Introduktion
Umiddelbart nord for Bøgsted Plantage er fredet et fint bakkeparti, som holdes åbent og afgræsset af en flok mufloner. Området ejes af Bøgsted Hovedgård. Via en stente er der mulighed for at komme inden for hegnet og bevæge sig ned ad den stejle bakkeskrænt. Spredte enebær giver landskabet karakter, og en lille opstemmet sø i bunden af dalen fuldender denne lille idylliske plet. Fra stien oven for fredningen er der en smuk udsigt ned over bakken. Lokaliteten er en del af det langstrakte kuperede istidslandskab, der strækker sig fra Horne i nordvest til Sindal i sydøst.

Lyngbakkerne er idyllisk beliggende. Foto: Eigil Torp Olesen
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ikke rigtig et turforslag i fredningen, men via en stente er der mulighed for at komme inden for hegnet og bevæge sig ned ad den stejle bakkeskrænt. Arealet er dog i privateje. Fra stien oven for fredningen er der en smuk udsigt ned over bakken.
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 28.799', Y: 10° 7.014'
<p> Astrup Lyngbakker ligger 5-6 km øst for Hjørring. Kør fra Hjørring mod Frederikshavn ad vej 35. Efter 3-4 km drejes til venstre mod Astrup. Drej til højre i Astrup ad Astrupvej; efter ca. 1 km drejes til højre ad Skovbovej. Efter 50 m er der sti ind til fredningen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004940fb9c03d14b5659&ll=57.480911,10.1121&spn=0.008075,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004940fb9c03d14b5659&ll=57.480911,10.1121&spn=0.008075,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Astrup Lyngbakker </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Astrup Lyngbakker fredet i 1933. I alt 6,4 ha.
I kendelsen står, at de lyngklædte bakker skal bevares i naturlig tilstand, og at selvsåede bjerg-fyr kan fjernes. I dag er der ikke meget lyng tilbage, men bakkerne fremstår stadig nogenlunde lysåbne med en del spredt bevoksning. Der er dog behov for at sætte naturpleje i gang på en del af lokaliteten, hvor der er kommet sammenhængende træbevoksning.

I bunden af bakkerne ligger en lille sø. Foto: Eigil Torp Olesen
Link til fredningskendelse
Astrup Lyngbakker , 1933
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Hjørring Kommune
Nørregade 2
9800 Hjørring
Tlf.: 72333333