Nors Sø og Tved Klitplantage
Introduktion
Nors Sø er en meget sjælden søtype, en såkaldt karstsø, der er klarvandet, næringsfattig og ligger i en fordybning i kalkgrunden. Den har ingen rørbevoksning som de fleste andre danske søer, men har til gengæld sjældne vandplanter. Den fredede sø ligger i et smukt landskab, som grænser op til Hanstholm Vildtreservat, og er omgivet af Tved og Vilsbøl Klitplantager, der også er fredede. Fra fugletårnet på vestsiden af Nors Sø har man et godt udsyn til både lappedykkere, ænder og undertiden også fiskeørn og havørn. I Tved Klitplantage findes flere afmærkede vandrestier. Området er et besøg værd på alle årstider.
Nors Sø set fra nordsiden. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Nors Sø var i stenalderen en del af en havbugt, der siden er blevet afsnøret, og i landskabet omkring søen kan man se de gamle kystskrænter. Flyvesand og strandvolde har gjort den til en sø. Undergrunden er for en stor del kalk- og kridtaflejringer. Vandoverfladen er på 347 hektar, og selvom søen har en maksimumdybde på 19,5 meter, kan den ikke betegnes som en udpræget dyb sø, for middeldybden er kun på omkring 3,5 meter, og arealet af bundflader med stor dybde er ikke særlig stort.
Bortset fra et lille væld på sydsiden har Nors Sø ingen naturlige tilløb, så tilførslen af vand til søen stammer fra grundvandet og nedbøren. Tidligere havde søen svingende vandstand på grund af de underjordiske tilløb, der fik vandet til pludselig at synke eller stige så voldsomt at de omliggende arealer blev oversvømmet. For at blive disse oversvømmelser kvit gravede man i 1863 en kanal, Nors Å, fra søen til havet. På grund af den meget lave vandstand i søen er den kunstige å er ikke vandførende hvert år.
Klitplantagerne omkring Nors Sø er anlagt for at holde på flyvesandet, der hævede området gennem flere århundreder. Størstedelen af den 1.500 hektar store Tved Klitplantage ligger højt, cirka 50 meter over havet, og undergrunden består af kalk, der senere er blevet overlejret af moræne. Den nordlige del af den 800 hektar store Vilsbøl Klitplantage ligger på hævet havbund med flyvesand, mens den sydlige og østlige del ligger på et højere terræn, bestående af næringsrig moræne og flyvesand.
… og fra sydsiden, hvor der også er bademuligheder.
Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På grund af det næringsfattige og kalkrige vand i Nors Sø er der næsten ingen vandplanter som tagrør , sø-kogleaks og dunhammer ved søbredden. Til gengæld er søen rig på blandt andet kransnålealger , der er knyttet til kalkrigt, rent vand. Søen rummer også sjældne planter som krybende ranunkel og liden najade . Man troede ellers, at liden najade, der vokser på 2 meter vand, var forsvundet, for sidst den blev fundet, var i Filsø i 1941. Men i 1991 blev den genfundet her i Nors Sø. I Nors Sø findes også vandplanter som tornfrøet hornblad , kredsbladet vandranunkel og strandbo .
På de åbne hede- og klitområder ved søen vokser blandt andet hedelyng , bølget bunke og revling , men også plettet gøgeurt , smalbladet høgeurt , klokkelyng , hulkravet kodriver , kornet stenbræk og tormentil . I klitplantagerne vokser overvejende nåletræer som bjerg-fyr , contorta-fyr , skov-fyr og sitka-gran , men på de bedre jorder indgår også en del løvtræer som bøg , eg , birk og ask . I skovbunden ses blandt andet lidt ramsløg (indført) og hvid anemone samt mangeløv og tredelt egebregne .
Tved Klitplantage er kendt af svampesamlere som en meget fin lokalitet. Især kantareller og rørhatte findes i gode år i store mængder, men man finder også mange sjældnere arter. Kommer man på det rigtige tidspunkt, kan man finde gode spisesvampe som almindelig kantarel , ægte ridderhat , velsmagende mælkehat og karl johan . Under fyr findes broget rørhat , og på lidt fugtigere jordbund kan man være heldig at finde den sjældne moserørhat.
