Skagen Gren er toppen af dansk natur. Med omkring en million gæster om året er området en af landets mest folkekære fredninger. Hvor havene mødes, kan besøgende på den yderste spids af Skagens Odde stå med den ene fod i Skagerrak og den anden i Kattegat.
Skagen Gren er toppen af dansk natur. Med omkring en million gæster om året er området en af landets mest folkekære fredninger. Hvor havene mødes, kan besøgende på den yderste spids af Skagens Odde stå med den ene fod i Skagerrak og den anden i Kattegat. Og de kan se bølgerne brydes over Skagens Rev. Over Grenen virker himmelrummet højt og hvælvet som kun få andre steder i Danmark. Og tankerne kan flyve med, når forårets nordgående fugletræk, der er et af Vesteuropas mest varierede, byder på store vingefang som ørne og storke. Skagen Grens sand skaber i et samspil med havene, der mødes, et lys, som har inspireret malere og digtere til at yde deres bedste. Som gæst i lysets land befinder man sig i noget af Danmarks mest dynamiske natur, hvor vestenvinden og havets strømme bygger op og bryder ned, så det kan ses.
Når Skagerrak og Kattegat mødes, fornemmes Danmarks top. Foto: Ole Malling.
Geologisk set er Skagen Gren og Skagens Odde i verdensklasse. Odden tager sin begyndelse omkring 45 kilometer syd for Skagen for foden af kystklinten mellem Frederikshavn og Hirtshals. Det gør Skagens Odde til en af verdens største oddedannelser.
År for år bygger odden op med en dynamik og en hastighed, så man næsten kan fornemme geologien arbejde, hvis man med jævne mellemrum gæster området. Spidsen af Skagen Gren kan i perioder skifte udseende fra dag til dag og pege mod nordøst, øst eller sydøst, men aldrig mod nord. Det er vinden og navnlig havet, der er bygmester på Skagen Gren og det undersøiske Skagens Rev, som strækker sig omkring fire kilometer ud i havet.
Havets strøm mod nord langs Jyllands vestkyst transporterer hvert år i gennemsnit 800.000 kubikmeter sand og grus frem til Grenen. Det svarer rundt regnet til lasten i 80.000 fyldte lastbiler, der kunne nå fra Skagen til Berlin, hvis de holdt i én række.
Den evige transport af landskabeligt byggemateriale op langs Den jyske Vestkyst giver Skagen Gren grobund for et enestående vokseværk. I gennemsnit vokser Skagens Odde i kraft af Grenens knopskydninger 6-8 meter om året. Ja, enkelte år har Skagen Gren lagt mere end 10-12 meter til Jyllands spids.
De seneste 100 år er Skagen Gren vokset omkring en kilometer mod nordøst. Spidsen af Skagens Odde peger i reglen i retning af Sverige, hvis vestkyst ligger cirka 60 kilometer mod øst. Det er den krumme Nordstranden, der er Danmarks nordligste punkt og ikke selve Skagen Gren.
Ved Nordstranden kan man fornemme, hvordan Odden er blevet til. Her byder landskabet på tydelige rimmer og dopper, forhøjninger og fordybninger, om man vil. Set fra oven ligner landskabet nord for Skagen et vaskebræt. Vaskebrættets forhøjninger, rimmerne, er strandvolde af sten og grus, mens fordybningerne, dopperne, er fugtige eller vandfyldte lavninger. De er opstået, fordi havet har gnavet af det nye lands vestside, hvorefter det nedbrudte materiale har bygget odden op mod nordøst.
Den sydøstlige side af Skagen Gren er udsat for en kraftig nedbrydning på grund af havstrømmene, en læside-erosion, så her er der etableret kystsikring i form af granitsten, der bryder bølgerne. Og havet bliver så at sige fodret med sand mellem Skagen Havn og Skagen Gren. For at beskytte kysten tæt på havnen og Det Grå Fyr har mennesket taget kampen op mod selve de naturkræfter, der har skabt Skagens Odde.
