Egnen omkring Gammel Lejre er et meget varieret landskab med vandløb og bakker, skove, søer og sletter. Et landskab der ikke blot fortæller om menneskers rige muligheder for at overleve, men også om istidens rokeren rundt med Danmarks fundament, så vi i dag kan nyde stor naturskønhed relativt bevaret i et omgivende landskab, som sine steder er voldsomt præget af råstofgravning.
Centralt i dette landskab er Ledreborg Allé - landets længste med sine næsten 6 km.
Arealer omkring Gl. Lejre og Ledreborg Allé
Introduktion
Siden jægerstenalderen har egnen omkring Lejre været beboet af mennesker. Nærheden til fjorden og åerne gav mulighed for fiskeri, jagt og transport og senere mølledrift. De varierede jordbundsforhold betød godt agerbrug og græsningsmuligheder for husdyr i de brede enge, og tømmer og brænde hentedes fra skovene. I dette rige landskab, hvor naturressourcerne lå tæt, blev det spæde frø til det, vi i dag kalder Danmark, sået. Gl. Lejre er derfor blevet kaldt Danmarks Riges Vugge. Fra Skjoldunger til skibssætninger, gravhøje og 5000 år gamle jættestuer.
Fredningen består af to adskilte områder. Mod nordvest nord for den ældre fredning for Gl. Lejre, et område på godt 45 ha, hvor man for få år siden fandt en hustomt fra ca. år 500 på Fredshøjs jorder. Længere mod øst et område på godt 458 ha strækkende sig fra den østlige grænse af den eksisterende Gl. Lejrefredning 4,5 km østpå langs Ledreborg Allé. Herfra er den imponerende udsigt fra alléen bevaret, ligesom udsigten fra forskellige positioner i Gl. Lejre til alléen er bevaret.
Ledreborg Allé strækker sig fra Ledreborg Slot sydvest for Gl. Lejre mod Roskilde, og er som landets længste allé et fantastisk landskabs- og kulturelement i et i øvrigt lidt trivielt men kulturhistorisk vigtigt landskab omkring alléen. Det er i høj grad alléen, der som landskabs- og kulturelement, i dag gør det samlede landskab i fredningsområdets østlige del til et storslået og kulturhistorisk interessant landskab.
Tæt på Ledreborg Slot fremtræder den gamle allé markant i landskabet med sine høje slanke ensartede træer, der næsten naturligt drager beskueren mod slottet, men også den forholdsvis nyplantede allé fra 1992 begynder at markere sig ganske godt i forhold til omgivelserne. Vores børnebørn har noget at glæde sig til.
Den gamle del af alleen. Foto: Bent Gotfredsen
Landskabet
Området indgår i landskabet omkring Gl. Lejre, der er dannet for 12-15.000 år siden. Under isens afsmeltning eroderede smeltevandet et system af ådale, som ved Lejre udgøres af Hulemølle Ådal og Kornerup/Lavringe Ådal, der fortsætter nordpå til Roskilde Fjord og som afvandes af Lejre Å og Kornerup Å. Vest for Ledreborg lå endnu i lang tid dødis. Senere strakte stenalderhavet sig ind i ådalene omtrent til det sted, hvor motorvejen i dag krydser. Dødisområdet fremtræder i dag med småsøer og fugtige løvskove, og overdrevslandskabet mellem ådalene dyrkes eller anvendes til græsning og høslæt.
På morænesletten i fredningsområdets østlige del karakteriseres landskabet af det let skrånende bundmorænelandskab, som er den vestlige udløber af det store slettelandskab, sydøst for København, benævnt ”Heden”. Dette landskab langs Ledreborg Allé dyrkes i dag intensivt.
Plantelivet
Området omfatter primært dyrkede landbrugsarealer. Der er ikke registreret arter beskyttet efter habitatdirektivets Bilag lV i området. Nærmeste Natura2000 område er Roskilde Fjord umiddelbart uden for fredningsområdet nord for motorvejen. Roskilde Fjord er både omfattet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Mellem de to adskilte fredningsområder løber Kornerup Å og Lejre Å i den eksisterende Gl. Lejre-fredning.
Roskilde Kommune har gennem flere år arbejdet for en grøn ring omkring Roskilde by, hvor både de naturmæssige og rekreative interesser skal udvikles. Fredningens østligste arealer er beliggende inden for Den grønne ring. Fredningen understøtter visionen bag Den grønne ring, og er således ikke hindrende for at der ad åre kommer et langt større naturindhold ind i de i dag intensivt dyrkede marker, fx gennem en mere ekstensiv udnyttelse af jorden til græsning eller høslæt. Denne intention om større naturindhold gælder for så vidt overalt i området, når det ikke strider imod fredningens formål om at bevare landskabet overvejende åbent.
Dyrelivet
Til Kornerup Å og Lejre Å knytter sig store naturinteresser. Eksempelvis kan nævnes fimreormen Crenobia alpina i kilden ved Skovbækken. Ormen, som findes i isolerede kolde kilder, anses for en istidsrelikt.
Den gamle del af Ledreborg Allé huser mange forskellige arter af flagermus. Alle flagermus er fredet i Danmark.
I Enghave på sydsiden af alléen ved Københavns Energis kildeplads findes den sjældne og meget store sumpgræshoppe . Der er offentlig adgang til kildepladsen, så man kan komme ind at se det imponerende dyr.
Kulturhistorie
Lejreegnen er et af de steder i Danmark, der rummer flest værdifulde kulturhistoriske spor. Stenalderens gravhøje ligger langs vandløbene og vidner om tidlig bosætning. I bronzealderen skete bosætningen især på Gevninge Overdrev med forbindelse nordpå til Roskilde Fjord og sydpå mod andre sjællandske bygder. Bronzealderens gravhøje er rigt repræsenteret på hele egnen. Fra jernalderen og vikingetiden er der især gjort mange fund omkring Gl. Lejre bl.a. Skibssætningen og Dronningestenen på bakken mellem åerne, store skattefund og rester af bebyggelse af Trelleborgtypen fra denne tid. I alle de omkringliggende skove findes store arealer med meget velbevarede oldtidsagre og hulveje. Inden for det foreslåede fredningsområde er sagsrejser ikke bekendt med at disse kulturhistoriske spor findes længere.
Udgravningerne og de øvrige fund, herunder imponerende guldfund, fortæller historien om et stormandssæde af hidtil usete dimensioner – et magtens sted, som omkring år 1000 uløseligt forbindes med det Roskilde, der bliver det fysiske centrum i Harald Blåtands netop dannede danske rige.
Lejre er beskrevet i samtidige skriftlige kilder, både nationale og internationale. Området er centralt placeret i den danske sagnhistorie, og historien er nu bekræftet gennem de senere års arkæologiske udgravninger og talrige fund. Her er udgravet de største hustomter, der kendes fra oldtiden, og som fortæller om Lejres historie fra 600-tallet og ind i 1000-tallet. Senest dukkede figuren af selve gudernes konge, Odin, op i den sidst udgravede hustomt, som ligger inden for den eksisterende fredning.
Inden for det vestligste område, som foreslås fredet, fandt man for få år siden endnu en hustomt, som kan dateres helt tilbage til ca. år 500. Den daværende ejer accepterede udgravningen, men ejendommen har i mellemtiden skiftet ejer, og den nuværende ejer ønsker hverken offentlig adgang eller markering af fundet i terrænet.
Resterne af den meget store og netop restaurerede skibssætning ligger mellem de to områder, som foreslås fredet, og inden for den eksisterende fredning. Både skibssætningen og de mange markante gravhøje overalt i området er med til at belyse Lejres betydning gennem tiden.
Sct. Olufs høj i fredningsområdets østligste del ses i dag overgroet af buskads ca. 100 m fra alléen mod nord lige efter knækket på Ledreborg Allé. Højen gemmer på en fantastisk historie.
2,5 km længere vestpå ligger en rundhøj/jættestue med bikammer fra stenalderen, ligesom der flere andre steder i fredningsområdet findes nogenlunde intakte gravhøje.
I middelalderen var Gl. Lejres udvikling tæt knyttet til Lejre Gård, hvor herresædet Ledreborg opførtes ca. 1740. Byens beliggenhed gav mulighed for græsning og høslet langs åen, agerbrug på skråningerne mod vest og overdrevsgræsning i bakkelandet. Der er da også stadig spor af trevangskifte i området.
Lejre rummer således stof til forståelsen af en række helt centrale, nationale historiske udviklinger, og det kan, måske som intet andet sted i landet, bidrage med overraskende ny viden af national interesse.
Ledreborg Allé:
De første alléer blev plantet på herregårde i 1600-tallet, som regel fordi godsejeren ville forskønne omgivelserne, strukturere landskabet og markere sin sociale betydning.
Alléerne er karakteristiske landskabselementer med en væsentlig visuel effekt i landskabet. Alléen forstærker landskabets rumlighed samtidig med at den skærper og formidler en historisk og regional identitet. Gennem de sidste mange år er alléerne blevet mindsket i antal. Det er der flere grunde til. Først og fremmest skyldes det ændringer i vejnettet, men også rationaliseringer inden for landbruget har påvirket alléerne, ligesom elmesygen fra ca. 1980 begyndte at spredes og slå et stort antal alléer ihjel.
I de seneste årtier har der været en stigende opmærksomhed på alléerne, dels fordi de er truet og mindsket i antal. Det har betydet, at man mange steder er begyndt at indlede genplantning af både hele alléer og enkelte udgåede allétræer.
Ledreborg Allé blev planlagt af arkitekt Lauritz de Thurah, der også stod for de store byggearbejder på Ledreborg Slot. Den har muligvis været tænkt at skulle strække sig videre, måske helt til Roskilde. De gamle kort viser store alléplaner, der aldrig blev realiserede.
Den egentlige snorlige Ledreborg allé starter ved gravhøjen i Gravhøj Skov, og fortsætter 450 meter til Ledreborg Slot og videre mod vest 5300 meter. I alt 5750 meter og dermed Danmarks længste allé. Hertil kunne tidligere lægges en mindre forlængelse, så den kom op på 7,3 km, Nordeuropas længste allé.
Maglebro ved Blæsenborg, Danmarks første moderne vejbro, indgik i det store alléprojekt.
Plantningen påbegyndtes i 1747 og fortsattes i de kommende år. Alléen træffes på kortet fra 1751. Ledreborg Allé bestod fra starten af lind nærmest slottet. Dernæst mest ask, men hestekastanje og ”andre træer” indgik også. Senere kom canadisk poppel til. I begyndelsen blev træerne holdt beskårne som små træer med runde kroner. Senere lod man enkelte grene få lov at gå op – dog med borthugning af sidegrene. Ved denne dobbelte styning – kandelaberstyning – opstod den højt hvælvede og typiske barokallé, der er tradition på Ledreborg.
I alléens vestligste ende ved Maglebro og op til selve slottet er endnu bevaret dele af den oprindelige kandelaberstynede allé.
I nutiden tilhører kun en begrænset del af alléen Ledreborg Gods. Resten er fordelt på en snes andre matrikler. Allerede i 1930 frededes nogle enkelte træer efter anmodning fra godset for at undgå fældning.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En tur gennem Ledreborg Allé er smuk på alle årstider, måske mest når den står nyudsprungen med lysegrønt løv, men prøv også en vinterdag lige efter sne, når stammer og grene står i hvidt og sort.
Man bør unde sig tid til et stop ved den smukke gamle Maglebro og se på Kornerup Å, der bruser forbi over den anlagte fiskepassage.
Lillebro over Ledreborg Å er også et stop værd.
Vejbeskrivelse
<p> Ledreborg Allé udgår fra Lindenborgvej - rute 155, mellem Holbækmotorvejen - rute 21 og 23, og hovedvejen Roskilde - Ringsted, Ringstedvej - rute 14, til Ledreborg Slot og derfra videre til gravhøjen i Gravhøj Skov.</p><p> <i> GPS-koordinater til henholdsvise gravhøjen og cirklen: <br/> </i> Gravhøjen: N 55 36.236' E 11 56.578' <br/> Cirklen: N 55 37.390' E 12 2.801'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.0004990321e6a6e716df0&ll=55.609675,11.967845&spn=0.008411,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.0004990321e6a6e716df0&ll=55.609675,11.967845&spn=0.008411,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ledreborg Allé </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Ledreborg Allé:
Under den hårde krigsvinter i 1941 med dårlige forsyninger af brændsel, rettede lensgreve Josef Holstein Ledreborg henvendelse til fredningsnævnet om fredning af alléen for at sikre ”en skønhedsværdi af kulturel og historisk betydning” fra at ende som brænde. Det lykkedes lensgreven at få alle med på en frivillig fredning, mod at godset påtog sig vedligeholdelse, fornyelse og en ansvarsforsikring.
Det bestemtes ved kendelse i 1942, at fældning kun måtte foretages, når det af sikkerhedsmæssige årsager var nødvendigt og da med indhentet tilladelse. Samtidig bestemtes det, at der skulle være et årligt tilsyn.
I 1954 besluttede fredningsnævnet, at et større antal asketræer skulle fældes af sikkerhedsmæssige årsager og hurtigst muligt erstattes med egetræer. Herefter skulle der ske en løbende udskiftning af asketræer frem til 1985. Efterhånden kneb det godset at vedligeholde og forny alléen, som derfor kom til at fremtræde med et blandet artsvalg af træer af forskellig alder og sundhedstilstand foruden dem, der helt manglede. På den baggrund gik Lejre og Roskilde kommuner sammen med Hovedstadsrådet om et projekt udarbejdet af landskabsarkitekt Lone van Deurs, som fredningsnævnet godkendte. Dette indebar, at hele alléen fældedes med undtagelse af stykket fra Gravhøj Skov til slottet og videre mod øst til et stykke efter Maglebro. Der plantedes i stedet 1200 lind, som kommunerne, der nu er ejere, påtog sig vedligeholdelsen af.
I den hensigt at få lindetræerne hurtigt op plantedes de i fodposer af ”ammetræer”, der efterfølgende fældedes. For at give alléen en meningsfuld afslutning mod øst, efter at store nye vejanlæg og højspændingsledninger havde skåret dens forlængelse bort, lod man alléen ende i en cirkel, hvorfra trærækker strækker sig som radier ud i det nære landskab. Centrum blev markeret med et bronzesøm i vejbanen ved det store projekts afslutning den 27. august 1992.
Efterfølgende er tre gange givet tilladelse til beskæring af dele af de ældre allé-partier med op til en tredjedel – af sikkerhedsmæssige grunde og for at lette stormtrykket og fremme nyvækst. Endelig er der givet tilladelse til anlæggelse af en ridesti og en cykelsti langs alléen.
Arealerne omkring Gl. Lejre og Ledreborg Allé:
Baggrunden for fredningen er, at Region Sjælland i 2012 foreslog en ny råstofplan, hvor der var udlagt store arealer umiddelbart nord og syd for Ledreborg Allé til henholdsvis graveområde og interesseområde for råstofgravning. Desuden blev det på samme tid i Lejre kommune debatteret om der skal opstilles vindmøller mellem alléen og motorvejen. Da både råstofgravning og vindmøller omkring Ledreborg Allé vil have en voldsomt skæmmende betydning for oplevelsen af alléen, besluttede Danmarks Naturfredningsforening at rejse en fredningssag.
Formålet med fredningen er for det første, at der sker en sikring af områdets kendte og potentielle historiske og kulturhistoriske værdier med mulighed for deres formidling. For det andet at sikre, at det i dag forholdsvis uberørte og smukke landskab omkring Gl. Lejre og langs Ledreborg Allé friholdes for skæmmende nybyggerier, beplantninger, råstofgrave, større tekniske anlæg og lignende, og om muligt med et øget naturindhold. For det tredje at give offentligheden bedre mulighed for at færdes og opholde sig i landskabet gennem et forbedret stisystem, der knytter an til stier uden for fredningen.
Link til fredningskendelser
Ledreborg Allé , 1942
Supplerende fredning til Gl. Lejre og Ledreborg Allé, 2017, https://www2.blst.dk/nfr/08178.00.pdf
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf: 46464646
Læs også
Facebookside for Ledreborg Slot