Liden najade – en af vores sjældne planter.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Da smådyrsfaunaen i Nors Sø blev grundigt undersøgt for nogle år siden (1992), fandt man 153 arter fordelt på 18 dyregrupper, lige fra fladorm over snegle og igler til krebsdyr og vårfluer . Det er det hidtil største antal rapporterede arter fra en enkelt sø i Jylland. Det forholdsvis store antal arter, der blev fundet i op til 15 meter dybde, viser, at søen har gode iltforhold selv på større dybder. Snudebillen Eubrychius velatus blev fundet på tre meters dybde, hvor den ånder ved hudrespiration.
Søen har også en fin fiskebestand, der domineres af aborre og skalle , men også omfatter gedde og ål . Desuden forekommer følgende arter: laksefisken helt , rudskalle , hork og trepigget og nipigget hundestejle .
Af søens ynglefugle lægger man mærke til de mange toppede lappedykkere , samt troldænder , taffelænder og ikke mindst grågæs . Knopsvane og gravand hører også til de faste ynglefugle, sammen med vadefugle som strandskade , vibe , stor præstekrave , dobbeltbekkasin og rødben . I vinterhalvåret overvintrer mange andefugle, blandt andet stor og lille skallesluger , sangsvane og pibesvane . De mange rastende andefugle virker som lokkemad på en del rovfugle; blandt andet ses havørnen regelmæssigt om vinteren.
I klitplantagerne er der ravn , grønspætte og skovhornugle , og i senere år har et par store hornugler ynglet i den nordlige del af Tved Klitplantage. I de mere åbne områder yngler rødrygget tornskade . Natravnens parringsflugt ses i skumringen først på sommeren i skovens lysninger. I klitplantagerne holder også en god bestand af rådyr og krondyr til.
Toppede lappedykkere danser. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Hele landskabet omkring de fredede områder har især siden 1400-tallet og i de følgende århundreder været hærget af sandflugt. Nors Sø standsede dog sandets videre vandring mod øst, men nord for søen fortsatte sandet langt ind mod øst, hvor Tved Klitplantage nu ligger.
I 1792 begyndte man en systematisk sandflugtsbekæmpelse, hvilket betød at klitarealer blev fredet mod kreaturgræsning. Bønderne skulle møde i klitterne et bestemt antal dage for at hjælpe med at plante hjælme og lave diger. Vilsbøl Klitplantage blev anlagt i 1902 med flere hundrede felter på 21 gange 21 meter. Hvert felt blev beplantet med forskellige træarter, hvilket har givet en blandet skov.
Tilplantningen af Tved Klitplantage begyndte også i 1902. Til at begynde med plantede man næsten kun den hårdføre bjergfyr, da den kunne modstå storm og frost. Senere indførte man andre og mere produktive træarter, så derfor domineres den vestlige del af nåletræer, mens der mod øst findes en smuk og frodig løvskov.
Landsbyen og markerne, som tidligere omgav Tved Kirke, blev ødelagt, da sandflugten hærgede egnen, så derfor ligger alle husene i dag øst for landevejen. I den romanske kirke findes kalkmalerier fra årene 1100-1500. Her ser man blandt andet Adam og Eva stå i et klitlandskab, og Adam har netop plukket et æble fra det eneste træ i miles omkreds. Navnet Tved er olddansk og betød oprindelig ”skæring” eller ”noget afskåret”. Her er det brugt i betydningen ”fældet skov”, hvilket antyder, at der oprindelig har været udbredt skov på egnen.
Til Tved Klitplantages historie hører også beretningen om en los, der huserede her i flere år omkring 1970. Poul Hald-Mortensen, der er biolog og nuværende vicepræsident for Danmarks Naturfredningsforening, skrev en lille artikel i Flora og Fauna (1971, side 85-86: Om lossen i Thy) om emnet. Poul voksede op her, da hans far var klitplantør i plantagen. Artiklen viser et foto af et fodspor, som angivelig skulle være efter en los. Hvor lossen kom fra, og hvor den blev af, ved ingen. Nogle år forinden var der blevet skudt en los på Falster, som var stukket af fra fangenskab, men levede flere år i det fri.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
De mange gode skovveje egner sig fortrinligt til cykelture. I nordenden af Tved Klitplantage, ved Sårup, er der en primitiv overnatningsplads med shelter, bålplads, wc, vand og brænde. Mellem Bagsø og Nors Sø samt ved den store P-plads i det sydvestlige hjørne af Nors Sø ligger en bål- og grillplads. Her er der også brænde til rådighed.
