Korevlen

Introduktion

I bunden af Sejerøbugten ligger et flot, lavvandet kystområde med sandrevler, vader, sandstrand og små klitter. I lagunesøerne er der nogen rørskov og på ydersiden af revlerne er der sandstrand med klitdannelser, der har et meget artsrigt planteliv i forskellige udviklingsstadier med et rigt insektliv. Ud over at være et fint badested om sommeren, er det også et godt fuglested, idet vaderne giver et stort fødeudbud for både ænder, vadefugle og måger. Allerede i juli-august er der mange vadefugle på de store, flade vadeområder, og i løbet af efteråret kommer de forskellige andefugle. I kanten af området, langs med de yderste sommerhuse, går en vandresti, og via stier og gangbroer kan man flere steder komme over på selve sandrevlerne.

Et flot landskab med sandrevler og nogle af Sjællands bedste badestande findes i Odsherred ved Korevlen og Høve Strand. Foto: Jan Kofod Winther

Landskabet

Tilbage i stenalderen gik Sejerøbugten helt ind til bakkerne ved Svinninge, men på grund af landhævninger og materialeaflejringer er kystlinjen rykket længere ud i den lavvandede bugt. Den nu afvandede Trundholm Mose og andre moser inde bag sommerhusområdet var tidligere strandsøer, der blev afskåret fra forbindelse med havet af strandvolde og siden er groet til.

Udbygningen af det af marine forland er sket ved barrieredannelse foran den stadig fremrykkende kyst, og de ældre barrierer fremstår nu som vidtstrakte strandvoldssystemer i baglandet. Denne levende geologiske proces foregår stadig og Korevlen udgør den yngste barriere under udvikling. I lagunerne bag de unge barrierer dannes såkaldt afspærringsforland med en tæt rørskov.

Begyndelsen til de nuværende lagunesøer opstod under en decemberstorm i 1902, og alt land vest for sommerhusområdet er således dannet siden. Da havstrømmene stadig transporterer masser af sand rundt i Sejerøbugten, forventes det, at der fortsat vil blive dannet krumodder og barreøer, også syd for de nuværende.

Plantelivet

I de åbne hede- og sandmarksområder vokser blandt andet hedelyng , sandskæg , håret høgeurt , almindelig kongepen , gul evighedsblomst , revling , klokkelyng og mose-bølle . Man kan også stadig finde den smukke nikkende kobjælde her og der. I lagunesøerne vokser tagrør og strand-kogleaks og i august blomster strand-asters med sine blegviolette og gule kroner. På stranden ses strand-gåsefod , sølv-mælde , strand-mandstro , gul evighedsblomst og vadegræs samt marehalm i klitterne. Den sjældne klæbrig limurt har etableret stabile bestande bag klitterne og vidner om den stadige udvikling af naturtyperne i Korevlerne.

Mellem sommerhusene er der plantet fyrretræer, skov-fyr og østrigsk fyr , hvilket man også finder i Ellinge Indhegning. Her vokser dog også klit-fyr , rød-gran , lærk , bævreasp , birk og selje-røn samt lidt bøg . I skovbunden ses blandt andet bølget bunke , gul og hvid snerre , hedelyng , revling , klokkelyng og blåtop . I Jyderup Skov, der også hovedsagelig er nåleskov, findes visse steder en hel del skovsyre og stinkende storkenæb . I de senere år har orkideen skov-hullæbe indfundet sig i de bevoksede områder omkring Korevlerne. Ligeledes findes sump-hullæbe og hjertegræs i de nu ferske lavninger i det sydlige område af Korevlerne.

På sandede strandoverdrev findes klæbrig limurt.

Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

Korevlen med lagunesøerne er en fin lokalitet for vadefugle det meste af året. Her yngler strandskade , stor præstekrave og havterne . Det er dog lidt forskelligt, hvor mange unger de får på vingerne, da de ofte forstyrres, især af folk, der lader deres hunde løbe frit omkring. I lagunesøerne yngler knopsvane , gråand og blishøne . Rørhøgen ses jævnlig, og fiskehejrer står ofte i kanten af rørskoven. Året rundt ses skarver . Gæs ses af og til, og store mængder af måger søger hvile her.

I sensommeren og om efteråret, især når østenvinden blotlægger store mudderflader, bliver området rasteplads for hvidklire , mudderklire , almindelig, islandsk og krumnæbbet ryle, lille kobbersneppe og strandhjejle. Storspove og brushane kan man også være heldig at se. I vinterhalvåret raster en del fugle i de mere beskyttede lagunesøer, især ænder og svaner, men også de mere sjældne som isfugl og skægmejse.

