Læsø Vestkyst
Introduktion
Kyststrækningen fra Vesterø Havn til Stokken i sydvest er for mange af Læsøs gæster den første smagsprøve på denne vidunderlige ø. Landskabet mellem Strandvejen og Kattegat præsenterer sig først som lynghede for længere sydpå at gå over i græsningsenge med tydelige lyngklædte strandvolde og udstrakte strandenge. Det er en smagsprøve, der i høj grad giver appetit på hele måltidet!
Lyngheden dækker store dele af vestkysten af Læsø.
Foto: Eigil Torp Olesen
Landskabet
Den fredede kyststrækning mellem Strandvejen og havet er som resten af Læsø dukket op af havet efter istidens afslutning. Det er sket ved en kraftig landhævning efterfulgt af bølgestrømmenes aflejring af sand og grus. Det meste af området er derfor ret fladt, med undtagelse af klitdannelser tættest på Vesterø. Kysten bliver mere lavvandet, jo længere sydpå man kommer. Området er som helhed meget varieret, med naturtyper som strand, klitter, stenlejer, hede, hedemose, græssletter, søer, kratbevoksning og strandenge.
Den nordlige del af det fredede område domineres af fin klithede. Efterhånden som man bevæger sig sydpå, bliver det alt tydeligere, at her dannes der nyt land. Stednavnene Sønder og Vester Nyland har absolut deres berettigelse. I landskabet aftegner sig et stort antal strandvolde, adskilt af brede og langstrakte lavninger, kaldet dopper. I den største af dem ligger en gammel lagunesø, der hedder Kirkefloden. På størstedelen af strækningen er strandvoldene parallelle med Strandvejen; men på det sidste stykke ned mod Stokken ændrer de kurs og drejer omkring øens sydvestligste hjørne.
Adskilt fra Læsø af en smal stribe vand ligger Stokken, som er en smal og 4 km lang barriereø. Mod nordvest sættes fra tid til anden nye ”håndtag” på stokken i form af krumodder. Man kan de fleste dage vade over til Stokken.
Småsøer eller vandfyldte lavninger findes hist og pist.
Foto: Eigil Torp Olesen
Plantelivet
På klitheden dominerer hedelyng og revling , med islæt af krybende pil og smalbladet høgeurt . Grå, lavbevoksede klitter blander sig også ind i lyngsletterne.
Sydpå fortsætter lynghedevegetationen, men nu mest på de tørre strandvolde. På de lavere og fugtigere doppe-strækninger har vegetationen strandengspræg. Artsantallet er meget større her, og specielt på overgangen mellem rimme (strandvoldene) og doppe er der en spændende flora. Her kan findes djævelsbid , tusindgylden og plettet gøgeurt . Op mod det tørre kommer overdrevsarter som hare-kløver , gul snerre , håret høgeurt og vellugtende gulaks ; på den fugtige, salte bund finder vi strand-trehage , strand-asters , sandkryb og den smukke lilla tætblomstret hindebæger . Sidstnævnte er en meget karakteristisk plante for Læsøs strandenge. Endelig gror de åbne vandflader med tiden til i rørsump, bestående af strand-kogleaks , blågrøn kogleaks eller tagrør .
Hist og her kan man finde strand-malurt , bakke-gøgelilje , mose-troldurt samt de insektædende arter vibefedt , rundbladet soldug og blærerod . En stor del af de sydlige dopper er dækket af mose-pors .
Tætblomstret hindebægers dejlige sarte violette blomster egner sig til tørring. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Fuglelivet, ikke mindst vadefuglene, har optimale betingelser på de udstrakte strandengsarealer med vekslende fugtighed, fra åbent vandspejl over fugtig eng til tørt overdrev. Vibe , rødben og strandskad e er almindelige overalt. Mere fåtalligt ses storspove og klyde . Hættemåger og stære optræder talrigt, og desuden møder man arter som havterne , dværgterne , knopsvane , blishøne , gøg og sanglærke . Er man heldig, ses rørhøg fouragerende i dopperne.
Mange steder er strandengen oversået med buler. Det er den gule engmyres tuer, som især kendes fra Rønnerne på det sydlige Læsø.
Storspoven er en af vores karakteristiske vadefugle. Foto: Klaus Malling Olsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Når man går, cykler eller kører i bil ned ad Strandvejen, er der mange muligheder for at komme tværs igennem området og til stranden. Til badning er stranden mest velegnet mod nord, til flora- og faunastudier er den bedst mod syd. En fin vandrerundtur er følgende: kør til Alkevej, som er en sidevej til Strandvejen (eller vejen som går fra mod kysten lige over for Præstevejen), og følg den ud til kysten. Gå langs med kysten mod sydvest. Ved Fannemandskanal, som er Kirkeflodens udløb (1), kommer man tørskoet over vha. en lille selvbetjent trækfærge. Der fortsættes langs kysten, indtil man når P-pladsen for enden af Strandvejen (2). Herfra retur til udgangspunktet.
Det er ofte også muligt at vade i det lave vand over til Stokken (3). Hele øen rundt er en tur på ca. 8 km.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Vesterø Havn kører man sydpå ad Strandvejen, mens man hele tiden har det smukke fredede område på højre hånd. Vejen skifter undervejs navn til Søndre Strandvej. Det er en fin vej at cykle, og i det hele taget kan det anbefales at gøre Læsø på cykel. Der er mulighed for at leje cykler i Vesterø Havn.</p><p> <i> GPS-koordinater: <br/> </i> P-plads for enden af den vej der går ud til kysten lige over for Præstevejen: <br/> Lat: N 57º 16.319'Long: E 010º 53.520'</p><p> P-plads for enden af Søndre Strandvej <br/> Lat: N 57º 15.155'Long: E 010º 52.743'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a39412e04ee8c5&ll=57.268463,10.88625&spn=0.032486,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a39412e04ee8c5&ll=57.268463,10.88625&spn=0.032486,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Læsø Vestkyst </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Arealerne langs Læsøs vestkyst mellem kysten og Strandvejen blev fredet i 1966, i alt ca. 160 ha.
Formålet med fredningen er at bevare landskabet åbent og tilgængeligt for offentligheden samt at sikre de fine udsigtsforhold. Man ønskede at undgå en forøgelse af det sommerhusbyggeri, som allerede var begyndt at tage fart. Danmarks Naturfredningsforening forsøgte allerede i 1943 at få området fredet, men måtte opgive pga. for store udgifter forbundet med fredningen. Fredningsplanudvalget, som genrejste sagen i 1962, lagde også vægt på den rekreative betydning, som området med sin placering tæt på Vesterø Havn ville have.
Fredningen er en tilstandsfredning, som skal sikre området mod ændringer i anvendelsen, herunder bebyggelse og beplantning. Almenheden har fri adgang til hele området; dog er der af hensyn til fuglelivet ikke adgang til Kirkefloden, Stokkens vestende og holmene syd for Stokken i perioden fra 15/4 til 15/7.
Størstedelen af området er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 10: Læsø, sydlige del samt i EU-habitatområde nr. 9: Strandenge på Læsø og havet syd herfor.
De flade strandenge er kendetegnende for Læsø.
Foto: Eigil Torp Olesen
Link til fredningskendelse
Læsø Vestkyst , 1966
Nyland , 1962
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Læsø Kommune
Doktorvejen 2
9940 Læsø
Tlf. 96213000
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Strandenge på Læsø
Miljøministeriet Natura2000-område: Havet omkring Nordre Rønner (Boblerev)