Hele Odden er ét stort system af utallige klitrygge og strandvolde, der løber i øst-vestlig retning. Målt med geologiske alen er landskabet meget ungt. Det er kun 7-8.000 år siden, at oddedannelsen begyndte efter istiden, der sluttede for hen ved 10-15.000 år siden.
Da den kilometer tykke is over Jylland smeltede, hævede landet sig. I begyndelsen flere centimeter om året. Senere nogle få millimeter. I dag er landhævningen næsten hørt op på Skagens Odde.
Isens forsvinden og den efterfølgende landhævning gav et afsæt til Odden, men de to faktorer formede ikke landskabet. Det lod de vejr, vind og Vesterhavet om.
Skagen Gren er et geologisk værksted med vinden og havstrømmene på arbejde hver dag. Dynamikken i landskabet forplanter sig til botanikken, hvor pionerplanter som kryb-hvene , strandsennep og hjælme slår rødder i det nye land med de hvide klitter yderst mod havet.
Lidt længere inde i landet, få hundrede meter fra havstokken, folder artsrigdommen sig ud i en buket af meget sjældne planter, der vokser i fugtige klitlavninger.
I klitlavninger kan man finde den smukke lille nordiske øjentrøst , der i hele verden kun vokser på Skagen Gren. Det gør den til en såkaldt endemisk art, og dem har vi kun ganske få af i Danmark.
Flere af de danske orkideer, gøgeurterne, vokser i lavninger, der er rige på kalk. Man kan støde på sump-hullæbe , kødfarvet gøgeurt , klit-hullæbe og vendsyssel-gøgeurt i selskab med tusindgylden , knude-firling , strand-star og baltisk ensian . Og sjældne arter som leverurt og eng-troldurt vokser i rimme-dobbe-landskabet, der særligt tydeligt træder frem, hvis man tager sig en vandretur fra Nordstranden og ud mod Skagen Gren og foretager afstikkere ind i landet.
Helt jordnært i terrænet vokser svampe, mosser og laver, der kræver ganske særlige vækstbetingelser. Adskillige arter af planter på Skagen Gren står opført på den danske rødliste, der er en liste over sjældne, truede og sårbare arter.
Juli er den bedste måned, hvis man vil opleve Grenens botaniske verden, når den byder på de fleste farver. Men ofte skal man bøje sig ned for at opdage farve- og artsrigdommen i landskabet med de åbne vidder og det stærke, hvide lys.
Eng-troldurt er en sjælden plante. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Fugle
Der er altid noget i luften over Skagen. Og det er i særlig grad fugle, der fra marts til et stykke ind i juni er på træk mod nord.
Forårets fugletræk over Skagen Gren har ry for at være Nordeuropas største og mest varierede. Hele Skagen-halvøen fungerer landskabeligt set som en ruse, der leder fuglene frem til Skagen Gren, som er et afsæt mod nord og øst. Svæveflyvere som storke og bredvingede rovfugle vil altid holde sig længst muligt over land, og kun når geografien tvinger dem til det, vil de rejse over havet.
Også om efteråret er Grenen et fuglerigt terræn, hvor havfugle som suler , skråper, stormsvaler og kjover særligt i blæsende perioder kommer tæt på kysten, mens vadefugle raster på sandfladerne og ved småsøer. Særligt den lille adrætte sandløber, hvis sorte ben går som trommestikker, når den piler af sted, kan i vinterhalvåret være underholdende for Skagen Grens gæster.
Om foråret er det rovfuglene, der dominerer himmelrummet. På særligt gavmilde dage med vinde fra syd og øst kan man være heldig at opleve flere end 20 arter af rovfugle trække, f.eks. konge- og havørn . Mange af dem er yderst sjældne. Arter som kejserørn, slangeørn samt stor og lille skrigeørn er noteret fra de yderste klitter ved Skagen Gren.
