og det er forbudt at gå i land på Besser Rev fra søsiden.
En strandtur langs fjorden hører til en dejlig sommeroplevelse. Foto: Torben Gang Rasmussen
Plantelivet
Samsø Naturskole og det tidl. Århus Amt har udgivet den lille folder ” Planter ved Stavns Fjord ”. Folderen indeholder tegninger af områdets vilde planter samt et kort med en tre km lang og afmærket vandrerute.
Følges vandreturen passeres, ud over særdeles smukke landskaber, en række plantesamfund, som findes ved Stavns Fjord. Det er slikvade, strandeng, sandstrand, strandoverdrev og hede.
I slikvaden vokser den salttålende og sukkulente sumpplante kveller foruden grønne tæpper af vadegræs .
På kanten til strandengen træffes sandkryb , læge-kokleare , lav hindebæger samt to arter hindeknæ ( vinget og kødet ). Strandengen præges af jordbær-kløver , harril , stilkløs kilebæger , strand-vejbred og strand-malurt .
På sandstranden med dynger af opskyllet tang er vilkårene for strandsennep , strand-mælde og strandkamille ideelle. Strandarve træffes højere oppe på stranden i rent sand sammen med strandært, sand-hjælme og blåmunke .
Strandoverdrevet på den højeste jord rummer en artsrig flora med kornet stenbræk , almindelig kongepen , engelskgræs , bidende stenurt og håret høgeurt .
På heden dominerer revling , hedelyng og rensdyrlav med islæt af bregnen almindelig engelsød . Desuden findes småkrat af rose og bukketorn .
Kornet stenbræk er en typisk plante, man finder ved tørre enge, overdrev og strandoverdrev. Foto: Biopix /Nils Olsen
Dyrelivet
Stavns Fjord er af stor betydning for mange fuglearter året rundt. De ubeboede og fredede holme er gode yngleområder i sommerhalvåret. På andre årstider fungerer fjorden som raste- og fødeområde for trækfugle og vintergæster.
Edderfugl er en af fjordens almindeligste fugle. Det anslås at bestanden er oppe på 1000 ynglepar. I maj og juni ses hunnerne tit med flokke af sammenbragte ællinger – de såkaldte børnehaver. Desuden yngler gravand , toppet skallesluger og knopsvane .
Skarv danner to kolonier. Den største ynglekoloni findes på Yderste Holm midt i Stavns Fjord. Under fisketogterne står fuglene tit og hviler på sten, med udbredte vinger for at tørre sig. Fiskehejre yngler på Hundsholm, hvor en koloni er anlagt i toppen af træerne.
En forunderlig seværdighed er de hundredvis af græsovergroede tuer, skabt af gul engmyre . Tuerne ses tydeligt på strandengene, som desuden er ynglested for vibe , rødben , klyde foruden sanglærke , engpiber og hvid vipstjert . Desuden rummer fjordens sandodder flere ternekolonier. Sidst på sommeren ankommer op mod 400 knopsvaner til Stavns Fjord for at fælde deres vingefjer og overvintre.
Af havpattedyr forekommer marsvin, spættet sæl og gråsæl . Sælerne holder til på Bosserne beliggende 4 sømil nordøst for Stavns Fjord. I sommerhalvåret arrangeres sejlture med fiskekutteren MF Tunø fra Ballen Havn til sælreservatet.
Se tavle med fugle ved Stavns Fjord (PDF-fil)
Knopsvanen er bl.a. grund til at Stavns Fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Der er betydelige arkæologiske interesser i Stavns Fjord. De ældste fund stammer fra Jægerstenalderen. Desuden er der gjort fund, der påviser aktivitet i Bondestenalder, Bronzealder og op gennem Jernalder.
På det smalleste stykke land, der forbinder Syd- og Nordsamsø ligger Kanhavekanal, som er dateret til begyndelsen af 700-tallet. Dengang må vandstanden have været så høj, at man kunne sejle eller trække skibe fra Stavns Fjord, gennem kanalen ud i Sælvig Bugt.
Kanalen har uden tvivl spillet en militær rolle, idet man let kunne kontrollere sejladsen i de omgivende farvande. Under Englandskrigene fra 1801-14 blev Stavns Fjord et nationalt knudepunkt på grund af sin strategiske beliggenhed mellem Jylland og Sjælland. Der blev opført kanonbevæbnede skanser på både Lilleøre, Kyholm og nordspidsen af Besser Rev. Skanserne, der i dag er velbevarede, skulle blandt andet beskytte Langør, som var havn og hjemsted for kanonbåde.
