Præstø Fjord Syd
Introduktion
Sydsiden af Præstø Fjord med Roneklinten, strandengene og Maderne er et storslået landskab med kig til Præstø Fed og ud over Østersøen. Maderne er en del af Præstø Fjord Vildtreservat og en meget vigtig fuglelokalitet. Derfor søger mange fuglekiggere også til Roneklint, når trækgæster søger mod Inderfjorden, Feddet eller Maderne.
Strandengen ved Maderne. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Præstø Fed danner sammen med Roneklint en snæver passage, Fjordgabet, ind til Præstø Fjord, hvilket er med til den lave vandudskiftning i fjorden. Selve fjorden er en forholdsvis lavbundet fjord, hvor især den sydlige del ved Maderne med langstrakte strandenge næsten fra Præstø By til Roneklint giver gode vilkår for fuglelivet.
Maderne er en barrieredannelse, der i øst består af en ca. 3 m høj vegetationsdækket ryg, mens den vestlige del er en bredere, lavtliggende strandeng. I læ bag Maderne findes et lille nor.
Plantelivet
Fredningerne syd for Præstø Fjord er primært landbrugsjord, skov og strandenge. I Bøndernes Egehoved er fredet en lang række gamle egetræer og her findes også gamle krat med bl.a. avnbøg , skovæble , tjørn , vilde roser , navr , bøg og eg . Ved Ambæk Bæks udløb i fjorden er der en flot bestand af maj-gøgeurt .
På strandengene vokser en lang række sjældne eller opmærksomhedskrævende planter som lancetbladet høgeurt , lav tidsel , bredbladet timian , vild selleri , strandrødtop, eng-klaseskærm , samel , soløje-alant og strand-siv .
Dyrelivet
Maderne er en vigtig ynglelokalitet for ande- og vadefugle, herunder grågås , knarand , spidsand , skeand , toppet og stor skallesluger , strandskade , klyde , stor præstekrave , dobbeltbekkasin og rødben . På Maderne og Lilleholm yngler desuden måger og terner, bl.a. hættemåge , stormmåge , splitterne , havterne , fjordterne og undertiden den sjældne dværgterne .
Ved Roneklint er der mulighed for både forår og efterår at se træk af rovfugle og småfugle ad deres trækrute fra Stevns og Falsterbo. Også danske havørne fra Even Sø ses fouragere i den sydlige del af Præstø Fjord.
På strandengene kan man se tuer af den gule engmyre , som er en myre, man ikke ser meget til, da dens levevis næsten er totalt underjordisk. Kun sidst på sommeren åbner den sine tuer for at slippe hanner og unge dronninger ud i det fri, så de kan parre sig. Disse myrer lever af honningdug, som de får fra bladlus, som de holder på græsrødder i tuen.
I Bøndernes Egehoved er der mange løvfrøer i flere vandhuller og der foretages naturpleje for at sikre disse vandhuller. Faktisk er bestanden her en af de sidst oprindelige af den sjællandske bestand. Løvfrøen er meget grøn og sidder på blade af brombær, så kig godt efter frøen en varm sommerdag om formiddagen og sen eftermiddag, hvor den er fremme.
Kulturhistorie
Præstø er især kendt for gøngehøvdingen Svend Gønges bedrifter i krigen mod Sverige i 1658-59. Sammen med sine folk, Snaphanerne, tilføjede han fjenden svære tab. Ifølge overleveringen var det mellem Maderne og Roneklint, at Ib, Gøngehøvdingens ven og næstkommanderende, lokkede de svenske dragoner ud på isen, som brast under dem! (hvorhenne det faktisk skete er der vist lidt tvivl om).
Ved Roneklint Fyr (tidl. har der været tre fyr med hver deres faste lys) ligger Roneklint Batteri eller Skanse. Sammen med batteriet ved Strandegaard blev Præstø Bugt forsvaret ved hjælp af store 18 punds kanoner, der havde en rækkevidde på op til to km. Efter englændernes bombardement af København i 1807 og bortførelsen af den danske flåde, var de danske sø- og handelsveje udfordret af englænderne, der mere eller mindre bestemte godstransporten til vands. Danmark opførte derfor flere hundrede batterier, der skulle beskytte handelsskibene – og Roneklint Batteri er et af disse batterier.
Ved Rone Skanse er der dels et skanseanlæg og dette tårn.
Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er i det hele taget utroligt smukt langs hele kysten fra Præstø By til Roneklint, så det kan anbefales at opleve hele strækningen.
