Mols Bjerge

Introduktion

På sydkanten af Jyllands næse findes Mols Bjerge – et af de smukkeste naturområder i Danmark. Det kuperede landskab, som er formet af gletsjertunger under istiden, byder på betagende udsigter ud over de omgivende bakker og kyster blandt andet fra Trehøje og Agri Bavnehøj.

En landskabsmosaik af løv- og nåletræsplantager, gamle ege- og bøgekrat samt åbne heder, overdrev og landbrugsjorde gør Mols Bjerge til et levested for et stort antal dyr og planter. Således forekommer mere end halvdelen af landets 1200 vilde planter indenfor fredningen.

Runddyssen Poskær Stenhus samt gravhøjene ved Trehøje bør besøges af oldtidsinteresserede.

Mols Bjerge gennemkrydses af et net af markveje og stier. De mange P-pladser i kernen af bjergene samt Naturstyrelsens vandreturskort gør det let at tilrettelægge vandreture med de fineste naturoplevelser.

Fredningen af Mols Bjerge dækker et areal på næsten 2500 ha mellem Knebel, Femmøller, Bogens Strand og Vistoft. Både offentlige og et stort antal private ejendomme er omfattet af fredningen.

Mols Bjerge med udsigt ud over Knebel Vig.

Foto: Biopix /Niels Sloth

Landskabet

Set fra vejen langs Kalø Vig rejser Mols Bjerge sig som et mægtigt bakkedrag kronet af Agri Bavnehøj (137 m) i nord og Trehøje (127 m) i syd. Den vestlige del af ”bjergene” er moræne og opdyrket landbrugsjord, mens jordbunden i den østlige del er sandet med plantage, hede, krat og indhegnede åbne arealer som afgræsses af får, geder, kvæg eller heste.

Mols Bjerge blev skabt i istidens sidste tid for 12-14.000 år siden. Dengang skød en gletsjertunge sig op gennem Store Bælt. Syd for Samsø delte gletsjeren sig i to. Den vestlige tunge dannede Kalø Vig, mens den østlige tunge formede Ebeltoft Vig. Mellem tungerne blev Mols Bjerge skubbet op. I bjergene fandtes dengang talrige mægtige isklumper, som siden er smeltet bort. Arrene ses i dag som imponerende dødishuller, især langs vejen mellem Agri Bavnehøj og Strandkær samt ved Tinghulen i den sydlige del af Mols Bjerge.

Mellem Femmøller og Fuglsø strækker sig en 20-40 meter høj skrænt, som markerer stenalderhavets kystlinje for omkring 8000 år siden. Det flere hundrede meter brede og flade land foran skrænten er hævet havbund. I stenalderhavsskrænten findes flere skår eroderet af smelte- og regnvand. Særligt imponerende er Hålen, der udgår fra P-pladsen ved Skovbjerg og strækker sig ned mod Bogens Strand. En erosionskløft findes desuden ved Ridehesten nord for Agri Bavnehøj.

Plantelivet

Mols Bjerge er mest kendt for de imponerende udsigter omkring Trehøje og Agri Bavnehøj. Her giver den sandede jord og den ringe nedbør vilkår for lys-, varme- og tørketålende plantearter. Blandt andre træffes bølget bunke , nikkende kobjælde , engelsk visse , hedelyng , tjærenellike , nikkende limurt og gul evighedsblomst .

Det gamle egekrat på Skovbjerg har undgået hugst og kreaturgræsning i godt 200 år. Skovbundsfloraen præges her af majblomst , skovsyre , fladstjerne , hvid anemone og blåbær . En afmærket sti fører gennem skoven op til mindestenen over familien Mærsk Mc-Kinney Møller, som donerede området til staten.

Seværdige åbne vidder med hedelyng og enebær findes langs Den Italienske Sti mellem Molslaboratoriet og Femmøller. Stien passerer desuden tætte gyvel krat og efter en markant flerstammet bøg åbner sig en imponerende udsigt over Kildeslugten ned mod Femmøller Strand.

Strandkærstien fra Molslaboratoriet går gennem unge krat af eg , røn og bøg ned til en gammel ellesump samt blomsterrige enge holdt nede af Skotsk Gallowaykvæg.

Af vådområder er Langmosen seværdig. Her forekommer flere arter tørvemos samt klokkelyng , tranebær , soldug og kæruld . På sletten ved Helligkilde findes vandhuller med tætte bevoksninger af vandrøllike der blomstrer i maj.

Nikkende kobjælde er en tørbundsspecialist og holder sig til sandgræsland. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Den varierede plantevækst på sandet jord giver en insektfauna med mange arter sommerfugle, biller og hvepse. Vortebider , som er landets største græshoppe, forekommer. Og på sandede jorder træffes grøn sandspringer . I Langmosen findes den rødbenede sump-græshoppe . På de krogede ege ved Skovbjerg er en mangfoldighed af galler på både blade, grene og rødder.

Af krybdyr forekommer stålorm , mark- og skovfirben , snog og hugorm i både brune og sorte former med eller uden zigzag stribe.

Fugle og pattedyr er også rigt repræsenteret. Blandt de mest iøjnefaldende fugle er gulspurv, sanglærke og almindelig fuglekonge foruden arter af mejser, spætter, rovfugle og ugler. Ved Strandkær og Agri findes i sommerhalvåret talrige bysvaler .

Spor af ræv , grævling og hare ses ofte. Desuden forekommer brud og hermelin. Som i andre egne af landet findes en betydelig bestand af rådyr foruden et fåtal af dådyr . Odder er inden for de seneste år genindvandret.

