Ledreborg

Introduktion

Landskabet

Ved istidens afslutning lå, efter den store bræs nedsmeltning, en rest is, dødis, tilbage omkring Ledreborg og syd og sydvest herfor – Ledreborgdødisen samt et isoleret parti ved Bjergskov. Da den smeltede, afsattes alle isens medbragte materialer, hvor de var. Derved dannedes et stærkt kuperet terræn med skiftende jordbund og med mange små afløbsløse søer og lavninger.

Mod øst skabte smeltevandet de store erosionsdale, hvor nu Lejre Å og Kornerup Å løber ud til Roskilde Fjord. Inde i landet kan man næsten endnu fornemme, hvor voldsom afstrømningen har været på dalenes ofte meget stejle sider og slyngede forløb. Særlig tydeligt ses dette i Møllesø Skov, i slotsparken og ved Kannikebrink i skovbrynet ved Oren.

Mod vest spærrede isen selv længe for afstrømningen. Derved opstod en stor sø, et senglacialt smeltevandsbassin, ved Skullerupholm i over 40 meters højde. Søens øvrige sider udgjordes af de høje bakker omkring Kisserup og Bjergskov. I Bjergskovs vestlige skovbryn nås de 90 meter. Da vandet endelig brød igennem opstod på kort tid den markante dybe dal, hvor nu Helligrenden – Lejes rende løber ud til Lejre Vig. Geologerne betegner en sådan dal som et tapningsskar. Den gamle fuldstændig flade søbund, Skullerupholmsletten, står i en mærkelig kontrast til det omgivende stærkt kuperede terræn.

Søbunden udgøres af fint stenfrit ler i stor dybde. Ved de gamle søbredder træffer man stadig det gule istidssand, idet sandet jo blev aflejret før leret i det strømmende vand. Syd for Skullerupholmsletten kan man i stærk blæst opleve veritable sandstorme.

Mange steder har landskabet overdrevskarakter mellem skovene og de langstrakte, slyngede nord-syd gående søer uden afløb. De mange bakker giver godt udsyn over landskabet indtil blikket standses af den næste bakkekam eller det næste skovbryn. Herved opstår en udtalt rumvirkning i landskabet. Dette opleves stærkt i Sagnlandet, men efterhånden også på golfbanen. Bedste udsigtspunkt er Roskilde Bakke med sine 78 meter.

Langs Ledreborg Å er, trods Københavns vandindvinding, bevaret store engstrækninger. Ved store Enghave er en tidligere tørvemose blevet til et par dejlige søer omkranset af overdrevslignende landskab. Op mod selve slottet sætter den gamle fuldkronede lindeallé sit stærke herregårdspræg på landskabet. De mange velbevarede skovdiger og visse steder også gamle hovgærder i det åbne land understreger også dette.

Plantelivet

Til Ledreborg Gods hører mange skove. De vokser for det meste i et meget kuperet terræn på god lerbund til lerblandet sand. Hovedtræarten er bøg . Længst mod vest ligger Bjergskov og Bæsted Skov. Herefter følger Slorup Skov, Kisserup Lod med Lambakken, Røgerup Skov, Gravhøj Skov, Møllesø Skov og Hulegårds Skov. Op til parken ligger Dyrehaven, Herthadalen og Knapsøbakke. Længst mod syd ligger Indelukket og Oren. Desuden ligger der Ledreborgskove syd for Hvalsø. Se særskilt omtale.

Skovene rummer en frodig og artsrig flora med gule og hvide anemoner , hulrodet lærkespore , fladkravet kodriver , almindelig lungeurt , bingelurt , almindelig hønsetarm og forskellige violer. I Bjergskov findes et ekstremfattigkær/hængesæk – et forstadie til en højmose – med tørvemosser , smalbladet kæruld , kragefod , den insektædende soldug , dynd-padderok , dusk-fredløs og starer. Tidligere fandtes et kær af samme type midt i skoven, Barmosen, af stor botanisk interesse. Den er nu afvandet og tilplantet. Længe efter kunne stadig træffes flere arter af tørvemosser, rundbladet soldug , almindelig skjolddrager og tranebær i grøfterne. På bakkerne i Bjergskov kan hist og her findes hedelyng og blåbær .

I Slorup Skov træffes mængder af almindelig guldstjerne . Her er også fundet den sjældne rederod . Der er meget frodigt og artsrigt omkring Martinesø med tagrør , eng-nellikerod og gul iris . På skrænterne ned mod søen byder morbunden på mange rørhatte .