Visse dage kan man se flere hundrede bredvingede rovfugle som musvåger og fjeldvåger skrue sig flere hundrede meter op på lune luftstrømme, inden de via Skagens Gren flyver ud over Kattegat for at ankomme til Sveriges vestkyst nogle timer senere.
Skagen Gren er også kendt for et stort småfugletræk. I det hele taget kan krattene på Skagen Gren særligt på grå og disede dage være levende af småfugle i transit, der venter på opklaring og flyvevejr.
Omkring 350 fuglearter er noteret ved Jyllands nordlige ende, hvor der stort set året igennem står ornitologer og spejder fra de yderste klitter. For man ved aldrig, hvad der kan dukke op over Skagen. I krattene nord for Grenen Museum og Drachmanns Grav bliver der i visse perioder ringmærket fugle.
Padder
Forårets lydbillede på Skagen Gren bliver ofte domineret af strandtudser . Når vandet i pytterne mellem klitterne bliver lunt, går tudsekoncerten i gang ved skumringstid. Og lydstyrken kan virke imponerende, når man oplever den på en stille aften i maj eller juni.
Sæler og hvaler
Hvis man besøger Skagen Gren tidligt på dagen, kan man være heldig at se sæler ligge og dase på den yderste sandspids. Der er chancer for både spættede sæler og gråsæler , hvis hanner kan veje op imod 200-300 kilo. Gråsælen er Danmarks tungeste indfødte pattedyr.
Ja, man kan ligefrem få store hvaler i kikkerten. Næsten hvert år bliver der set både vågehvaler og spækhuggere ud for Grenen, hvor den kun halvanden meter lange tandhval, marsvinet, er almindelig. De store hvaler er svømmet fra Nordatlanten ind i den ned til 800 meter dybe Norske Rende, der kan bringe dem tæt på Skagen Gren.
Patte- og krybdyr
Af landpattedyr kan man i terrænet nær Grenen støde på harer , rådyr og ræve . Blandt krybdyrene er hugormen meget almindelig i området, så man bør se sig for, inden man sætter sig ned i klitterne eller på klitheden.
Havørnen er imponerende, når den svæver gennem luften. Foto: Klaus Malling Olsen
Nu om dage er Skagen Grens landskabelige skønhed i fokus. I gamle dage var det dens farlighed. Med sine revler og undersøiske sandbanker, hvis beliggenhed søens folk aldrig helt kendte, fordi havstrømmene ustandseligt flyttede sandet, var Jyllands nordspids et djævelsk sted set fra den søfarendes synspunkt.
Gennem tiderne er der sket hundredvis af strandinger og forlis i farvandet ud for Skagens Gren. Sammen med fiskeriet har forlisene, der kastede værdifuldt strandingsgods af sig, i århundreder været hovedkilderne til indtægt for folk i Skagen, der fik sit købstadsprivilegium i 1413 efter at have været nævnt som lokalitet første gang i 1299. Da Skagen blev købstad, var byen dengang ligeså stor som København.
Skagens mange fyr er på deres vis fortællingen om skawboernes kamp mod havets kræfter og geologien omkring Skagen Gren. Fyrene var bogstaveligt talt livsvigtige ledestjerner for søfarten. Uden dem kunne man sejle i blinde.
Den første fyrafmærkning blev opført i 1561 på befaling af Frederik II og efter internationalt pres, da mange sejlskibe var forlist. Fyret fungerede bogstaveligt talt som en stor tranlampe. I 1627 blev der opført et mere effektivt kul- og brændefyret vippefyr. Når der blev tændt ild i fyret, som blev vippet op og ned, kunne det ses et godt stykke ude på havet. Vippefyret kan i dag i en tro kopi ses umiddelbart nord for Skagen by, når man kører ad landevejen ud mod Skagen Gren. I 1745 blev Vippefyret afløst af Det Hvide Fyr, der i dag blot er til pynt.
