Næs Skov
Introduktion
Næs Skov er et besøg værd og et såre smukt eksempel på en langelandsk stubhave eller gærdselsskov. I den særprægede skov, med et skovbillede domineret af knippestillede hassel, træffes et væld af forårsplanter: Hvid anemone, almindelig lungeurt, to kodriverarter samt orkidéen tyndakset gøgeurt, som synes at trives godt især i lyset langs de smalle skovstier.
Næs Skov blev fredet i 1953, dels for at undgå at skovens særkende som stubhave blev spoleret gennem udplantning af gran, som dengang var på mode, og dels for at sikre at stubhavedriften efter langelandske traditioner blev fastholdt ud i fremtiden. I Fyns Amts registrering af langelandske stubhaver i 1989 blev Næs Skov klassificeret som “af største værdi i bevaringsmæssig henseende”. I alt 10,5 ha er fredet.
Landskabet
Næs Skov ligger i et langelandsk landskab med mosaikker af agerland og naturområder. Nord for skoven findes Nørreballe Nor, som blev genskabt ved naturgenopretning i 2005. I vest grænser Næs Skov ned til Tryggelev Nor, som ejes af Fugleværnsfonden og er udlagt som fuglereservat. I øst ligger udbredte landbrugsjorder, og mod syd omkring Nordenbro Vesteregn findes et af Langelands flotteste partier med hatbakker.
De langelandske hatbakker er dannet under afslutningen af istiden. Ovenpå isen som dækkede Langeland, men samtidig dannede en front op langs øens vestkyst opstod under afsmeltningen hundredvis af små, runde issøer, med tilhørende vandløb, som tilvejebragte grus og sand. Gruset lagde sig på bunden af søerne. Da isen smeltede helt bort, lå gruspropperne tilbage som banker i det golde istidslandskab. På Langeland findes hen ved 1000 hatbakker.
Plantelivet
Næs Skov er særdeles artsrig både hvad angår træarter og urter. Men hassel er klart dominerende. På mindre områder findes næsten rene bevoksninger af fuglekirsebær . Mellem haslerne vokser desuden ask , avnbøg , eg , navr og selje-pil og især i vestsiden er ahorn under indvandring. Op gennem tiden har man i den østlige del af skoven undladt at fælde udvalgte ege, som nu er højstammede, bredkronede træer. I den vestlige del rejser en avnbøg sig op over stubhaven. I skovbrynet ned mod Tryggelev Nor vokser gamle og seværdige hvidtjørne .
Forårsfloraen i slutningen af april er betagende. Udbredte bevoksninger af hvid anemone , hulrodet lærkespore , vorterod og almindelig lungeurt brydes stedvist af klynger af storblomstret kodriver . Desuden træffes fladkravet kodriver , dansk ingefær , almindelig bjørneklo , angelik , korsknap og skov-star . Af orkideer er tyndakset gøgeurt almindelig især langs skovstierne i den østlige del af skoven. Skov-gøgelilje , ægbladet fliglæbe og rederod vokser sparsomt.
Skovgøgelilje vokser i løvskove, krat og overdrev.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Næs Skov har aldrig været opdyrket, men har formentlig op gennem vikingetid og tidlig middelalder ligget hen til husdyrgræsning og hugst. Hvornår stubhavedriften er indført er uklart, men første gang Næs Skov er omtalt som en stubhave, er i et landmålernotat fra udskiftningen i 1789: ”Præsten beholder sin stubbehauge, der ligger …”.
Stubhavedrift efter langelandsk tradition er baseret på, at en lille del af skoven hvert år fældes, almindeligvis i løbet af vinteren. Kun de tilbageværende stubbe, som er i stand til at danne stubskud vil overleve, og vil i løbet af de næste 10-20 år vokse op til fældningsstørrelse. I mellemtiden er skoven bid for bid blev hugget ned, og man kan nu starte forfra med fældningen uden at plante eller jordbehandle.
Man anser stubhavedriften, som også kaldes gærdselsskovdrift eller stævningsdrift, for at være den første form for skovdrift i Danmark.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Adgang til skoven følger Naturbeskyttelseslovens almindelige adgangsregler.
Vejbeskrivelse
<p> Næs Skov ligger umiddelbart øst for Tryggelev Nor på Sydlangeland.</p><p> Fra ejendommen Ormstrupvej 10 mellem Nørreballe og Nordenbro Vesteregn (N 54° 47' 46.73" E 10° 41' 25.49") følges en 400 m lang markvej ned til en eng omgivet af skov og hegn. Her udgår stier, som gør en rundtur i skoven mulig. Stierne fører ud til skovens vestsiden til et skovbryn med gamle tjørne og en fin udsigt over fuglereservatet Tryggelev Nor.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047695479dd649bd689&ll=54.796652,10.672274&spn=0.008659,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047695479dd649bd689&ll=54.796652,10.672274&spn=0.008659,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Næs Skov </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Næs Skov som dækker 10,5 ha blev fredet i 1953 dels for at undgå tilplantning med gran, som dengang var på mode, og dels for at sikre af stubhavedriften blev opretholdt ud i fremtiden. Præsteembedet i Tryggelev, som ejer den østlige del af skoven, driver skoven ved at selvskovere udnytter træerne til brænde. I den vestlige del af skoven, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen, afskoves mere end 1 ha ad gangen og træet hugges til brændselsflis.
Link til fredningskendelser
Næs Stubhave , 1953
Tryggelev Stubhave , 1953
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Langeland Kommune
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf: 63516000
