
Bangsbo Bakker og Bangsbo Hovedgaard

Introduktion
Når man kommer kørende ad E4 mod Frederikshavn, kan man ikke undgå at lægge mærke til den flere kilometer lange og stejle skrænt på venstre side af vejen. Ca. 1 km af strækningen er fredet, og fra toppen af skrænten kan man gå på Dronningestien og nyde en enestående udsigt over byen og havet. Bakkerne var et vigtigt støttepunkt for tyskerne under besættelsen, og området er spækket med forskellige bunkeranlæg.
Ikke langt derfra, i et af de smukkeste morænebakkeområder i Nordjylland, ligger Bangsbo Hovedgård, som er bygningsfredet. Her findes et enestående kulturmiljø med historiske bygninger, museum med mange forskellige udstillinger ude og inde, botanisk have og dyrehave. Den til herregården hørende park og skov er fredede, ligesom den strækning af Bangsbo Å, der gennemløber området.
Udsigten fra Bangsbo Bakker. Foto: Eigil Torp Olesen
Landskabet
Det storbakkede landskab syd og vest for Frederikshavn er dannet af gletsjernes bevægelser i den sidste istid. Et af de mest markante geologiske fænomener i området er skrænten, der strækker sig fra Frederikshavn til Sæby. Den træder tydeligt frem, fordi den er skovklædt det meste af vejen. Den fredede del af skrænten er ryddet for skov og holdes fortsat lysåben ved hjælp af fåregræsning. Fra vejen oven for skrænten er der en fin udsigt ud over Frederikshavn havn og en del af byen. Bag de store vindmøller ses den lille øgruppe Hirsholmene, Læsø anes i horisonten mod øst, og mod syd rager Sæby ud i havet.
Skrænten, der når op i 60-70 m højde, var for ca. 7000 år siden stenalderhavets kystskrænt. Siden istiden har landet omkring Frederikshavn hævet sig omkring 50 meter som følge af isens forsvinden, og siden stenalderhavet var på sit højeste, har landhævningen været ca. 13 m. Landfladen, hvorpå hovedvejen løber, er altså hævet havbund fra stenalderhavet. Skrænten fortsætter mod syd næsten helt til Sæby med faldende højde.
Vest for denne skrænt er terrænet meget kuperet. Gletsjere fra forskellige verdenshjørner har i istidens sidste faser presset randmoræner op og skabt et storslået landskab, hvorigennem Bangsbo Ådal skærer sig med den uregulerede Bangsbo Å i bunden og med mange tilløb, som tegner et reliefrigt mønster på dalsiderne. Bangsbo Skov strækker sig over en god km på den østlige side af ådalen.
Plantelivet
Bangsbo Skov består overvejende af bøg med indslag af ask og el på de fugtigere steder samt partier med granbevoksninger ind imellem. Den offentligt tilgængelige del af skoven indgår i Bangsbo Dyrehave, som har bestande af krondyr og dådyr. Skovbundsvegetationen er derfor de fleste steder ret sparsom. Man kan dog finde planter som f.eks. alm. bingelurt , dunet steffensurt , skovsalat , skovmærke , skov-galtetand , feber-nellikerod og miliegræs .
Vil man for alvor studere flora, kan man med fordel besøge Bangsbo Park, herunder den botaniske have, som stadig er under opbygning, samt læge- og krydderurtehaven, som er anlagt mellem P-pladsen og avlsbygningerne
Dyrelivet
Ca. halvdelen af Bangsbo Skov er indhegnet som dyrehave. Der lever en bestand på omkring 30 krondyr og ca. 16 dådyr . Langs Bangsbo Å ses spor efter odderen , men den vil man næppe få at se. Skoven huser 3 flagermusearter: brun flagermus, vandflagermus og dværgflagermus.
