Snoldelev og Havdrup Moser
Introduktion
En lille afstikker på vandre- og cykelruten Gudernes Stræde til den lille Snoldelev Mose med mange svømmefugle midt i det meget frugtbare østsjællandske landbrugsland med hyggelige landsbymiljøer.
F.eks. velegnet til et frokosthvil i græsset eller på en bænk med udsigt til vandet.
Havdrup Mose er en flot og varieret mose med godt fugletårn nær vandre- og cykelruten Gudernes Stræde. Ikke langt fra hyggelige landsbymiljøer i f.eks. Snoldelev-Hastrup og Gammel Havdrup.
Godt sted at hygge sig et par timers tid, med at kigge fugle, spise frokost og gå lidt på opdagelse og måske botanisere.
Udsigt til mosen, der ligger i et marklandskab. Foto: Bjørn Petersen
Landskabet
Landet vest for Køge Bugt har Danmarks højeste dyrkningsværdi (bonitet) og er derfor domineret af marker, gårde, landsbyer og veje (til København). De få og små pletter natur ligger i de dybeste dele af fugtige lavninger, man ikke har kunnet dræne helt væk.
Snoldelev Mose og Havdrup Mose er blandt de få eksempler, og i en visionær naturstrategi om grønne forbindelser indgår de naturligt som del af fundamentet i en ”korridor” mellem Ramsødalen og Karlslunde Mose.
Selve Snoldelev Mose er en ret lille mose med åbent vand med tagrør, pilekrat og birkeskov langs bredderne og på øen i midten. Det hele tæt omgivet af marker (og nu heldigvis græsgange).
Havdrup Mose er mere varieret og tilgængelig end den nærliggende Snoldelev Mose.
En mosaik af tørre og våde partier med kratskov, græsset eng, rørskov, små og store vandhuller. En jordvej fører hen langs foldene, hvor græssende køer giver en dejlig lysåben vegetation.
Låger og stenter giver adgang ind i foldene og ned til mosen.
Mosen ligger i samme ådal som den fredede Snoldelev Mose lidt mod vest, og det er stadig nemt at forestille sig et langt grønt landskabsstrøg mellem Karlstrup / Solrød og Gadstrup i fugtige lavninger. Mon det kan blive genskabt? Landskabet rundt om er ret hårdt udnyttet, men måske.
Der går små vandløb både til og fra mosen (fra Snoldelev Mose og til Solrød Bæk), og mens der mod vest er åbne marker hen til Snoldelev Mose, går mosen mod øst over i kratskov, sumpskov og fugtig småskov. Kratskoven er speciel, både fordi den græsses, og fordi jordbunden er ekstremt ujævn med masser af små forhøjninger af overskudsjord fra tørvegravningens tid.
Nordøst for fredningen ses bl.a. en granplantage, og mod nord pilekrat og spontan blandet løvskov. Bl.a. vest for den mærkeligt ulogisk skæve vestlige afgrænsning er der tuet eng.
Vandstanden kan variere en del henover året.
Adgangsvejen går langs sydsiden, og følger en række smukke gamle stynede pile og popler, som desværre er døde, men heldigvis huser et liv af insekter, svampe og fugle. Enkelte nyere lever endnu, og mellem de livgivende træruiner myldrer buske og småtræer op.
Plantelivet
Hele bredzonen er temmelig tæt bevokset med især pilekrat og birke træer. Enkelte lysninger med typisk mosevegetation: Star , dueurt , dunhammer osv., hvor der fodres og skydes fuglevildt. På lavt vand står tagrørene tæt, og på vest- og nordsiden dyrkes afgrøder helt ind til midten af fredningsgrænsen, mindst. En lille lysning i nordvestenden er kraftigt angrebet af kæmpe-bjørneklo ; heldigvis kun på et lille areal.
Moserne byder også på Engkarse, eng-kabbeleje eng-nellikerod , krybende potentil i forskellige mikrohabitater i græsset; brudelys og vand-mynte i det nordlige tilløb, Ejrebæk. Bukkeblad og vandranunkel på lavt vand, og så videre. En specialitet er rank frøstjerne .
På syd- og østsiden græsser får og køer, og på syd- og vestsiden er der en smal zone med højtvoksende græs / urter, der formentlig slås et par gange om året.
På grund af for meget næring er store dele af vandfladen næsten dækket af åkander . Undervandsvegetation er der derfor ikke ret meget af.
Eng-kabbeleje ynder fugtige omgivelser.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Gode gemmesteder for ræv og rådyr , naturligvis, men det fine ved Snoldelev Mose er øen i midten, omgivet af dybt nok vand til at give fred for ræve . Hvis man også ryddede noget af træ- og kratvæksten, var der bedre plads til hættemågers og andre vandfugles reder. Og til sortternen, som tidligere har ynglet i moserne.
Bl.a. fire arter lappedykker , skallesluger , vandrikse , taffeland , skeand , gravand , gråand , troldand , rørhøg , grågås , sortklire , mudderklire , tinksmed , rødben , dobbeltbekkasin , hættemåge , rørsanger , pungmejse , grønbenet rørhøne , vibe og rødrygget tornskade . Og mange andre ses lejlighedsvist.
Guldsmede, sommerfugle oa insekter er der selvfølgelig også en del af.
