Ristinge Klint

Introduktion

Til Ristinge Klint på Sydlangeland valfarter geologer, for ler- og sandlag afslører her, hvordan klimaet har været for 130.000 år siden, og hvordan isen gled hen over området i den sidste istid for 20.000 år siden. Det er ét to kilometer langt stykke Danmarkshistorie – med en superbadestrand som nærmeste nabo.

Den store klint er et markant kendetegn i landskabet.

Foto: Ole Malling

Landskabet

Ristinge Klint ligger ud til Marstal Bugt på sydvestsiden af den fem kilometer lange Ristingehalvø på Langeland. Halvøen er skabt af en af de mange gletsjere, der her skød ind over området fra sydøst i en nordvestlig retning. Det er det ungbaltiske fremstød for 17.000 år siden der formede halvøen – og i øvrigt også mange andre steder i Det Sydfynske Øhav. Det er karakteristisk for Ærø, Drejø, Avernakø, Birkholm og flere øer, at de ligger i retning fra sydøst mod nordvest, præcis den kurs isen skød ind over området. Det skete ad flere gange, og de sidste fremstød var samtidig afslutningen på istiden.

Ristinge Klint var skabt. To kilometer lang og op til 25 meter høj. Siden har havstrømme og bølger slået ind på kysten, og dele af den er skredet i havet og har blotlagt en lang række forskellige lag i klinten. Lagene ligger på tværs af Ristingehalvøen, og det er det sidste isfremstød, der bragte uorden i lagene. Ser man klinten fra stranden eller ude fra havet, ligger de enkelte lag ikke vandret, men næsten lodret, hældende en smule til venstre.

Der findes mere end 30 skråtstillede lag (geologerne kalder dem ”flager”), som rummer hav-aflejringer fra den næstsidste mellemistid, Eem Mellemistiden, og gletsjeraflejringer fra hele sidste istid.

Det ældste ler er ”Det blanke ler”, der er 130.000 år gammelt. Ovenpå dette er Cyprina Leret og derover igen er et lag af fint, hvidt sand, omkring 50.000 år gammelt og aflejret af vand og vind. De ældste morænelag er fra det Gammelbaltiske Fremstød, 50.000 år gammelt. Hele klinten er dækket af flyvesand, der er blæst op fra stranden og ligger på toppen af klinten. Det er en proces, der stadig foregår.

Plantelivet

Færdes man på stien, der løber på klintens top, vil man se områder med kratskov, der nogle steder er en bevoksning med eg og skov-fyr , som er omkring 30 år gammel. Flere af arealerne ovenfor klinten har dog overdrevsagtig karakter. Det er et smalt overdrev, kun 5-10 m bredt. Hvor overdrevet er bredere, er det dækket af krat. Området rummer mere end 100 plantearter og mange er varme- og tørkeelskende, der trives i det såkaldte ”Storebæltsklima”, der er karakteriseret ved mindre nedbør, mere varme og mere solrigt end andre steder.

Karakterplanter på overdrevet er blåmunke , ager-kohvede , nikkende limurt , knoldet mjødurt , bakke-nellike , slangehoved , bakketidsel , bredbladet timian og smalbladet timian . Her er også set ager-kohvede , mark-tusindgylden og vår-ærenpris.

Mange laver findes også på toppen af klinten. Lav bægerlav, klippe-grenlav, saltstøv-kantskivelav, strand-landkortlav og grå trådkantlav for at nævne nogle.

Nikkende limurt findes på skrænter, strandoverdrev og -volde. Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

På klintområdet er der også registreret sjældne biller og sommerfugle. De særlige klimatiske forhold giver også plads til den sjældne ”korthalset oliebille”, der er en sårbar art. Her lever klintskyggebille, sandoldenborre og skræntoldenborre. Den syd- og mellemeuropæiske bi Andrena fulva er i Skandinavien kun registreret på Ristinge Klint.

På arealer bag klinten ekstensiveres landbrugsdriften, da det tidligere Fyns Amt har købt arealer, der nu afgræsses. Det vil også på længere sigt skabe plads til flere overdrev.

Ud for Ristinge Klint er der gode muligheder for – i sommerhalvåret og i stille vejr – at få øje på marsvin. Om vinteren ses flokke af ederfugle , hvinænder og skarver på havet.

Andrena fulva blev første gang observeret i 1984.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Ordet ”Ristinge” kommer måske fra ”resting”, der igen stammer fra det gammeldanske ‘Rist’, der betyder bakkekam.

Det var i 1841, at de første geologer undersøgte klinten ved Ristinge. De fandt ”blåt glimmerler” med forsteninger fra snegle og muslinger. Dette ler, der i dag kaldes Cyprina Ler, er blågråt og aflejret i et lavvandet hav for 125.000 år siden. Nederst ligger ferskvandsler aflejret i søer og ovenover ligger marint ler. Ferskvandsleret er altså dannet i et område, som siden blev dækket af hav.

Ristinge Klint er kendt internationalt og er foreslået som et internationalt geologisk interesseområde under UNESCO, et såkaldt ”geo-site”. Hele halvøen og et nærliggende, delvis tørlagt nor er et særligt beskyttelsesområde for geologi, og Klinten blev i 1987 fredet.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Fra landevejen mellem Rudkøbing og Bagenkop er i Humble skiltet til Ristinge. Alleryderst på Ristinge Hale er en mindre P-plads med udsigt mod Ærø og Det Sydfynske Øhav (N 54º 50′ 9.05″ E 10º 35′ 55.41″). Herfra begynder en sti langs kysten mod sydøst og følger man den til P-pladsen (N 54º 49′ 24.41″ E 10º 37′ 43.48″) har man fine muligheder for at se klinten fra oven og udsigten mod Ærø og Als. Man kan eventuelt returnere langs kysten tilbage til P-pladsen på Ristinge Hale. Det giver mulighed for at studere de forskellige lag i klinten.

2-3 kilometer syd for Ristinge Klint ligger en af Danmarks bedste badestrande. Der kan parkeres ved (N 54º 49′ 24.41″ E 10º 37′ 43.48) eller (N 54º 48′ 59.52″ E 10º 38′ 23.30).

Ved badestrandens afslutning mod syd ligger Tryggelev Nor, en strandsø for længst afsnøret fra havet. Stedet ejes af Fugleværnsfonden og fra den sydlige ende er der mulighed for at færdes ad stier til observationsskjul, og her er også – ud til kysten – en lille informationsbygning ved en P-plads: (N 54º 47′ 31.57″ E 10º 39′ 40.14). Stedet er rigt på fugle det meste af året.

Endelig er der – på vejen fra Humble til Ristinge – skiltet til et nyskabt fugleområde, der ligger øst for Tryggelev Nor. P-pladsen (N 54º 48′ 54.09″ E 10º 40′ 53.73) har folderkasser for dette område, hvor der er markerede stiforløb.

Vejbeskrivelse

GPS X:54º 50' 9.05", Y: 10º 35' 55.41"
 Fra Rudkøbing køres mod syd til Humble, hvor der køres videre til Ristinge. Ristinge Strands P-plads: 54º 49' 24.41" E 10º 37' 43.48 Ristinge Hale: N 54º 50' 9.05" E 10º 35' 55.41" Ristinge Havn: N 54º 49' 57.42" E 10º 38' 16.14" Den lille fiskerihavn ved Ristinge By er et af de få steder i Det sydfynske Øhav, hvorfra der stadig drives fiskeri.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047644cac509fd4efff&ll=54.829345,10.610218&spn=0.008652,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047644cac509fd4efff&ll=54.829345,10.610218&spn=0.008652,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ristinge Klint </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Ristinge Klint, strand, klint og overkant, fredet 1922.

Den gamle fredning er justeret flere gange, i alt 25 ha, i 1951, 1960 og 1987.

Fredningerne langs klinten har alle skulle sikre, at der kan anlægges en sti på klintens overkant fra Ristinge Hale til P-pladsen ved Ristinge Strand. Det tidligere Fyns Amt har gennem årene købt arealer oven for klinten, så der skabes mere plads til besøgende. Fredningerne giver også mulighed for, at uopdyrkede arealer kan naturplejes, og der må ikke gødes eller sprøjtes på dem. Det sker for at sikre og optimere forholdene på de artsrige overdrev.

Lokale beboere har protesteret mod nogle af stierne, men alt er i dag faldet på plads.

Link til fredningskendelse

Ristinge Klint , 1987

Ristinge Klint, 1960

Ristinge Klint, 1974

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Langeland Kommune

Fredensvej 1

5900 Rudkøbing

Tlf: 63516000

Læs også:

Naturstyrelsen: Nationalt geologisk område: Ristinge Klint