I øvrigt kan man i skoven møde typiske skovfuglearter som stor flagspætte , skovsanger, forskellige mejser, skovskade og musvåge . Ved åen yngler isfugl , og om vinteren ses vandstær her.
Kulturhistorie
Bangsbos eksistens kan spores helt tilbage til midten af 1300-tallet. Gården har gennem tiderne haft mange forskellige ejere; således hørte den i 1400-tallet under Børglum Kloster, som var den tids største nordjyske jordbesidder.
I 1891 erhvervedes Bangsbo af Johan Knudsen, som til dagligt boltrede sig i det moderne københavnske kulturliv, bl.a. som redaktør og ejer af et kulturtidsskrift og et dagblad. Han blev finansieret af sin rige stedfar, som på et tidspunkt fandt det nødvendigt, at stedsønnen kom på afstand af storbyens mange fristelser. Bangsbo var dengang i kraftigt forfald, Og den nye ejer satte gang i et stort restaureringsarbejde med hjælp fra bl.a. arkitekten Thorvald Bindesbøll, maleren L.A. Ring og billedhuggeren Anne Marie Brodersen. I stedet for at glemme sin gamle omgangskreds, trak Johan Knudsen den med til Frederikshavn, og Bangsbo blev i de næste 18 år rammen om et væsentligt kulturliv, hvor tidens vigtigste kulturpersonligheder gik ind og ud ad dørene. Det var folk som Holger Drachmann og hans datter Eva, Gustav Wied, Peter og Betty Nansen, Agnes Henningsen og ikke mindst forfatteren Herman Bang.
I 1944 blev Bangsbo overtaget af Frederikshavn Kommune, og efterhånden opbyggedes her et af landsdelens største og mest varierede museumscentre. I dag er der et utal af forskellige udstillinger i hovedbygningen, avlsbygningerne og i det fri. Ved at løse billet kan man vælge frit mellem alle udstillingerne:
– Frederikshavns Bys historie
– Vognsamlingen
– Besættelsestiden i Nordjylland
– Søfart og marinarkæologi
– Ellingåskibet fra 1163
– Tekstiler og hårkunst (smykker lavet af menneskehår)
– Boolsens Stenhave (bearbejdede brugssten)
– Læge- og krydderurtehave
– Bangsbo Botaniske Have
Såvel den idylliske hovedbygning som den gamle bindingsværkslade fra 1500-tallet er bygningsfredede.
I Bangsbo Skov ses mange steder gamle stendiger, som i sin tid blev anlagt for at afgrænse skoven.
Bangsbo Fort
De fredede Bangsbo Bakker rummer Bangsbo Fort, der blev bygget af de tyske besættelsestropper under 2. verdenskrig. Fortet indgik i Atlantvolden, som i Danmark gik fra netop Bangsbo Bakker og til den tyske grænse. Hele området er spækket med bunkeranlæg til forskellige formål. Fortet blev bl.a. armeret med 4 stk. 15 cm kanoner fra det danske krigsskib Niels Juel, som tyskerne erobrede i 1943. De tre af dem kan i dag beses i hver sin skytsbunker.
Efter krigen overtoges fortet af det danske søværn som et såkaldt koldkrigsfort. Det blev dog nedlagt allerede i 1962, og i dag er området åbent for offentligheden bortset fra den sydlige del, hvor Kattegat Marinedistrikt holder til. Ved P-pladsen er der indrettet et bunkermuseum, og der er desuden en udmærket skriftlig formidling ude i terrænet.
Marinens tilstedeværelse mærkes også i Bangsbo Skov. I den nordlige del af skoven ligger Søværnets Sergent- og Grundskole, og den sydligste tredjedel af skoven fungerer som depot for Søværnet uden adgang for offentligheden.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I Bangsbo Skov er markeret 3 vandre-/løberuter, en gul på 2,4 km, en rød på 3,1 km og en blå på 4,5 km. Oversigtskort findes til højre for indgangen til dyrehaven ved Dronning Margrethes Vej. Den røde rute er indtegnet på det vedhæftede kort ovenfor.