Desuden fodres der fra flere automater, så der er ikke noget at sige til, at der er godt med rastende andefugle og gæs. Omvendt bidrager fodringen til at forurene vandet, hvor undervandsplanter og vandinsekter i forvejen trives ringe, og det står da heller ikke alt for godt til med ynglende vandfugle. Heller ikke vadefugle, men efter at mere ager langs mosens østbred er lagt ud til græsning, kan det være, de kan finde redemuligheder. En del kommer nemlig stadig på besøg ved mosen, ligesom nattergale og andre små sangere har masser af krat at boltre sig i. Også pungmejsen kan opleves.
Nattergalen er ikke den mest farverige fugl. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
”Heden”, som landet vest for Køge bugt hedder fra gammel tid, er fattig på træ, fordi jorden er så god til marker. En vigtig kilde til bioenergi var mosetørven, og både Snoldelev og Havdrup moser har leveret megen tørv. Det er sådan, det dybe vand rundt om den hængesækagtige ø er opstået.
Også tidligere har der været livlig aktivitet i selve ådalen: Der er gjort så mange fund fra bronzealderen at her enten må have været boplads eller i hvert fald en vigtig lokalitet i de lokales liv. Et center for kult? Ofring? Nationalmuseet omtaler i 1876 mosen som ” Tørvemose, hvori mange Menneskehoveder ere fundne .” Og også mange knogler af både vilde og tamme dyr.
Synligt fra mosen ligger lige foran Snoldelev Kirke en køn lille bronzealderhøj, og der har været 5 andre lige i nærheden + ” et mindst 20 m langt, stenlagt Omraade bestaaende af røgsværtede Flint- og Granitsten med Askelag .” Lidt længere mod sydvest ligger den store markante ”Blodhøj”.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Mosen egner sig til et lille hvil på en cykeltur eller lidt fuglekiggeri.
Man cykler ned ad markvejen lidt øst for Snoldelev, og går lidt rundt og snuser langs vest- og sydsiden af mosen, hvor der er en sti, som bliver holdt ved lige på grund af noget jagt, og måske jagtundervisning; der står i hvert fald nogle små mærkelige nummererede ande-ikoner.
Vil man sidde, står der en bænk med fin udsigt. Ellers er græsset jo blødt. På græsmarker syd for mosen er der mange får.
Iflg. fredningskendelsen er det tilladt at gå rundt om søen. Skal det ske lovligt, kræver det dog god udholdenhed at trænge igennem det tætte krat.
Vejbeskrivelse
<p> Cykel- og vandreruten Gudernes Stræde ( <a href="http://www.gudernesstraede.dk"> www.gudernesstraede.dk </a> ) går ad landevejen mellem Snoldelev (med hyggeligt landsbymiljø) og den stille idylliske landsby Snoldelev-Hastrup. Første sydgående markvej øst for Snoldelev fører direkte til mosen.</p><p> <i> Offentlig transport </i> <br/> Bus 213 mellem Roskilde og Solrød holder ved den smukke Snoldelev Kirke.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000485d4d8bb5dd077c69&ll=55.567378,12.138433&spn=0.016986,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000485d4d8bb5dd077c69&ll=55.567378,12.138433&spn=0.016986,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Snoldelev Mose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I 1978 frededes Snoldelev og Havdrup moser ved en fælles fredning.
Da adgangen til dem er ad hver sin vej, og de er ret forskellige, beskrives de her hver for sig. Snoldelev Mose-fredningen er på 8,5 ha. Ca. halvdelen er vandflade.
Man forventede en kraftig byudvikling på egnen, og frygtede for de sidste små rester natur. Så moserne blev fredet ”erstatningsfrit” mod byggeri, camping o.l., el-ledninger, affald, knallertbane, terrænændring, opfyldning, dræning, tilplantning, hegning, veje og andre skilte end, nogle der informerer om fredningens indhold og formål. Og faktisk står der i dag en ”fortællepæl” i forbindelse med Gudernes Stræde i nordvestenden.
En bådebro og et antal foderautomater, jagtskjul og bænke er vel næppe i streng forstand tilladte – men på den anden side kan man dårligt påstå, de alvorligt skader fredningens formål. Tvært imod kan de vel siges at gavne brugen af ”de undervisningsmæssige værdier”.
Fredningen åbner udtrykkeligt mulighed for landskabspleje – hvad der kan være god grund til, især udryddelse af kæmpebjørneklo i nordvestenden. Men eventuelt også lejlighedsvise åbninger / lysninger i de meget tætte bevoksninger – f.eks. ved at give græssende dyr fra nabogræsmarkerne fri adgang. Og ikke mindst rydning / udtynding af kratskoven på den rovdyrsikre fugleø.
Lodsejerne og det daværende Naturfredningsråd fik i fællesskab gennemført, at der ikke skulle etableres lovlig offentlig færdselsmulighed mellem de to moser – af hensyn til beskyttelse af fredningsværdierne.
Færdsel må derfor kun ske ad markvejen fra nordvest ”samt rundt om mosen”. I praksis er det i dag svært at gå rundt langs nord, da fredningsgrænsen på den ene side går helt op til tæt krat; på den anden til plovfure. På vest- og sydsiden er der derimod god sti, gode udsigtspladser og et par bænke.
De to moser udgør i øvrigt EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 103 Gl. Havdrup Mose.
Link til fredningskendelse
Snoldelev og Havdrup moser , 1976
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Roskilde Kommune
Postboks 100Naturperler Roskilde
4000 Roskilde
Tlf: 46313000
Læs også
Hjemmesiden Gudernes Stræde
Gudernes Stræde, kort 2 ved Havdrup Mose
Naturperler i Roskilde Kommune ( )
Miljøministeriet Natura 2000-område: Gl. Havdrup Mose
