Maribosøerne

Introduktion

Landskabet

Maribosøerne er et resultat af isens påvirkning efter den sidste istid. Da de store ismasser trak sig tilbage for mere end 10.000 år siden, efterlod de store klumper af såkaldt dødis. Disse klumper var overlejret af jord og smeltede derfor kun langsomt. Omkring dem aflejredes jord, grus og sten, som blev ført med smeltevandet fra den store altdækkende ismasse. Efterhånden som dødisklumperne smeltede, opstod der huller, hvor de havde ligget, og det er i disse huller, vi i dag finder Maribosøerne.

De fire søer er forbundet med hinanden og har kun ét enkelt afløb, nemlig fra Nørresø via Hunsåen til Smålandshavet. Søerne er alle forholdsvis lavvandede og næringsrige.

Nørresø og den nordvestlige del af Søndersø er præget af Maribo, men kommer man længere østpå er Søndersø omgivet af store herregårdsmarker og udstrakte skove. Søndersø er den sø i Danmark, der har flest øer (tretten samt nogle holme). Den lille Hejrede Sø, som kun er tilgængelig fra vestsiden, ligger næsten skjult af skovene her, men på østsiden af søen er der dog mere åbent. Den sydligste af søerne, Røgbølle Sø, er den reneste af søerne, fordi den ikke er omgivet af intensivt landbrug, men i stedet har skove eller træbræmmer næsten overalt. I sydvesthjørnet har man god udsigt over søen ved nogle afgræssede enge.

Søerne præges af mængder af små bugter og andre uregelmæssige bredder, en form der skyldes deres dannelse. Isens påvirkning præger også det øvrige landskab, idet man i de omgivende landområder finder nogle af Lollands højeste bakker. De er dog ikke højere end lidt over 20 m.

Søndersø: Vandflade 852 ha

Den største af søerne og Danmarks ottende største sø. Før 1800 lå vandspejlet over 1 m højere end nu. Sænkning af vandstanden siden da har medført, at der er opstået flere enge langs bredderne. Søen har afløb til Nørresø.

Hejrede Sø: Vandflade: 53 ha

Var før vandsænkningen en del af Søndersø. Vandspejlet reguleres af en pumpestation.

Nørresø: Vandflade 40 ha

Blev i 1942 delt af en vejdæmning. Søen modtager alt vandet fra de øvrige søer, og vandet løber videre gennem Hunsåen til Smålandshavet.

Røgbølle Sø: 201 ha

Den reneste af søerne, formentlig fordi tilløbene til søen løber gennem skove og enge. Søens vandstand blev hævet cirka 0,25 m omkring 1980.

Gæssene græsser side om side med kreaturerne ved denne dejlige overdrevseng ved Søholt. Foto: Thomas Eriksen

Plantelivet

Dyrelivet

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Det er oplagt at lave en rundtur om Maribosøerne, hvad enten man er i bil eller på cykel. En rundtur omkring alle søerne vil ad bilvejene være på cirka 30 km. De nævnte udsigtspunkter er vist på kortet. Man kan selvfølgelig også nøjes med at køre ud til udvalgte udsigtspunkter, hvis man for eksempel er på fugletur.

Begynd turen i Maribo og kør mod sydvest ad Rødbyvej i retning mod Rødby. Kort efter at man har forladt byen drejes til venstre ad Maribovej i retning mod Holeby og snart efter igen til venstre mod Søholt. Nu kører man på sydsiden af Søndersø og har flere steder god udsigt over søen. Det bedste udsigtspunkt ligger lige før, man når frem til godset Søholt (2). Her er man tæt på søbredden og kan iagttage de mange fugle, der altid holder til på engene og søen.

Overfor Søholt drejes til højre i retning mod Bøsserup. I vinterhalvåret står der ofte gæs på markerne langs vejen. I Bøsserup drejes til venstre mod Alsø. Snart er man fremme ved bredden af Røgbølle Sø og kan forsætte langs engene syd om søen i retning mod Sørup. Engene og søen overskues fint fra en lille rasteplads her. Lidt før man når Sørup, er der en lille P-plads med et skilt, som viser til et fugletårn (3). Fra fugletårnet er der udsigt over en del af Røgbølle Sø.

Man fortsætter lige ud gennem Sørup og drejer kort tid efter til venstre mod Godsted. I Godsted drejes til venstre mod Søholt, og efter cirka en kilometer når man et vejkryds, hvorfra der er god udsigt over den nordlige del af Røgbølle Sø.

I vejkrydset drejes til højre mod Engestofte, og vejen fører nu ind gennem en skov mellem Søndersø og Hejrede Sø. På den smalle tange mellem de to søer findes en parkeringsplads på højre hånd, og her er der også et fugletårn (4) med udsigt over Hejrede Sø. En naturskovsti på Søndersø-siden fører rundt i Lars Jensens Skov.

Hejrede Sø hvor havørnen yngler. Foto: Thomas Eriksen

Fra Hejrede Sø køres videre til Engestofte, hvor man når frem til en større vej. Her drejes til venstre mod Maribo. Efter knap to kilometers kørsel kan man dreje til venstre i retning mod Maribo Sø Golfklub. Parkér på P-pladsen (P) ved Golfklubben. P-pladsen er udgangspunkt for en sti, der går mellem Golfklubben og Maribo Sygehus. Fra stien kan man se ud over engene ved Bøndersvig, hvor der om foråret findes mange orkidéer. Stien følges samme vej tilbage til P-pladsen.

Sejle på søerne:

I sommertiden sejler turbåden Anemonen både non-stop ture og guidede ture. Se særskilt brochure og billetbestilling på turistkontoret.

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Fredningen omfatter cirka 1195 ha arealer omkring Maribosøerne.

Fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening i 1953, og fredningen gennemførtes i 1957. Et enkelt mindre område var dog allerede blevet fredet i 1950.

Området omfatter stort set kun privatejede arealer, heriblandt arealer der tilhører et par store godser.

Fredningen har til formål at bevare områderne nærmest søerne i den tilstand, de havde på det tidspunkt, fredningen blev gennemført. Fredningen blev lavet på grund af områdets store skønhedsmæssige værdier, men også fordi det har en naturvidenskabelig interesse. Et væsentligt element i fredningen er at bevare den frie udsigt over søområdet fra de omgivende veje og at sikre, at bebyggelse ikke kommer til at skæmme landskabets skønhed. I fredningen er det endvidere bestemt, at eksisterende løvskov ikke må erstattes med nåleskov, og at vilde krat og blandskov skal forny sig selv. Endvidere må udyrket jord ikke opdyrkes. Det er især engene, man har tænkt på med det sidstnævnte. Ved fredningen forsøgte man også at gennemføre en bestemmelse om, at søernes vandspejl ikke må sænkes, men loven gav ikke mulighed for dette.

Det tidligere Storstrøms Amt har i en årrække forsøgt at genoprette søernes tidligere tilstand med renere vand og et mere varieret dyre- og planteliv. Det er sket ved at sikre en høj vandstand i sommerhalvåret og en bedre vandkvalitet i de vandløb, der fører vand til søerne. Endvidere har man opfisket karpefisk, som har ædt dafnier, der æder grønalger. På den måde undgår man, at der kommer for mange grønalger. Endelig har man genoptaget græsningen på engene rundt om søerne og har åbnet nogle af de udsigter, der var groet til.

Ud over fredningen er Maribosøerne også vildtreservat med begrænsninger i jagten. Søerne er et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000).

i 1931 blev en række elmetræer i Engestofte fredet ved Engestofte Hovedgård og ved Engestofte Kirkevej.

Link til fredningskendelser

Maribosøerne , 1957

Engestofte Alleer , 1931