Introduktion
I det nordvestlige hjørne af krydset Bagsværd Hovedgade og Møllemarken ligger det glemte fort, Bagsværdfortet, som måske er det bedst bevarede fort i nordvestfronten.
Her ses bl.a. et intakt stormgitter, voldgrav og glacis.
Bagsværdfortets bagside. Foto: (c) Kurt Loftkjær
Kulturhistorie
Københavns Befæstningsanlæg består af et stort antal forter, batterier til lands og til vands, et meget vidtstrakt oversvømmelsesanlæg samt Vestvolden, som er et meget langt voldanlæg med indbyggede fæstningselementer og voldgrav.
Anlægget ligger som en ring omkring København og blev påbegyndt i 1860’erne og fungerede frem til slutningen af 1. verdenskrig. Der knytter sig en lang politisk og historisk fortælling til dette på verdensplan enestående befæstningsanlæg og formentlig det mest arealmæssigt omfattende fortidsminde, som vi har i Danmark.
Bagsværdfortet, som var en del af Københavns Befæstningsanlægs nordvestfront, blev opført i årene 1892-93. Fortet ophørte som militært anlæg i 1920. men forsvaret forblev på stedet.
Under 2. verdenskrig blev det anvendt af den tyske besættelsesmagt som kasserne. Først i 1965 ophørte forsvaret med at bruge Bagsværdfortet.
I perioden fra 1975-2007 blev fortanlægget udlejet til Statens Filmmuseum, som opbevarede gamle, stærkt brandfarlige film i fortkernen.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Det er ikke den store oplevelse p.t. at gå rundt i fredningen, der ligger i skov og krat.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 45.209', Y: 12° 28.174'
<p> Bagsværdfortet ligger ved Buddinge Hovedgade. Fra Rådhuset i Buddinge køres ad Buddinge Hovedgade mod Bagsværd. Efter passage af Gladsaxe Møllevej ligger fredningen ved et parklignende område efter 300 m. Selve fortet er godt skjult fra vejen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049fb8d79d6e7978e61&ll=55.753105,12.469182&spn=0.008453,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049fb8d79d6e7978e61&ll=55.753105,12.469182&spn=0.008453,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Bagsværdfortet </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Bagsværdfortet, 3,5 ha, fredet 14. juli 2010
Fredningens formål er at frilægge, bevare, genoprette og pleje fortidsmindet med henblik på at sikre dets anvendelse som bynært, rekreativt kultur- og parkmiljø med offentlig adgang samt at formidle forsvarsværkets kulturhistorie til publikum. Området er delt i et areal for selve fæstningsanlægget og et areal for den eksisterende fritidsinstitution.
Der foreligger krav om plejeplan, som skal sikre frilæggelse og sikre det oprindelige bygningsanlæg og dets umiddelbare omgivelser.
Link til fredningskendelse
Bagsværdfortet , 2010
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Gladsaxe Kommune
Rådhus Alle
2860 Søborg
Tlf: 39575000
Læs også
Folder om Københavns Befæstningsanlæg