Men Det Grå Fyr fra 1857 fungerer og sender fra 44 meters højde sit lys ligeså mange kilometer ud over havet. Det fjerde fyr ved Skagen Gren står nær Nordstranden. Skagen Vest Fyr hedder fyret, der er bygget i 1956, og som i folkemunde hedder ”Strikkepinden”.
I den dystre ende af historieskalaen kan man opleve betonbunkers fra 2. verdenskrig. Der ligger op imod 200 større eller mindre betonanlæg bygget af den tyske besættelsesmagt i området omkring Skagens Gren.
Den måske mest lette og lyse del af Skagens historie står Skagensmalerne for. De havde deres storhedstid i slutningen af 1800-tallet med frontfigurer som Anna og Michael Ancher, P. S. Krøyer, Oscar Björck og Holger Drachmann, der måske er mest kendt som digter og ophavsmand til Midsommervisen.
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det naturlige udgangspunkt for et besøg på Grenen er P-pladsen ved Grenen Museum (N 57º 44′ 20.55″ E 10º 38′ 1.5″). Herfra er der gode, om end sandede, vandrestier mod stedet, hvor de to have mødes.
Den østlige sti fører lige forbi Drachmanns Grav. Digteren, der havde Skagen og havet som sine muser, døde i Hornbæk, men hans urne står i gravmonumentet i de nordlige klitter ud mod Kattegat.
Fra P-pladsen ved Grenen Museum kører Sandormen fra 1. april til oktober mange gange om dagen ud til Jyllands sandede endestation.
Man kan også fra Nordstranden (N 57º 45′ 2.62″ E 10º 36′ 8.64″ ) tage på vandretur mod øst til Skagen Gren. Det kræver en god kondition, men naturoplevelsen er så meget desto større, hvis man oven i købet tager afstikkere ind i landskabet mellem klitrækkerne.
Allerede i 1940 blev 262 hektar af Skagen Gren fredet. Fredningen kom, fordi der opstod ønsker om at bygge sommerhuse ud mod Skagen Gren. Og så blev fredningsvåbnet brugt for at holde det nationale naturklenodie fri for private byggerier, der kunne spolere udsigten for de mange.
Fredningen forhindrede bebyggelser og beplantninger og sikrede områdets naturtilstand, men kun en lille del af det unikke område blev fredet.
I 2007 er et landareal på 670 hektar af Skagen Gren og et omliggende havområde på 1.000 hektar blevet fredet i en samlet løsning, som både sikrer naturværdierne til lands og til havs. Og som giver publikum nye rammer omkring et besøg på Skagen Gren.
Hovedformålet med fredningen er at beskytte naturen mod det slid, som den voksende turisme har medført. Den skal også forebygge tilgroning af de åbne arealer med fremmede træer og buske, der nu kan ryddes som et led i naturplejen.
Den nye fredning af Skagen Gren forhindrer privat bilkørsel og parkering på de arealer, der nok ser robuste ud, men som er sårbare voksesteder for et unikt planteliv.
Den åbner mulighed for etablering af et stisystem, så turister til fods kan opleve Grenen, og den sætter klare grænser for både parkering og færdsel i terrænet. Det er meningen, at gæster skal kunne komme ud at se alle de landskabelige og botaniske herligheder uden at ødelægge det, de kom for.
Desuden sikrer fredningen, at der ikke sker råstofindvinding under havet nær Skagen Gren. Sandormen (transportmiddel til Grenen) er med fredningen kommet i strammere tøjler. Den vil fortsat bringe tusinder af mennesker tæt på Skagen Gren, men det skal ske ad en nøje fastlagt rute, så traktorvogntogene ikke pløjer og ødelægger de nye sårbare klitområder.
Også Skagen Sønderstrand er fredet for at sikre området som byens nære badestrand, der er fri for erhvervsbyggeri.
Link til fredningskendelse
Skagen Gren , 2007
Om fredningen og dens bestemmelser:
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000
Læs også:
Miljøministeriets Natura2000-område: Skagen Gren
Naturturist om Skagen Gren
Folder: Fugle over Skagen
