Sengeløse Mose
Introduktion
I et landskab omgivet af marker, men med tæt bebyggelse og motorvej i nærheden ligger en række moser som perler på en snor lang, kendt som Vestegnens moser eller ”Sengeløse-ringen”.
Moserne er Sengeløse Mose, Vasby Mose, Høholm Mose og Porsemosen. Moserne har tidligere været udnyttet til græsning og høslet samt tørvegravning under og efter krigen.
Moserne har betydning som levested og spredningsvej for dyr. Det er ikke så nemt at komme ind i moseområdet, idet de fleste arealer er privatejede, men vandre- og cykelsti er under etablering ved siden af moserne.
Landskabet
Moserne har ved istidens afslutning været søer, der over tusinder af år langsomt er groet til og siden har udviklet sig til de nuværende lavmoser. I moserne findes kalkholdige muslingeskaller, der er grundlaget for de specielle plantesamfund, kalkoverdrev og kalkkær, som findes visse steder i moserne.
Moserne ligger i et landskab med intensivt drevet landbrug og enkelte græsningsarealer med hestefolde.
Sengeløse Mose er ca. 2 km lang og afvandes af Sengeløse Å og Hakkemose Grøft, der har afløb fra mosens nordøstlige ende og som løber ud i Nymølle Å.
Plantelivet
Sengeløse Mose er mindre velbevaret end Vasby Mose. Der ligger en hel del huse inde i mosen og nogle steder er mosen helt opdyrket på tværs. Der findes dog også værdifulde kalkprægede områder med eng, overdrev og naturskovagtige bevoksninger. Kalkpræget fremmer forekomsten af en speciel flora som f.eks. eng-ensian (muligvis forsvundet), der er en rød-liste art og dermed en sårbar plante. Endvidere finder man krydsningen krybende x rosmarin-pil , lancetbladet høgeurt , sump-hullæbe (muligvis forsvundet), kødfarvet gøgeurt , hjertegræs , pile-alant, lav tidsel, stortoppet rapgræs og djævelsbid . Alle disse planter findes i et område nord for Sengeløse Å, som kaldes ”kalkoverdrevet”. Rank frøstjerne har tidligere vokset ved Kalkoverdrevet, men skønnes at være forsvundet.
I den vestlige del af mosen er der rigkær med bl.a. orkideen ægbladet fliglæbe , krognæb-star samt læge-baldrian og sort-pil.
Planterne er påvirket af ammoniak i luften fra landbruget, tilgroning og ændringer i grundvandsniveauet.
Dyrelivet
Kulturhistorie
Moserne var tidligere mere åbne. Der græssede flere dyr end nu og der blev hentet hø til vinterfoder. Vandstanden var også højere end nu, men da man under verdenskrigen gravede tørv i området, ville man gerne sænke vandstanden. Vandindvinding er også med til at sænke vandstanden.
Det specielle område Kalkoverdrevet er tør eng over overdrev, hvor bunden mange steder er ren mergel. Under 2. Verdenskrig blev området, som hører under Katrinebjerg Gods helt afgravet for tørv, hvorved de underliggende mergelholdige lag blottedes. Der er troværdige vidnesbyrd om, at rust-skæne, som er kendt fra Vasby Mose, også har vokset her efter Krigen.
Sengeløse Mose har navn efter den store landsby Sengeløse, om udgjorde en selvstændig kommune frem til forrige kommunalreform. Sengeløse er afledt af ”soing løse” eller ”beboerne ved søens (soingernes) eng(løse).
I dag er mosen under voldsom tilgroning, da græsningsarealerne er mindsket, så kun ¼ af naturområdet i dag afgræsses.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Høje-Taastrup Kommune ønsker at etablere et sammenhængende stiforløb for de tre moser i området, der i øjeblikket ikke er så nemt tilgængelige. Stisystemet forventes færdiggjort 2009-10, hvis der kan indgås frivillige aftaler med lodsejere.
Sengeløse Mose er for store dele privat område. Muligvis kan man komme til mosen ved f.eks. fra Høholmvej at følge Hultoften og natursti langs Hakkemose Grøft ud til Cathrinebjergvej. En anden mulighed er fra den private Frederiksholmssidevej at følge en lille sti i den østlige del af mosen ud til Høholmvej.
Respektér ejeres anvisninger, hvis du kigger nærmere på mosen.
Vejbeskrivelse

Høholmvej: Lat: N 55º 41' 9.83" Long: E 12º 15' 25.70"
Frederiksholms Sidevej: Lat: N 55º 41' 9.83" Long: E 12º 15' 25.70"

Bemærk at parkering ikke er nemt disse steder og at Frederiksholms Sidevej er privatvej.

Vis  Sengeløse Mose  på et større kort
Fredningen og dens pleje
Sengeløse Mose er fredet første gang i 1968 og igen i 2007, ca. 77 ha.
Formålet med fredningen er bl.a. at bevare og forbedre mulighederne for den sjældne kalkoverdrevflora og at åbne op for at befolkningen nemmere får adgang til det samlede moseområde gennem etablering af en natursti. Udover at øge det fredede areal sikrer den nye fredning at området bedre kan udvikle sig ved hjælp af plejeplaner.
Dele af Sengeløse Mose har status for EF-habitatområde.
Link til fredningskendelse
Sengeløse Mose , 2007
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf: 43591000
Læs også:
Miljøministeriet Natura2000-område: Vasby- og Sengeløse Moser
Folder om Vestegnens tørvemoser (PDF-fil)