Introduktion
Skovsøerne er oprindelig fire karpedamme, der nu er opkaldt efter Dronning Ingrids tre døtre, Margrethe, Benedikte og Anne Marie. De ligger i den nordlige, kuperede del af de smukke Gråstenskove.
Landskabet
Gråstenskovene er i alt på 700 ha og ligger vest for Gråsten By. De er en del af et smukt, kuperet landskab med flere vandløb og søer, skabt af Lillebæltsgletsjeren. Det højeste punkt er på 72 m over havet. Der er overvejende løvtræer i disse skove, der også er rige på gravhøje fra oldtiden. Flere steder er åbne arealer og dermed mange indre skovbryn.
Dyrelivet
I skovene er mange dyr: Råvildt er vidt udbredt, og flere steder har grævlingen gravet sit bo. Det røde egern bliver mere almindelig, og nær slottet dominerer en fiskehejre koloni i parkens træer. Musvåge , duehøg , tårnfalk , natugle og ravn har også slået sig ned i skovene.
I Margrethesøen ses knopsvane , grønbenet rørhøne , lille lappedykker , knarand , gråand og grågås , mens rødrygget tornskade holder til omkring søen i skovens mere åbne områder.
Kulturhistorie
Gråstenskovene ligger mod øst helt ud til Gråsten Slot. Allerede i 1780 blev de indfredet og omgivet af stengærder, der skulle holde dyrene ude fra skoven. Hertugen af Augustenborg og Gråsten har ejet store dele af skovearealet. Et år efter genforeningen i 1920 købte staten alle skovene, der stadig er i det offentliges eje.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Kortet ovenfor viser et turforslag rundt om søerne i skoven.
Fra P-pladsen nær Margrethesøen er det muligt at fortsætte ad en anden markeret rute mod øst. Den gule rute fører langs vandløb og oldtidshøje helt til P-pladsen nordvest for Gråsten Slot.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 55' 42.39", Y: 9º 33' 36.08"
<p> Fra vej nr. 481, Felstedvej, mellem Gråsten og Aabenraa drejes til venstre ad Egedam efter godt tre kilometers kørsel fra Gråsten. Ved skovbrynet er P-plads og stimarkering til Margrethesøen.</p><p> Afkørsel fra vej nr. 481: N 54º 56' 13.44" E 9º 33' 10.32".</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.9283&longitude=9.55656&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Overfredningsnævnet fredede i 1974 arealerne nord for Margrethesøen, i alt 10.4 ha.
Sagen blev rejst af det daværende fredningsplanudvalg for Sønderjyllands amt to år tidligere. Ejeren havde solgt en del af arealet til et teglværk, der kunne udnytte det ler, der fandtes i 1-2 meters dybde på det påtænkte og senere fredede område.
Bakker omgiver søen, der mod vest, øst og syd er skovklædt og ejet af staten. Nord for søen ligger det fredede areal, der dyrkes som landbrug.
Fredningsplanudvalget frafaldt den fredningssag, som det selv havde rejst. Nævnet var bange for, at erstatningerne ville blive for store.
Overfredningsnævnet besigtigede imidlertid selv arealet i 1973 og fredede det umiddelbart efter. En gårdejer fik 40.000 kroner i erstatning, mens teglværket fik 25.000, da det havde afholdt en række udgifter.
Link til fredningskendelse
Margrethe Sø , 1974