Endelig blev Kyholm i årene fra 1830 og frem anvendt som karantænestation for søfolk, der var mistænk for at bringe kolerasmitte.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En vandresti langs Stavns Fjord strækker sig over 6 km mellem Alstrup (N 55º 52′ 36.87″ E10º 37′ 31.40″) og Langør (N 55º 54′ 40.58″ E10º 38′ 33.61″).
Undervejs passeres udsigtspunkter til Hjortholm foruden landsbyen Stavns, Kanhavekanal, Langør Kirke og Samsø Naturskole. Picnicborde er opstillet flere steder på ruten. Gode badestrande findes langs Sælvig Bugt.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 52' 36.87'', Y: 10º 37' 31.40''
<p> Adgang i bil til Stavns Fjord sker fra hovedvejen mellem Sælvig og Nordby. Der er skilte mod Alstrup, Stavns og Langør.</p><p> P-pladser findes ved Store Vorbjerg (N 55º 53' 20.04" E 10º 35' 47,89"), Bregnebjerg (N 55º 54' 16.16" E 10º 36' 34.40"), Sælvig Bugt (N 55º 54' 53.07" E 10º 35' 56.84") og Samsø Naturskole (N 55º 54' 58.67" E 10º 38' 11.96").</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765896848084368ba&ll=55.90573,10.640945&spn=0.067358,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765896848084368ba&ll=55.90573,10.640945&spn=0.067358,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Stavns Fjord </a> på et større kort</small>
<p> Adgang i bil til Stavns Fjord sker fra hovedvejen mellem Sælvig og Nordby. Der er skilte mod Alstrup, Stavns og Langør.</p><p> P-pladser findes ved Store Vorbjerg (N 55º 53' 20.04" E 10º 35' 47,89"), Bregnebjerg (N 55º 54' 16.16" E 10º 36' 34.40"), Sælvig Bugt (N 55º 54' 53.07" E 10º 35' 56.84") og Samsø Naturskole (N 55º 54' 58.67" E 10º 38' 11.96").</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765896848084368ba&ll=55.90573,10.640945&spn=0.067358,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765896848084368ba&ll=55.90573,10.640945&spn=0.067358,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Stavns Fjord </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
For at beskytte den unikke natur i Stavns Fjord, blev området oprettet som vildtreservat allerede i 1926. En egentlig fredning blev først gennemført i 1981.
Foruden kystlandet, fjordens øer og odder omfatter fredningen landskaberne nord og vest for Stavns Fjord ud til Sælvig Bugt samt Nordby Hede.
Fredningen er forbundet med en række regler og undtagelser, da størstedelen af det fredede område er landbrugsjord. Men hovedformålet om at sikre fjordens unikke landskab er tilgodeset. Blandt andet skal udyrkede arealer bevares som natur, og græsningsarealer må ikke overgå til anden drift eller tilplantes.
Med en bekendtgørelse fra Miljøministeriet i 1999 blev reglerne for adgang og aktivitet i området tydeliggjort. Heri hedder det blandt andet, at alle holme i Stavns Fjord undtagen Sværm er lukket for offentlig adgang og flere steder er lukket for offentligheden i fuglenes yngletid (31. marts – 15. juni).
Læs mere i bekendtgørelsen (§ 3. Færdsel er forbudt følgende steder) eller i reservatfolderen.
På øen Brokold – eller Brokol – ligger Brokolstenen, som er en stor fredet sten. Stenen er fredet, og hvis man stiller sig på stenen kan man få en dejlig udsigt.
Som reglerne er i dag, må Kyholm besøges året rundt. Men af hensyn til fuglelivet, bør adgangen til øen begrænses til 15. juli – 31. marts.
Link til fredningskendelse
Stavns Fjord , 1981
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Samsø Kommune
Langgade 1
8305 Samsø
Tlf: 87922200
Læs også:
Stavns Fjords skanser (PDF-fil)
Fugle ved Stavns Fjord
Planter ved Stavns Fjord
Naturstyrelsen: Om vildtreservatet Stavns Fjord
Artikel om Stavns Fjords geologi (PDF-fil)
Miljøministeriets Natura2000-område: Stavns Fjord