Turforslag
Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en vandretursfolder, ”Hanstholm Vildtreservat og Tved Klitplantage”, der blandt andet viser 3 afmærkede vandreruter, som alle er markeret med gule pile på røde pæle. På 2 af ruterne er der mulighed for at afkorte turen ved at følge blå pile. Men ingen af ruterne er handicapvenlige. Se folder under “Yderligere information”.
Førstegangsbesøgende bør finde frem til den store P-plads i det sydvestlige hjørne af Nors Sø. Her er borde, bænke og bålplads. Lidt nord for P-pladsen står et fugletårn med god udsigt ud over søen. Det kan også anbefales at følge den afmærkede rute langs søens sydkyst mod øst til højdepunktet Degnbjerg, en tur på 1,5 hver vej.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
P. P-plads. Et godt udgangspunkt for et besøg ved Nors Sø og Vilsbøl Klitplantage.
1. Fugletårn. Herfra ser man i vinterhalvåret ofte havørne forsøge at snuppe en af de mange ænder i søen.
2. Degnbjerg. Med sine 30 meter rejser bakken sig stejlt over søens vandspejl. Her vokser blandt andet blåbær og pors.
3. Bagsø. I den 4 meter dybe sø kan man frit fiske, blandt andet efter suder. Her er en fiskeplatform for gangbesværede og andre.
4. Stavsbjerge. Fra den 53 meter høje bakke får man et godt indtryk af de enorme bjergfyrbevoksninger og klitlandskabet.
5. Fugletårn. Herfra har man en fantastisk udsigt over Hanstholm Vildtreservat, med gode muligheder for at se hjorte og traner.
6. Kirke og legeplads. I den ensomt beliggende kirke findes et kalkmaleri, der viser Edens Have i Tved. Følger man den gule rute sydpå, kommer man til en dejlig skovlegeplads.
7. Peter Odgårds Plads. En primitiv overnatningsplads med shelter, bålplads, wc, vand og brænde.
I Tved Klitplantage er der grønt at kigge på, hvis man er blevet træt af al den sand og klithede. Foto: Søren Olsen
Vejbeskrivelse
<p> Det fredede område ligger syd for Hanstholm, cirka 10 km nordvest for Thisted.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Rute 26 løber øst for Tved Klitplantage, og rute 557 går syd for Nors Sø og Vilsbøl Klitplantage.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 90 kører mellem Thisted og Hanstholm med stop i landsbyerne Nors, Tved og Ræhr.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser den store P-plads i det sydvestlige hjørne af Nors Sø.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000495285174cf1ba5d24&ll=57.045773,8.628387&spn=0.065365,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000495285174cf1ba5d24&ll=57.045773,8.628387&spn=0.065365,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nors Sø og Tved Klitplantage </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Nors Sø samt Tved og Vilsbøl Klitplantager blev fredet i 1980, i alt 2.273 hektar. Det skete for at bevare og beskytte den naturvidenskabeligt værdifulde karstsø Nors Sø og for at sikre et stort, sammenhængende naturområde i tilknytning til Hanstholm Vildtreservat. Staten ejer næsten hele det fredede areal, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen, Thy.
En del af naturplejen i klitplantagerne består i en forøgelse af løvtræernes andel, hvor målet for Tved Klitplantage er på 25 procent inden år 2050. De åbne arealer omkring Nors Sø afgræsses for at holde uønsket opvækst nede.
Link til fredningskendelse
Nors Sø og Tved Klitplantage , 1980
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skov- og Naturstyrelsen, Thy
Søholtvej 6
Vester Vandet
7700 Thisted
Tlf. 97 97 70 88
Thisted Kommune
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 17 17
Læs også
Folder: Hanstholm Vildtreservat , Naturstyrelsen, folder nr. 51.
Folder: Vestkyststien Agger-Bulbjerg , Naturstyrelsen
Miljøministeriet Natura2000-område: Hanstholmreservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø