Skejten og Lilleø
Introduktion
Hvis man vil opleve et landskab, som det måske så ud, før man begyndte at opdyrke jorden, men kun havde græssende dyr gående, er Skejten et af de bedste bud i landet. Store sten, som isen har efterladt under sidste istid, ligger strøet i landskabet, og der høres kun få lyde fra nutidsmenneskets aktiviteter, fordi halvøen ligger forholdsvis isoleret. Her er virkelig et sted, hvor man kan sætte sig ned og få ro i sindet.
Det åbne landskab ved Skejten. Foto: Ole Malling.
Landskabet
Skejten er en halvø på østsiden af Lolland, der rager ud i Guldborgssund. Selve kysten er fliget med mange næs og halvøer. Ud for Skejten halvøen ligger øen Lilleø, hvortil der ikke er umiddelbar adgang. Skejten oversvømmes delvis i perioder med høj vandstand. To usædvanlige landskabselementer præger Skejten, nemlig de store gamle egetræer, som danner en åben lund, og de mange store sten der ligger strøet i landskabet, både på land og i vandet. Nord for Skejten ligger et større rørskovsområde, som omgiver Flintinge Ås udløb i Guldborgsund.
Grundet afgræsningen er der ingen skovbundsflora eller buske, hvilket får de gamle egetræer til at træde tydeligere frem.
Stenstrøning på Skejten vidner om, at det aldrig har været opdyrket. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
På Skejtens strandenge vokser en række almindelige strandengsplanter på de åbne græsklædte områder. Blandt de mere bemærkelsesværdige planter er læge-stokrosen , en sjælden plante som blomstrer i august. Skejten er formentlig det sted i Danmark, hvor denne fredede plante har sin største bestand.
På strandoverdrevet og strandengen vokser arter såsom soløje-alant , strand-krageklo , rank frøstjerne , bredbladet timian , lav tidsel , vild hør , stivhåret borst , dunet havre , mangeblomstret ranunkel , eng-byg , håret viol , alm. hjertegræs , tætblomstret hindebæger , samel , engelsk kokleare , dansk kokleare , rødbrun kogleaks , fladtrykt kogleaks , tangurt (rødlistet og national ansvarsart), vild selleri (gullistet), strand-siv , strand-tusindgylden , liden tusindgylden , og på myretuerne smalbladet hareøre .
På Lilleø findes også læge-stokrose (fredet) og tangurt .
De gamle ege træer i lunden på Skejten er omkring 300 år gamle. Ud over disse kan man finde mindre træer og buske af navr og hvidtjørn . Men netop på Skejten kan man opleve navr, der er store som træer, hvilket er en stor sjældenhed. Man kan se, at de er blevet stævnet i gamle dage (3-4 m i højden grener træerne sig markant ud til siderne).
Læge-stokrosen står mange steder i strandengen.
Foto: Thomas Eriksen
Dyrelivet
De lavvandede områder omkring Skejten er en god rastplads for ande- og vadefugle. Men det er et meget mindre dyr, der fanger øjet, eller rettere dette dyrs bygningsværker. Mange steder på strandengene kan man se den gule engmyres græsklædte tuer, som hvælver sig op over den lavtliggende eng. De gamle egetræer er hjemsted for en række hulrugende fuglearter. Blandt disse er stæren langt den almindeligste, men her yngler for eksempel også natugle , stor flagspætte , spætmejse og somme tider også vores to arter af fluesnapper, grå fluesnapper og broget fluesnapper.
Her kan man tydeligt se de gule engmyrer. Foto: Bjørli Lehrmann
Kulturhistorie
Skejten har formentlig aldrig været opdyrket, og det er den væsentligste årsag til, at halvøen stadig er overstrøet med store sten, som isen under sidste istid har aflejret.
Der arrangeres ofte koncerter og andre kulturelle arrangementer på Fuglsang Gods, og det er tilladt at gå tur i godsets park. Hovedbygningen, som er bygget i renæssancestil, stammer fra 1868-69, mens godsets park blev anlagt omkring et hundrede år tidligere.
For nylig er der blevet bygget et kunstmuseum ved siden af godsets avlsbygninger. Her afholdes skiftende udstillinger. Det er værd at kombinere en tur til Skejten med et besøg på museets. Entré.
Dette er formentlig den ældste eg på Skejten med en alder på ca. 400 år. Den kaldes Rudes Træ efter maleren Olaf Rude. Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Markvejen, som går fra Fuglsang Gods til Skejten, er helt lige og går langs et af Danmarks længste og mest velbevarede stendiger. Bemærk de mange blomster på stengærdet – dog ikke på den side, hvor marken gødskes – her er der kun brændenælder! Vejen slutter ved et hus, og her går man gennem lågen ind i en lund med spredte gamle egetræer. Når de omgivende enge ikke er oversvømmet, er det muligt at gå tilbage til Fuglsang ad en sti, som går langs kystens strandenge og rørskove. En spændende og afvekslende tur, der byder på gode naturoplevelser. Efter rørskoven kommer man til skoven ved Fuglsang, hvor der er plantet mange fremmedartede træer, bl.a. thujaer. Herfra ind i parken og man er tilbage ved udgangspunktet. Turen fra kunstmuseet og ud til Skejten er på lidt over en kilometer og hele rundturen på 3-4 km.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 43' 29.66", Y: 11º 47' 50.16"
<p> Drej fra rute 297 mellem Nykøbing F. (8 km) og Nysted (9 km), hvor et skilt viser til Fuglsang Kunstmuseum og parkér på museets P-plads (N 54º 43' 29.66" E 11º 47' 50.16"). Følg markvejen der udgår fra P-pladsens nordlige ende rundt om kunstmuseet og gå videre østpå ad vejen ud over markerne.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.71927&longitude=11.8194&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
<p> Drej fra rute 297 mellem Nykøbing F. (8 km) og Nysted (9 km), hvor et skilt viser til Fuglsang Kunstmuseum og parkér på museets P-plads (N 54º 43' 29.66" E 11º 47' 50.16"). Følg markvejen der udgår fra P-pladsens nordlige ende rundt om kunstmuseet og gå videre østpå ad vejen ud over markerne.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.71927&longitude=11.8194&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Skejten og Lilleø blev fredet så tidligt som i 1917, og formålet med fredningen var at bevare dyre- og plantelivet i området, og ikke mindst sikre de ynglende fugle på Lilleø. Samtidig sikrede den det særprægede landskab på Skejten. Det fredede areal omfatter 49,5 ha og blev fredet på initiativ af den daværende ejer af Fuglsang. Området ejes i dag af Det Classenske Fideicommis.
Fredningen giver mulighed for at Skejten og Lilleø afgræsses for, at strandengen kan bevares. Derfor går der kvæg i det fredede område i sommerhalvåret.
Det lavvandede område ud for Skejten og omkring Lilleø er EF-fuglebeskyttelsesområde.
Link til fredningskendelse
Skejten og Lilleø , 1917
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Guldborgsund Kommune
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tlf: 54731000
Læs også
Dansk Skovforenings folder om Fuglsang og Skejten
