Introduktion
Olstrup Skov er som en urskov – faktisk som Danmark så ud i jægerstenalderen. Her er tale om en 250 år gammel egeskov, der ligger hen uden menneskelig indgriben. Hvor grene og faldne træer får lov at ligge i skovbunden til glæde for insekter og fugle.
Landskabeligt hører området til det flade, lerede vandlidende område karakteristisk for store dele af Midt – og Sydsjælland.
Plantelivet
Det fredede areal af skoven henligger som urørt skov. Den består hovedsagelig af 250 år gamle ege træer, men også bøg og kirsebær . I underskoven er hassel dominerende, men i busklaget indgår en væsentlig del af vore buske, bl.a. hvidtjørn , hæg , benved , dunet gedeblad , kaprifolium , slåen , hyld , kvalkved samt hindbær . Skoven giver også grobund for en rig urtevegetation.
Dyrelivet
Da gammelt dødt ved får lov at ligge og gå til grunde på naturens præmisser, findes der en del sjældne insekter, især biller. Insektædende fugle ses hele tiden, ligesom man naturligvis ikke kan undgå at høre og se stor flagspætte arbejde.
Da det kun er en lille del af skoven, der får lov til at henligge som naturskov, kan man sammenligne dyre- og plantelivet ved henholdsvis natur- og traditionel skovdrift.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 18.827', Y: 12° 8.509'

Fra Karise køres mod vest ad Dalbyvej og efter ca. 4 km passeres skoven på venstre hånd. Der er en lille rasteplads, hvor man kan holde. Det fredede areal er lige ved rastepladsen.

Ovenstående GPS-koordinater viser til rastepladsen.

Vis  Olstrup Skov  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Fredningen er en frivillig fredning begæret af daværende ejer Chr. Moltke til Bregentved i 1958.
Fredningen dækker et 5 ha stort areal af Olstrup Skov, beliggende ud til Karise-Dalbyvejen.
Det fredede skovområde er begrænset af skovveje til den øvrige skov, der er under normal drift og et skovdige og åbne marker mod vest.
Fredningens formål var, at den skulle være til gavn for videnskaben og til glæde for almenheden. Det er muligt for ejeren at fjerne løvtræer, der trykker de gamle ege, men kun efter forhandling med Danmarks Naturfredningsforening.
Link til fredningskendelse
Olstrup Skov , 1958
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faxe kommune
Rådhuset
Frederiksgade 9
4690 Haslev
Tlf: 56203000