I udkanten af Kisserup Lod ud til Skottehusvej findes en malerisk ellesump med mange elletrunter fra gærdselshugst. På Lambakken vokser den smukke lille vår-gæslingeblomst . Kisserup Lod er en nyere tilplantning, og den har derfor endnu ikke udviklet en fuldstændig naturlig skovbundsflora.

I Røgerup Skov kan man finde blå anemone , liden lærkespore , håret vol , storkonval og sød astragel . Særlig frodigt er der omkring den opstemmede sø.

De seks små skove omkring selve hovedbygningerne rummer en typisk artssammensætning for egnen. Her er hvide , gule og blå anemoner , hulrodet lærkespore , almindelig lungeurt , guldstjerner , bingelurt , spring-balsamin , ramsløg , liljekonval , majblomst , druemunke , firblad , fladkravet kodriver , håret- , og marts-viol .

I slotsparken og i Møllesø Skov langs med Ledreborg Å ud mod Hule Mølle findes sjældne arter som den statelige elfenbens-padderok , den mærkelige snyltende skælrod , vår-fladbælg , forskelligblomstret-viol , krat-vikke , finger-star og orkideerne skov-hullæbe , rederod og den sjældne hvidgul-skovlilje .

Indelukket består mest af løvskov dog med noget gran og masser af hvid anemone og fladkravet kodriver .

I Oren findes stadig betydelige partier med tæt nåleskov, der dog er under begyndende afvikling. I løvskovspartierne og langs skovvejene er floraen ganske rig med hvid anemone , blå anemone , almindelig lungeurt , fladkravet kodriver , liljekonval og rød hestehov . Flere steder vokser store buske af ”solstik” også kaldet ”josta”, der er en forvildet haveplante – en krydsning mellem stikkelsbær og solbær .

På de store fåreafgræssede enge op mod slottet findes mængder af eng-kabbeleje . Langs vandløbene vokser rød hestehov tæt. På de tørre skrænter står hulkravet kodriver tit i store bestande.

I Mosen Enghaven ved Skullerupholm indgår i dag en sø med et stort vandspejl. Søen er opstået ved tørvegravning. Her er en artsrig flora med bl.a. tætte bestande af vand-røllike og gul åkande . Arealerne omkring søen, herunder Lambakken, hvor der har været gravet grus, afgræsses permanent. Dette har medført udviklingen af en overdrevslignende flora med bl. a. tormentil og vår-gæslingeblomst .

På bakkerne over Lejes rende er fundet den sjældne orkide bakke-gøgelilje ved lokaliteten Kirkeskov. Stedet er interessant, også fordi der her i bitte små bevoksninger findes en fuldstændig intakt og alsidig skovbundsflora, der minder os om den for nok mere end 300 år siden forsvundne Kirkeskov.

Godsets mange naturlige og opstemmede søer, enge, moser, hegn og diger er alle værd at se nærmere på, både ”bare” for at se på kønne blomster og for den botanisk interesserede.

På de arealer, der benyttes af Sagnlandet – tidligere Historisk Arkæologisk Forsøgscenter – har der med årene udviklet sig en overdrevslignende flora. I hegn og skel vokser fuglekirsebær i stor mængde. På vejen til Sagnlandet – Slangealléen – er en allé af meget gamle maleriske æbletræer , smukke i blomst og med frugt.

Bakke-gøgelilje blomstrer fra sidst i juni til midt i juli ca. 2 uger senere end skov-gøgelilje. Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

Godset byder med sine mange landskabstyper på et rigt og alsidigt dyreliv. Her findes mange rådyr , fåtallige dådyr , ræv , grævling , hare , husmår , rød og sort egern, lækat , ilder , brud og flere arter af flagermus.

Blandt ynglefuglene kan nævnes musvåge , spurvehøg , duehøg , tårnfalk , natugle , skovsneppe, stor flagspætte , spætmejse , ravn , toppet lappedykker , grågås , gråand , knopsvane , blishøne , grønbenet rørhøne , ringdue , gøg , agerhøne, fasan , vibe samt nattergal og mange forskellige arter af småfugle.

Et godt sted at se fugle fra er Lambakken. Herfra er der en storslået udsigt over Store Enghave, en gammel tørvemose, der nu fremtræder som sø. Her yngler toppet lappedykker , gråand , grågås , knopsvane og blishøns .

Engene og markerne omkring Store Enghave er en vigtig raste- og samlingsplads for viber , stære og grågæs . Her kan de på rette årstid opleves i meget store flokke.

Krybdyrene er repræsenteret ved stålorm , der er almindelig, snog , skovfirben , og på tørre arealer det noget sjældnere markfirben . Omkring midten af forrige århundrede fangedes i Bjergskov en hugorm , der nu nyder sit otium i sprit på den lokale skole. Efterfølgende er hugorm set enkelte gange med mange års mellemrum sidst i 2008 ifølge DN´s lokale formand. Af padder findes skrubtudse , grøn frø , spids- og butsnudet frø samt stor og lille vandsalamander . Tidligere fandtes den sjældne løgfrø i godsets nordøstlige del. Den er ikke registreret i de senere år, men det kan ikke helt udelukkes, at en stadig forekommer.

I søerne findes alle de almindeligt forekommende ferskvandsfisk som aborre , gedde , karusse , skalle , rudskalle , brasen , suder samt ål og nogle steder karper , der oprindeligt er udsat til opdræt. Efter vandløbsrestaureringer går havørred igen op for at gyde i åen.

Rådyret hører til i godslandskabet.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Ledreborg Gods består af to hovedgårde, selve Ledreborg og Skullerupholm.

Ledreborg

Nutidens Ledreborg er ungt som gods betragtet, men det har gamle aner, idet meget tyder på, at der kontinuerligt har været en storgård i Lejre siden jernalderen. Vi ved, at de store udgravede haller fra jernalder/vikingetid efterfulgtes af en storgård ved åen fra ca. 1100 til ca. 1300.

I 1354 træffer vi Udlejre, som antages at være storgården, der er flyttet ud fra Lejre landsby. Udlejre var en landsby, der bestod af tre bøndergårde og en storgård, hvis beboere var velhavende og privilegerede folk – til tider adelige.

I 1661 ”foræres” Udlejre sammen med meget andet gods til Københavns Magistrat af Frederik den III som tak for borgernes indsats under Københavns belejring. Til gengæld gjorde byen så ikke krav på tilbagebetaling af de lån, den havde ydet kongen. Kort efter sælger byen Udlejre til rentemester (finansminister) Henrik Müller, som lader ejendommen tilskøde sin datter Drude.

I 1673 opfører rentemesteren i Udlejre Lejregård, som navnet herefter bliver. Denne gård får status som hovedgård.

Lejregård fortsætter i slægtens eje til 1711. Herefter kommer en tvangsauktion og nye ejere.

I 1740 købes Lejregård af oversekretæren i Danske Kancelli, senere statsminister Johan Ludvig von Holstein.

Holstein tilkøber de følgende år mere gods herunder hovedgården Kornerupgård og de store Hulemøllegård og Breintvedgård samt et stort antal bøndergårde. På den baggrund får han i 1745 ophøjet sine ejendomme til ”et grevedom” med navnet Ledreborg. Der skulle imidlertid endnu mere jord til for at blive ophøjet i grevestanden. Derfor tilkøbes i 1748 den nærliggende hovedgård Skullerupholm og senere to store sjællandske godser mere. Så var målet nået og i 1750 ophøjedes Holstein i grevestanden som lensgreve. Herefter fulgte en hektisk aktivitet. Der byggedes slot og avlsbygninger, anlagdes park, plantedes alléer, gårde nedlagdes eller flyttedes, marker udlagdes til græsning for det nyoprettede store stutteri eller tilplantedes og fiskedamme opstemmedes. Siden er godset fortsat i slægtens eje, dog nu med navnet Holstein Ledreborg. Med årene er godset ved frasalg og tvangsafståelser ved lensafløsningsloven skrumpet ind til den nuværende størrelse.

Ledreborg Slot begynder med rentemester Henrik Müllers Lejregård, som meget tænkelig er opført på Udlejres plads.

Han opførte en kort smal hovedbygning i streng robust barok med tilhørende avlsgård i bindingsværk. Holstein ønskede imidlertid at bo ganske anderledes standsmæssigt. Derfor ansætter han tidens førende arkitekt, Johan Cornelius Krieger, til at ombygge og forlænge Lejregårds hovedbygning. Da det var afsluttet i 1746 ansættes hofbygmester, Laurids de Thurah, og kongelig stenhugger, Jacob Fortling, til at bygge sidefløjene med de tilhørende kavalerfløje omkring den statelige slotsplads med smedejernsgitre, obelisker og bassiner. Dette står på til 1763. Den pompøse portbygning tilføjes i 1799. Hermed stod et af landets mest storslåede symmetriske rokokoanlæg færdigt.

Til slottet etableredes vandforsyning gennem en såkaldt stødhævert, der løfter vandet op fra dalbunden til slottets niveau. Den fungerer stadig og kan ses i parken. Stødhæverten er den eneste af sin art i landet.

Slottets indvendige udformning tog tidens tredje store arkitekt Niels Eigtved sig af. Han skabte de meget overdådige rum med stukkatur, riddersal, kirke og gobelinsal. Bohavet findes stort set urørt af tidens tand. Her er en helt unik samling af møbler og en meget stor malerisamling bl.a. med kæmpebilleder af Holsteinslægten.

Slottet ligger højt på dalsiden. Dette udnyttede arkitekt J C Krieger til at skabe et 80 ha stort strengt symmetrisk terrasseret parkanlæg med opstemmede spejldamme på begge sider af åen. Denne enestående barokhave afsluttede en renovering i 2007, så den nu igen står i fortidens pragt med sine sirligt klippede hække. Omkring slottet rejstes endvidere i tidens ånd Det Historisk-Peripatetiske Akademi med en samling af statuer, buster og sten, som skulle fortælle vandringsmanden – peripatetikeren – om Nordens store mænd og kvinder. Akademiet er kun bevaret i begrænset omfang. I 1810 opførtes gravhøjen for enden af alléen. Den er gravplads for familien Holstein Ledreborg.

Det statelige herregårdsanlæg skulle selvfølgelig have passende tilkørselsforhold. Derfor anlagdes Ledreborg Allé i årene fra 1747 og fremover. Samtidig byggedes Lillebro over Lejre Å. I 1755 byggedes der en ny stor Maglebro over Kornerup Å ved Blæsenborg. Broen var dengang Danmarks mest moderne.

I skovene findes mange spor af fortidens virke i form af oldtidshøje, -agre og –veje. Særlig bemærkelsesværdige er Syvhøje og Vættensbjerg i Oren. I Røgerup Skov, Hulegårds Skov, Møllesø Skov, Oren og Indelukket er der således bronzealderagre i form af tydelige stejle terrassekanter på bakkerne samt skelvolde. Her findes også skålsten. I Møllesø Skov vidner store hulveje om den tidligere livlige trafik til Hule og Dellinge Møller. Mange steder i skovene findes dæmninger. Nogle af dem er tydelige levn fra gamle vandmøller, men langt de fleste og de største hidhører fra 1700-tallet, da godset etablerede et betydeligt opdræt af karper i kunstige søer. Fangsten foregik ved at man simpelthen lukkede vandet ud og så samlede fiskene op. Gamle fiskedamme ses tydeligt i Røgerup Skov og i Slorup Skov. Den største af dem alle, Skullerup Sø, står i dag tør, mens der er vand i Martinesø og nu igen også i Stjernesø.

I Herthadalen blev der tidligere afholdt store folkemøder. Det startede i 1850’erne med flere tusinde deltagere. På mødestedet, et dødishul med en fremragende akustik, står stadig den store ”talerstol” af granit, der oprindelig rejstes som et ”alter” for fortidens guder.

I 1964 etableredes Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter – nu Sagnlandet – med Hans Ole Hansen, som idémand og første leder. Her søger man i et arbejdende frilandsmuseum at rekonstruere fortidens landskaber, produktionsmetoder og levevis fra oldtid til 1800-tal. Blandt stedets mange attraktioner er en hel jernalderlandsby.

Skullerupholm

Skullerupholm begyndte med landsbyerne Skullerup og Lodderup. Her voksede en gård sig stor og endte til sidst med at være den eneste tilbageværende. Skullerupholm nævnes som hovedgård første gang i 1326. De sidste bøndergårde nedlagdes i 1453. Den første kendte ejer er Anders Pedersen Uldsaks. Senere møder vi en af dronning Margrethes betroede mænd Johan Olufsen, hvis underskrift findes på Kalmarbrevet fra 1397, Unionsdokumentet.

Kendte slægter som Thott og Grubbe tælles siden blandt ejerne. Derefter kom godset ved mageskifte og gave under bispestolen i Roskilde. Ved reformationen kom Skullerupholm under kronen, der forlenede det til en række adelsslægter. I 1564 opholder Christian den III sig på Skullerupholm hos sin betroede mand Mads Frithof. Skullerupholm deles i to gårde først i 1600-tallet.

I 1661 blev gårdene overdraget til Københavns Magistrat som en del af Frederik den III´s tak til byens borgere for indsatsen under Københavns belejring, men samtidig også som et afdrag på kongens gæld til byen.

I 1663 køber rentemester Henrik Müller gårdene af byen. Rentemesteren genopretter den gamle hovedgård og lægger yderligere et antal bøndergårde ind under den.

I 1688 overdrager han Skullerupholm til datteren Sophie, som i 1711 sælger den til ejeren af Sonnerupgård Gods, Severin Junge, der var direktør for Dansk Vestindisk-Guineisk Kompagni og en af tidens betydeligste slavehandlere.

I 1748 køber Johan Ludvig greve Holstein Skullerupholm. Herefter følger godset Ledreborgs ejere.

Skullerupholm ligger på et stort middelalderligt voldsted, der har haft militær betydning. Voldgraven fornemmes endnu tydeligt i landskabet bedst i våde perioder, hvor der endnu kan stå lidt vand i den. Den vestlige side af voldgraven blev desværre fyldt op noget efter midten af 1800-tallet. I 1785 fandtes to store og brede vinkelformede hovedbygninger med en indkørsel imellem. Bygningerne lå i forlængelse af avlsbygningerne, der også dengang lå, hvor de ligger i dag. Dertil kom en ganske pænt stor barokhave og en frugthave.

I dag, hvor Skullerupholm hører under Ledreborg, udgøres hovedbygningen kun af en meget tidstypisk forpagterbolig fra 1853. Under Skullerupholm hørte Skullerupholm Teglværk, der engang var en betydelig industrivirksomhed. I dag står tilbage ruinen af ringovnen, som nok er Danmarks ældste. Teglværket udnyttede det gamle issøbassins fine stenfri ler.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der kan foretages mange smukke og oplevelsesrige ture på Ledreborg Gods jorder til fods og på cykel, ja, på grund af godsets størrelse selv i bil på de offentlige veje. Skottehusvej giver et godt indtryk af godsets landskaber fra øst til vest. Undervejs passeres golfbanen. Skovene byder på afvekslende terræn, søer, vandløb og kulturminder. Stien i Kisserup Lods skovbryn byder på fine udsigter over Store Enghave.

Tallene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven:

1. Ledreborg Slot og park

2. Herthadalen med talerstolen, hvor de store folkemøder blev holdt

3. Sagnlandet med mange seværdigheder og aktiviteter men også med flotte overdrevslandskaber

4. Skottehusvej med vidsyn over landskaberne og den gamle eg

5. Slorup Skov med de gamle fiskedamme Stjernesø og Martinesø

6. Skullerupholm Hovedgård og voldsted

7. Store Enghave med mange fugle

8. Skullerupholmsletten, det gamle issøbassin

9. Den gamle ringovn fra Skullerupholm Teglværk

10. Røgerup og Gravhøj Skov med mange fortidsminder

11. Møllesø Skov med Ledreborg Å

12. Oren med Syvhøje og Vættensbjerg

13. Maglebro

14. Lillebro

Færdsel

Der er i princippet adgang efter statsskovregler, men kun til færdsel på vej og sti. Der er ikke adgang fra solnedgang til kl. 7. I månederne november til februar dog til solopgang. I skoven øst for Knapsø er der adgang for færdsel til fods i hele skoven uden tidsbegrænsning. Der er adgang til udsigtspunktet Roskilde Bakke på 78 meter fra Slangeallé. Ridning kræver tilladelse og godset har ret til at kræve betaling herfor. Vintersport såsom kælkning og skiløb er tilladt på godsets landbrugs- og skovbrugsarealer, når dette kan ske ude skade for driften. Skøjteløb er tilladt på søerne.

Der er adgang til parken mod betaling året rundt. I forbindelse med etableringen af golfbanen etableredes to nye stier. Nyt stiforløb fra skoven Oren mod syd er principgodkendt og åbnes i 2011.

I sommerhalvåret kan der bestilles rundvisninger på slottet.

Mange af godsets lokaler fra Familiesalen til de gamle stalde kan lejes til kurser, konferencer og selskaber. De er alle velindrettede til formålene og byder på, fra forfinet elegance til rustik charme.

På Ledreborg afvikles hvert år mange større arrangementer fra livsstilsmesser til koncerter.