Ved Pikkerbakken lidt nord for den fredede del af Bangsbo Bakker udgår Dronningestien, som fortsætter på langs ad skrænten forbi bunkeranlæggene. Det er tanken, at den efterhånden skal udbygges længere mod syd.
En rundtur i bil eller på cykel (den blå rute) i de tilgrænsende områder kan på det kraftigste anbefales. Kør fra Bangsbo (1) ud ad Vrangbækvej, som løber i bunden af Bangsbo Ådal. Kør til venstre ad Ravntoftvej og igen til venstre ad Understedvej tilbage mod Bangsbo. Turen er ubetalelig naturskøn med Bangsbo Ådal (2) (eller Vrangbækdalen) som et sjældent uspoleret natur- og kulturlandskab, den lille pittoreske landsby Vrangbæk (3) med kun 3-4 bondegårde og et par huse, samt det storslåede udsyn over såvel hav som bakkeland fra Øksnebjergs 95 meter over havets overflade (4).
Vejbeskrivelse
<p> Bangsbo-området udgør Frederikshavn bys afgrænsning mod syd. Gården og skoven ligger mellem Vrangbækvej og Understedvej. Hovedindgang fra Vrangbækvej. For at komme til Bangsbo Bakker med de militære anlæg kører man ud ad Understedvej og tager første vej på venstre hånd (som også hedder Understedvej).</p><p> <i> Gps-koordinater: </i> <br/> P-pladsen ved Bangsbo Museum: N 57° 25.240', E 10° 30.068' <br/> P-pladsen ved Bangsbo Bakker (ved Bunkermuseet): N 57° 24.417', E 10° 30.921'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048e057260c53fe8af6&ll=57.419492,10.505376&spn=0.008088,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048e057260c53fe8af6&ll=57.419492,10.505376&spn=0.008088,0.01502&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Bangsbo Bakker </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Bangsbo Bakker, et bakkeparti syd for Frederikshavn, er fredet i 1940.
Det var Hjørring Amts fredningsnævn, der tog initiativ til fredningen, efter at en lodsejer havde udtrykt ønske om grusudvinding fra bakkerne. Man ønskede at bevare den storslåede udsigt ”over land og hav”. Kendelsen indeholder bestemmelser om forbud mod beplantning, bebyggelse og grusgravning.
Bangsbo Hovedgård og Bangsbo Skov og Park fredet i 1944. De to fredninger udgør i alt ca. 120 ha.
Danmarks Naturfredningsforening foreslog i forbindelse med, at Bangsbos hovedbygning samt den gamle bindingsværkslade blev bygningsfredet, at man samtidigt gennemførte en fredning af skoven og parken. Med Naturfredningsrådets anbefaling udvidedes forslaget til også at gælde den del af Bangsbo Å med tilløb, som ligger inden for Hovedgårdens område.
Der er i høj grad tale om at bevare et værdifuldt og sammenhængende kulturlandskab. I kendelsen nævnes enkeltelementer som voldgrav, stendiger, stensætninger, hulveje samt enkelte karakteristiske træer.
Bortset fra Søværnets afspærrede arealer er der offentlig adgang til begge de fredede områder. I Bangsbo Bakker er der dog af sikkerhedshensyn ikke adgang overalt på skrænterne.
Link til fredningskendelser
Bangsbo Bakker , 1940
Bangsbo Hovedgård , 1944
Fylleledet stendige , 1935
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000
Læs også
H. J. Weitze: Vendsyssel – havfødt og sandblæst. Geografforlaget 1984.
Geologisk set – det nordlige Jylland. Geografforlaget 1997.
Oversigt over botaniske lokaliteter i det gamle Nordjyllands Amt, www.bangsbo.com
Miljøministeriet Natura2000-områder: Åsted Ådal, Bangsbo Ådal