
Langs Flensborg Fjord

Introduktion
Langs nordkysten af Flensborg Fjord er der mange, smukke udsigter ud over fjorden og direkte kig til Tyskland. De større fredninger ligger ved Rønshoved og omfatter i alt ca. 200 hektarer.
Landevejen mellem Kruså og Sønderborg fører dig over land, og vælger du kystruten, kører du på strækninger nærmest på en anlagt dæmning, med bølgeslag i rabatten. Du kan også vælge at vandre på Gendarmstien.
Den flotte kyststrækning langs fjorden. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Flensborg Fjord er grænsefjorden mellem Danmark og Tyskland. Færdes man langs fjorden er forskellen på kystplanlægningen i de to lande meget dominerende. På den tyske, sydlige kyst, er højhuse i vidt forskellig udformning på det nærmeste opført direkte på stranden, mens den danske kystbeskyttelsespolitik sikrer åben adgang og udsigter til fjorden. Den danske politik på området har altid været meget restriktiv, og det betyder, at vi i dag er kendt kloden over for den nænsomme udvikling af vores kyster i form af veje, bebyggelse m.m.
Der er tale om et typisk østjysk morænelandskab. Landskabet omkring Kjeldberg ud til hovedvej A8, Bækken, Munkemølle og Knudsmade er et såvel geologisk, botanisk som ferskvandsbiologisk interesseområde, især med vægt på den langstrakte Munkemølleslugt. Knudsmade er et eksempel på en tilgroningskyst.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er kun ganske få muligheder for at gå egentlige ture i de mange små og få større fredninger.
Men man kan med fordel benytte Gendarmstien, der fører dig langs fjordens nordkyst. Den går blandt andre steder igennem Munkemølleslugten, hvor stien går på resterne af den gamle mølledæmning. Vandring ad Gendarmstien giver langt det bedste indblik i denne egn og de fredede områder.
Der er udgivet flere foldere, der beskriver stiforløbet, se under Yderligere Information
Vejbeskrivelse
<p> Tag afkørsel 75, Bov, på motorvej E45 og drej mod øst ad Tøndervej, rute 8 – i Kruså videre ad rute 8, Sønderborgvej. Drej til højre ad Fjordvejen efter 1 km. Flere strandarealer og udsigter langs vejen gennem Kollund er fredet.</p><p> Fortsæt gennem Kollund, Sønderhav indtil Rønshoved, hvor Bækkenfredningen og Munkemølleslugten ligger. Drej til højre. Her er der P-mulighed ved kysten og adgang til Gendarmstien.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004778883022b06b37eb&ll=54.893196,9.510727&spn=0.138212,0.240326&z=11&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004778883022b06b37eb&ll=54.893196,9.510727&spn=0.138212,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Langs Flensborg Fjord </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Bækkenfredningen, 155 ha, fredet 1980
Munkemølleslugten, 11,5 ha, fredet 1930
Samt en lang række mindre udsigtsfredninger.
Bækkenfredningen , 155 ha, fredet 1980
Fredningssagen blev rejst allerede i 1974. Området ligger ved nordkysten af Flensborg Fjord ved Bækken mellem Munkemøllefredningen, Fjordvejen og Brændstoftfredningen (Sønderborg Kommune).
Det er et typisk østjysk morænelandskab, og den attraktive beliggenhed betyder, at der gennem årtierne er gennemført en række små udsigtsfredninger. Hele fjordområdet ligger i et område af største interesse. Fredningen af Bækkenområdet skal ses som en forlængelse af de eksisterende fredninger.
Fredningen bestemmer, at eksisterende stier skal bevares, ikke mindst den lange Gendarmsti, der går langs hele fjordens nordkyst. Med fredningen skal der også ske en forbedret adgang.
Munkemølleslugten , 11,5 ha, fredet 1930
Arealet ligger på begge sider af Munkemøllebækkens udløb i Flensborg Fjord, lige syd for Fjordvejen. Det lille område begynder ved den gamle dæmning over bækken og strækker sig ud til fjorden. Mellem den gamle dæmning og fjorden findes endnu en dæmning, den gamle mølledæmning, hvorpå Gendarmstien forløber.
Den øverste del af området er skråninger med væld, der løber mod bækken. Skråningerne er bevokset med el.
Området omfatter bunden af et bækudløb. I området er opstemmet en sø. På begge sider af udløbet findes 50 – 60 meter strand langs Flensborg Fjord. Store dele udgøres af væld. Slugten er skovbevokset og fredningen skal sikre, at den bliver ved med at være det. Der må ikke fældes eller bebygges.
Munkemølle er rig på historiske interesser. Den blev anlagt af munkene fra Ryd Kloster, det nuværende Glücksburg syd for fjorden. Der er ikke noget tilbage af den oprindelige mølle, men reetablering af mølledammen er gennemført i forbindelse med fredningssagen.
Ejerne i området ønsker ikke øget tilgængelighed.
Bækkenfredningen er stor og sammenhængende, men ellers er det en række mindre fredninger, der er gennemført for at sikre udsigten over fjorden, især på strækningen mellem Kollund Strand og Rønshoved. Flere af fredningerne omfatter kun enkelte ejendommes forhold og er altså ganske små.
Den eneste større fredning er af skrænten med skoven, der ligger nord for Fjordvejen mellem Sønderhav og Kohagen. Fredningen skal sikre, at der ikke bygges sommerhuse ved skrænten, da det kan virke skæmmende i den 1,5 kilometer lange, men smalle fredning.
Link til fredningskendelser
I rækkefølge fra Kollund mod Rinkenæs:
Kollund Strand , 1958
Kollund Udsigt , 1939
Strandarealer ved Flensborg Fjord, 1936
Hønsnap Udsigt , 1953
Skrænt mellem Kohagen og Sønderhav , 1982
Sønderhav Skrænt , 1988
Bækkenfredningen , 1980
Munkemølleslugten , 1930
( Brændstoftfredningen , 1962 – Sønderborg Kommune)
Skovskrænt ved Rønshoved Bugt, 1923 – Sønderborg Kommune)
Kollund Ege, 1962
Kollund Egetræ, 1962
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676
Læs også
Folder om Gendarmstien
Miljøministeriet Natura2000-område: Flensborg Fjord og Nybøl Nor (ydre del af fjorden)