Odderen kan man være heldig at se. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Stendysser og gravhøje fra bondestenalder og bronzealder vidner om tidlige beboelser i Mols Bjerge. Poskær Stenhus og Agridyssen er seværdige mindesmærker fra bondestenalderen. Overlæggerne på disse dysser stammer fra en og samme flækkede sten, selvom gravene ligger 3 kilometer fra hinanden. Imponerende er også gravhøjene fra bronzealderen omkring Trehøje. Desuden er Stabelhøje, Bisgyde Høj og Høvelshøj kronet med gravhøje.

Næsten al jord i Mols Bjerge har gennem tiden været drevet af områdets jordbrugere. Først i slutningen af 1800-tallet startede opbrydningen af det gamle landbrugsmønster. Dyrkningen blev flere steder opgivet og arealer tilplantet med nåletræ. De ældste plantager er Knebel Plantage og Vistoft Plantage fra 1880’erne. I 1920’erne blev områderne omkring Trehøje og Provstgård tilplantet.

Med fredningsaftalerne i slutningen af 1900-tallet blev denne udvikling vendt, idet der på flere arealer nu er gennemført skovrydninger efterfulgt af naturpleje, blandt andet med henblik på at genskabe et åbnet landskab.

Knebel Runddysse ligger lige uden for den oprindelige fredning, lidt nordøst for Knebel. Runddyssen er en stendysse, som af historiske årsager blev fredet i 1934.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Et veludbygget net af afmærkede stier udgår fra flere P-pladser i Mols Bjerge. Stierne er trådte grusstier, ofte i kuperet terræn. Markvejene, som er åbne for bilkørsel, er desuden velegnede til cyklister og motionister.

Naturstyrelsens kort med afmærkede vandreruter findes i folderkasser ved P-pladser og picnicpladser. I Øvre Strandkær er indrettet et besøgscenter.

Seværdigheder:

Trehøje, Trehøjestien, Poskær Stenhus, Tinghulen, Helligkilde, Skovbjerg, Hålen, Øvre Strandkær Besøgscenter, Den Italienske Sti, Strandkærstien, Agri Bavnehøj , Agri, Agridyssen og Stabelhøje.

Vejbeskrivelse

GPS X:56° 13' 36.25", Y: 10° 34' 17.70"
 Mols Bjerge er åben for bilkørsel. P-pladser med picnicpladser og infotavler findes ved Agri Bavnehøj (N 56° 13' 42.50'' E10" 31' 59.04''), Øvre Strandkær Besøgscenter (N 56° 13' 36.25'' E 10° 34' 17.70'') og Skovbjerg (N 56° 12' 57.02" E10'' 32' 41.18''). P-pladser med infotavler findes ved Tinghulen (N 56° 13' 1.68'' E10° 31' 47.86'') og Trehøje (N 56° 12' 18.12'' E10° 31' 57.69''). Adgang i bil til Mols Bjerge kan ske fra Egens, Grønfelt, Femmøller, Femmøller Strand, Fuglsø, Viderup, Knebel og Vrinners. Offentlig transport kan ske med bus 361 Rønde - Helgenæs. Se køreplan på <a href="http://www.midttrafik.dk/" target="_blank"> Midttrafik </a> . <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047460e27bea873a180&ll=56.227512,10.550995&spn=0.066798,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047460e27bea873a180&ll=56.227512,10.550995&spn=0.066798,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Mols Bjerge </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Mols Bjerge, ca. 2500 ha, fredet i 1984 og 1994.

Der er mange interesser knyttet til Mols Bjerge. En stor del af jorden er privatejet med landbrugs-, skovbrugs- og jagtinteresser. Blandt naturinteresserede er et ønske om at bedre vilkårene for det mangfoldige dyre- og planteliv. Hertil knytter sig idéer om at bevare og udvide de husdyrgræssede arealer gennem naturpleje.

Molslaboratoriet ved Strandkær driver forskning i økologi kombineret med græsningsforsøg med en række husdyrracer. Opretholdelse og øgning af offentlighedens adgang til Mols Bjerge ved vedligeholdelse og udbygning af veje, P-pladser, picnicpladser, stisystemer, kortborde og ridestier må ses i lyset af ønsket om på sigt at regulere adgangen, ved at gøre de centrale dele af Mols Bjerge bilfri. At området desuden er af national betydning fremgår af, at Mols Bjerge er opført på statens liste over kommende naturparker i Danmark.

Den første fredning skete i 1937 og omfattede kyststrækningen ved Ebeltoft Vig. I 1940’erne blev der gennemført fredninger ved Strandkær og Hålen. Op gennem 60’erne og 70’erne verserede fredningssager som i 1984 endte med en fredning af den nordlige del af Mols Bjerge. I 1994 blev den sydlige del af Mols Bjerge fredet. Sigtet med de seneste fredninger er, at sikre de landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, at bevare områdets ejendomme som karakter af land- og skovbrugsejendomme samt at der gennemføres naturpleje for at sikre et rigt og afvekslende landskab. Endelig skal offentlighedens adgang til færdsel og ophold udvides og reguleres.

Link til fredningskendelser

Mols Bjerge Nord , 1984

Mols Bjerge Syd , 1994

Agri Sø , 1960

Femmøller Skovskrænt , 1930

Knebel Runddysse, 1934

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelse:

Syddjurs Kommune

Hovedgaden 77

8410 Rønde

Tlf: 87535000

Læs også:

Naturstyrelsens folder om: Mols Bjerge

Miljøministeriets Natura2000-område: Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerges hjemmeside