Der er mulighed for at gå rundt og opleve Bøndernes Egehoved, hvor man også kommer ud til strandengene. Men der er kun trampestier, som kan være vanskelige at følge (ca. 1200 m efter Ambæk by går en grusvej fra på venstre side. Der ses en nummerpæl med husnummeret 5, og vejen kendes på en række høje pyramidepopler. For enden af grusvejen, til højre for hestefolden, er en låge, hvor vandretur kan begynde – besværgelige p-forhold). Arealet afgræsses med kreaturer.
Ellers kan det anbefales at tage ud til klinten og opleve fjorden, Østersøen, fuglene, batteriet og stranden.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 07.316', Y: 012º 06.773'
<p> Fra Præstø By køres ad Jungshovedvej og til venstre ad Lundegårdsvej, Skovhusvej og Roneklintvej mod Roneklint. Før selve Roneklint By er der mulighed for at dreje ned mod Bøndernes Egehoved (ca. 1200 m efter Ambæk by går en grusvej fra på venstre side. Der ses en nummerpæl med husnummeret 5, og vejen kendes på en række høje pyramidepopler. For enden af grusvejen, til højre for hestefolden, er en låge, hvor vandretur kan begynde - besværgelige p-forhold). Ellers kan man fortsætte ad Batterivej helt ud til selve Roneklint med fyr og batteri, hvor der også kan parkeres (på grusvejene her kan bevægelseshæmmede komme rundt ellers er turen ikke så velegnet).</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.1221&longitude=12.11281&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
<p> Fra Præstø By køres ad Jungshovedvej og til venstre ad Lundegårdsvej, Skovhusvej og Roneklintvej mod Roneklint. Før selve Roneklint By er der mulighed for at dreje ned mod Bøndernes Egehoved (ca. 1200 m efter Ambæk by går en grusvej fra på venstre side. Der ses en nummerpæl med husnummeret 5, og vejen kendes på en række høje pyramidepopler. For enden af grusvejen, til højre for hestefolden, er en låge, hvor vandretur kan begynde - besværgelige p-forhold). Ellers kan man fortsætte ad Batterivej helt ud til selve Roneklint med fyr og batteri, hvor der også kan parkeres (på grusvejene her kan bevægelseshæmmede komme rundt ellers er turen ikke så velegnet).</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.1221&longitude=12.11281&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Bøgedals Gård, 1968
Strandgården, 1963
Skippergården, 1963
Nysø (Bøndernes Egehoved), 1926
Disse fire fredninger fra Præstø By mod Roneklint dækker primært over at hindre udstykning af landbrugsjorde og dermed den storslået udsigt over fjorden til Præstø Fed.
Bøgedals Gård . Det var Fredningsnævnet, der blev opmærksom på at gårdejeren ønskede at udstykke sin grund, og bad Danmarks Naturfredningsforening om at gå med ind i sagen som medrekvirent. Endvidere havde ejeren plantet et læbælte af grantræer langs vejen for således at ødelægge den smukke udsigt. Fredningen sikrer at læbæltet fjernes og udsigten bevares.
Strandgården . Det var Danmarks Naturfredningsforening, der rejste denne sag for et areal fra Roneklint By til fyret for at hindre sommerhusudstykning. Endvidere nævner man i fredningspåstanden, at der tidligere har været tanker fremme om at inddæmme noret syd for Maderne og dermed ødelægge dette særligt bevaringsværdige område. Det vil man også gerne hindre.
Skippergården . Ejeren af Skippergården foreslog frivillig fredning (dog mod erstatning på 50.000 kr.). Det blev accepteret af Fredningsnævnet. I 1990’erne var der en større diskussion om et ulovligt opstillet kunstværk, blåmalede dræningsslanger kaldet ”styrtende portaler” og ulovlig placeret særlig stor høstak/halmballer, som ejeren ikke ville fjerne.
Nysø (Bøndernes Egehoved) . Det var fru Myrle Stampe-Stampenborg, der frivilligt efter ønske fra sin afdøde mand fik fredet Bøndernes Egehoved og en lang række ege og bøge.
Strandengsarealerne sikres gennem naturpleje ved græsning af kvæg og løvfrøerne gennem et projekt, der sikrer frøernes levesteder. Det er en opgave fortsat at sikre områdets lysåbne natur. Maderne og Præstø Fjord er en del af et EF-fuglebeskyttelsesområde.
Link til fredningskendelser
Bøgedals Gård , 1968
Strandgården , 1963
Skippergården , 1963
Nysø, 1926
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Tlf: 55363636
Læs også:
Reservatfolder for Præstø Fjord
Miljøministeriet Natura2000-område: Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund
