Kysten mellem Årsdale og Nexø
Introduktion
Formentlig på grund af Bornholms lidenhed kan man ikke tale om en egentlig skærgård, sådan som man kender det fra Sverige. Men strækningen fra Årsdale til Nexø er det nærmeste man kommer en slags miniskærgård, med lave klipper, skær, vige, odder og undersøiske rev. Når man færdes her på den gamle redningssti, virker naturen stor og dragende, med det blå hav, klipper med orange laver, skov og krat med duftende kaprifolie og småenge med tyndakset gøgeurt, hvis blomster er purpurrøde. Følelsen af oprindelig natur er stærk her.
Klippekysten virker dragende og fuld af oplevelser.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Denne kyststrækning er overvejende en klippekyst bestående af svanekegranit, og mellem klipperne ligger strandenge og strandrørsumpe. Lidt inde i landet findes tørre overdrevsområder og skove, der nogle steder når næsten helt ud til havet.
Følger man stien fra Årsdale, har man på det første stykke nogle af fiskerlejets maleriske huse ved Årsdale Sydstrand. Da klipperne består af den rødlige, grovkornede svanekegranit, som let forvitrer, ligger de smuldrede rester som grus på stranden. Gruset blev tidligere solgt under navnet årsdalegrus. Det er også kendetegnende for svanekegranitten, at den på grund af erosion har flotte, runde former.
Smukke eksempler på sådanne afrundede kystklipper finder man ved den pynt, der hedder Skåret, lidt sydøst for Bavnehøj (som kystvejen gennemskærer). I samme område findes en såkaldt vældeng, som er en strandeng mellem klipper, hvor finere materialer har aflejret sig ovenpå en grusbund på et sted, hvor der konstant bliver tilført vand fra et mindre kildevæld, der springer ud i kystklipperne længere inde i landet. Vandet indeholder en mængde næringsstoffer, især kalk, som flere sjældne planter elsker. Tidligere har der været mange af sådanne væld over hele øen, men på grund af opdyrkningen er det i dag kun muligt at opleve dem mellem klipperne på øens østkyst.
Længere sydpå, nord for Malkværnskansen, ligger Pærahavn, der er en naturhavn, som i virkeligheden er en nederoderet diabasgang. Den kan følges videre ind i landet, hvor den danner en mindre slugt med fugtighed i bunden. Sådanne naturlige indhak findes der flere af på kysten mellem Årsdale og Nexø. Diabasgange er opstået ved, at granitten under sin dannelse har slået sprækker, der igen er blevet fyldt ud med magma fra jordens indre. Diabas er altså en slags størknet lava.
Der er afmærket stiforløb hele vejen. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
Bevoksningen af træer og buske består af ask , birk , el , fuglekirsebær , slåen , hvidtjørn , hyld og hunderose , vild æble , brombær og enebær . Foruden kaprifolie , der slynger sig hen over træer og buske og fyldes med velduftende blomster i juli-august. I foråret kan man opleve andre blomster: I april blomstrer slåen, der afløses af fuglekirsebær i maj, hvor også hvidtjørnens hvide blomster med de violette støvdrager springer ud, hvorefter hylden melder sig i blomsterkoret i juni.
Langs stien vokser planter som tyndakset gøgeurt , strand-svingel , sandkryb , dusk-fredløs , kødet og vingefrøet hindeknæ , vibefedt , samt de sjældne melet kodriver og kantbælg . Hvor der er lidt stenstrand eller gruset strand, kan man finde stinkende storkenæb , strandkål og farve-vajd .
På de mere tørre områder ses hvid og bidende stenurt , dag-pragtstjerne , svalerod (en sjælden plante), kornet stenbræk , tjærenellike , smalbladet timian , engelskgræs og hedelyng . Særlig dominerende om sommeren er den smukke græsart bølget bunke og den lille bregneart almindelig engelsød , der er stedsegrøn og derfor også kan opleves på en vintertur.
Tjærenellike har klæbrige partier på stænglen under bladene.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
I skov og krat kan man om foråret opleve et sangkor med nattergal , løvsanger , gærdesanger, havesanger og munk . På de åbne områder høres og ses især tornirisk og gulspurv . Undertiden høres den sjældne karmindompap, som tilsyneladende siger: vi-di-o. Den kan høres fra slutningen af maj og i hele juni. På strækningen fra Årsdale til Nexø er der blevet optalt op til 10 syngende karmindompapper, så man kan vist godt sige, at den er en karakterfugl her.
På klipperne ses sølvmåge , hættemåge , stormmåge og svartbag . På skær og holme ruger fugle som knopsvane , gravand og toppet skallesluger . Især lægger man mærke til de flotte gravænder med deres ællinger. De edderfuglehunner med unger, som man ser ved kysten fra maj og fremefter, stammer fra Ertholmene. Her ved den bornholmske kyst kan de finde føde, men turen fra skærene i øst er farefuld og mange unger dør undervejs.
Nattergalen er lidt undseelig – men synge, det kan den!
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
I begyndelsen af 1800-tallet var der blevet anlagt en skanse cirka for hver 400 meter rundt langs hele den bornholmske kyst. Det store antal skanser skyldes, at forsvaret her i højere grad end i nogen anden dansk landsdel var baseret på et lokalt landeværn. Den lokale milits var dog ikke tilstrækkelig slagkraftig, hvis angriberne først var kommet i land. Derfor gjaldt det om at kunne afvise et angreb allerede i landgangsfasen, hvor fjenden var mest sårbar over for beskydning.
På kyststrækningen fra Årsdale til Nexø ligger der tre forsvarsanlæg. Nordligst Gavlhalds Batteri, der består af en skanse på 25 meter af tilført græstørv. Inde i skansen ses to stensatte kanonbænke, der har givet kanonerne et fast fundament at stå på.
Længere sydpå ligger Malkværnskansen, der er Bornholms mest omtalte skanse. Navnet Malkværn skyldes et skær ude i havet, hvorfra der kommer en lyd, som minder om en kværn der maler malt. Den nuværende skanse, der er 12 meter lang, ½ meter høj og med plads til to kanoner, skyldes en udbedring under englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. Men her lå en skanse allerede i 1600-tallet, og det var her, bornholmerne med Albret Wolfsen i spidsen forsøgte at hindre en svensk landgang den 9. juni i 1645. Under en kort, heftig kamp, hvor Albret og hans kammerater faldt, kom svenskerne i land og plyndrede derefter Nexø. Der er rejst tre sten til minde om slaget.
Nede ved Stenbrudssøen ligger de to skanser Lerskreds Batteri og Jomfruens Batteri, som havde til opgave at beskytte den nordlige del af Nexø og forhindre landgang på kysten. Batterierne var i brug den skæbnesvangre dag den 9. juni 1645, da Nexø Borgerkompagni bemandede det under den svenske landgang ved Malkværnskansen. Skanserne har været 15-20 meter lange og haft 2-3 kanoner hver.
Stenbrudssøen er et resultat af stenbrydning. Frederik 5. anlagde i 1754 Frederiks Stenbrud med sandstensbrydning for øje, i øvrigt som det første større stenbrud på Bornholm. De smukke, rødlige sandsten blev brugt overalt i landet som møllesten, gravsten, trappesten, søjler og bygningsudsmykning. Frihedsstøtten på Vesterbro i København er lavet af dette materiale. På kyststien umiddelbart nord for stenbrudssøen bemærker man en pludselig stigning, der er vanskelig at forcere. Det er forkastningen mellem svanekegranitten og nexøsandstenen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er offentlig adgang ad kyststien fra Årsdale til Nexø, og flere steder er der P-pladser, som kan benyttes hvis man blot vil besøge dele af kysten.
Turforslag
Vandreturen fra Årsdale Mølle til Stenbrudssøen (og campingpladsen) ved Nexø er på 4 km; skal man ind til centrum af Nexø, må man lægge 1 km til. Visse steder bærer stien præg af, at den ikke er overrendt. Undertiden virker det også som om stien er helt væk, men hvis man blot holder kursen sydpå, kan det ikke gå helt galt. Fra Nexø kan man tage busrute 6 tilbage til Årsdale, hvis man ikke vil opleve det hele fra den modsatte vinkel. Bussen går hver time på hverdage, i weekenden hver anden time.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Årsdale Sydstrand. Fladvandet kystområde med svaner, ænder og vadefugle mellem de afrundede klipper.
2. Skåret. Klippepynt med små vældenge med sjældne og interessant planter som vibefedt, kantbælg og melet kodriver.
3. Gavlhalds Batteri. Ved den 25 mater lange skanse findes et overdrev med hulkravet kodriver, tyndakset gøgeurt og svalerod. På sidstnævnte sidder der ofte røde soldatertæger.
4. Svenskehavn. Naturhavn, hvor svenske fiskere i sommertiden holdt til, når de var på jagt efter sildestimerne i Østersøen.
5. Prøjserværket. Arrene i klipperne stammer fra et granitbrud, der lå helt ude ved kysten og som blev solgt til Tyskland. Det blev efter sigende oprettet af en prøjser i 1851.
6. Pærahavn. En stor naturhavn i vigen, der som en sprækkedal kan følges ind i landet. Der er tale om en nederoderet diabasgang i svanekegranitten. Her blev granitten fra ovennævnte granitbrud udskibet.
7. Malkværnskansen. Berømt skanse, hvor Albret Wolfsen og hans kammerater faldt i kamp mod svenske soldater den 9. juni i 1645. På den omkringliggende klippehede vokser hedelyng og enebær.
8. Halleklipperne. Et seværdigt og smukt naturområde med enebær, bregner og brombær og undertiden en syngende karmindompap.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 6' 14.62", Y: 15º 8' 33.56"
<p> Kyststrækningen mellem Årsdale og Nexø løber parallelt med rute 158, hvorfra der findes flere stier ned til kysten.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Busrute 6 (fra Rønne og Aakirkeby) kører til Nexø, Årsdale og Svaneke.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Viser P-pladsen ved Årsdale Mølle. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.10392&longitude=15.14325&zoom=18&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p></p>
<p> Kyststrækningen mellem Årsdale og Nexø løber parallelt med rute 158, hvorfra der findes flere stier ned til kysten.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Busrute 6 (fra Rønne og Aakirkeby) kører til Nexø, Årsdale og Svaneke.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Viser P-pladsen ved Årsdale Mølle. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.10392&longitude=15.14325&zoom=18&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p></p>
Fredningen og dens pleje
I 1978 blev hele kyststrækningen mellem Årsdale og Nexø fredet, et areal på knap 69 hektar. Fredningen hedder Nørremark, og de første skridt til en fredning af dette dejlige område blev taget i 1969. Selv om området ejes af 20 lodsejere, har ingen af de berørte lodsejere været imod fredningen eller at offentligheden får adgang til den. Med fredningen har man ønsket at bevare og beskytte både de landskabelige og de kulturhistoriske værdier. Fredningen betyder også, at myndighederne har mulighed for naturpleje, som blandt andet indbefatter at tilvæksten holdes nede.
Link til fredningskendelser
Nørremark , 1978
Årsdale Udsigt , 1948
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også
Søren P. Sillehoved: Bornholmske Vandreture 2, siderne 86-93: Skærgården mellem Nexø og Årsdale. (Forlaget Cicero, 2000).