Strandskaden har sit navn fordi fjerdragten ligner husskadens. Den findes ligesåvel ved enge som ved strand.

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

De åbne lyngområder her i bunden af Sejerøbugten henlå som øde og forblæste overdrev, hvor enhver havde lov til at samle lidt brændsel og ekstra foder til husdyrene. Før man i anden halvdel af 1800-tallet påbegyndte afvandingen af Lammefjorden, kunne Odsherred næsten betragtes som en øde ø. Men i sidste halvdel af 1800-tallet blev området efterhånden beboet af fattige husmandsfamilier og fiskerfamilier. De sandede jorder blev til korn- og kartoffelmarker, men der var langt mellem de små gårde.

I sensommeren 1902 kom moseområdet ved Trundholm for første gang under plov. Ved den lejlighed dukkede resterne af solvognen fra bronzealderen op. Det unikke fund findes i dag på Nationalmuseet, men nogle hundrede meter fra fundstedet, ved en vigeplads på Kirkeåsvej (rute 21), findes en mindesten. Ploven er i øvrigt udstillet på landsbrugsmuseet ved Gammel Estrup på Djursland.

Sommerhusbebyggelsen eksploderede i årtierne efter 2. verdenskrig, men allerede i 1920’erne blev de første opført her ved Sejerøbugten. Ofte var de bygget af gamle transportkasser eller andet genbrugstræ. Men flere velanskrevne arkitekter bidrog også med deres forslag til en sommerbolig. Ved Gudmindrup Strand byggede den verdenskendte arkitekt Arne Jacobsen for eksempel i 1937 et sommerhus, som siden er blevet fredet.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Langs området findes flere P-pladser ude ved kysten, hvorfra der er fri adgang til de fredede arealer. Flere broer fører fra fastlandet over lagunesøerne til sandrevlerne. Hunde er velkomne, men skal i perioden fra 1. april til 1. oktober holdes i snor på hele strandområdet.

Turforslag

Denne rundtur i den nordlige del af Korevlen er på omkring 5 km og forholdsvis let. Turens udgangspunkt er P-pladsen ved Ellinge Strandvej, som man kommer til via Ellinge Skovvej (sydlige del) på Lyngvej. Følg stien nordpå, langs med de yderste sommerhusgrunde, op til P-pladsen ved Gudmindrup Strand. Stien er her anlagt på et dige, og vest for sig har man den største lagunesø. Ved Gudmindrup Strand følger man kysten sydpå på sandrevlen og tager den sydligste gangbro over til P-pladsen.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.

P. P-plads.

1. Lagunesøen. Da vandet kun er en halv meter dybt, er søen attraktiv for vandfugle, der finder føde her.

2. Ellinge Indhegning. Den ret åbne og 127 hektar store, statsejede fyrretræsplantage har en interessant svampeflora på grund af den sandede jordbund.

3. Solvognen. Her ved den nu afvandede Trundholm Mose er opstillet en 3,5 tons tung mindesten for fundet af solvognen i 1902.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 53' 0.86", Y: 11º 32' 5.86"
 Vejbeskrivelse Fra Holbæk kører man ad rute 21 til Vig og herfra kører man vestpå ad Ravnsbjergvej og møder rute 225 (Slagelse-Nykøbingvejen). Fortsætter man sydpå ad denne, kommer man til Høve Strand. Fortsætter man videre over til Lyngvej og kører nordpå ad denne, fører flere mindre sommerhusveje vestpå til Korevlen. Offentlig transport Tag toget til Holbæk og skift til lokaltoget til Nykøbing Sj. Stå af i Asnæs og fortsæt herfra med busrute 65, der kører op ad Lyngvej, og har stoppested flere steder, blandt andet ved Ellinge Strandvej. GPS-koordinater Ovenstående koordinater viser til P-pladsen ved Ellinge Strandvej.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e053a6a27a2df3a&ll=55.882822,11.538048&spn=0.033699,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e053a6a27a2df3a&ll=55.882822,11.538048&spn=0.033699,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Korevlen </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Korevlens 75 hektar, fra Gudmindrup Strand til Vig Lyng, blev fredet i 1968. Høve Strands 32 hektar, strækningen fra Korevlen til Høve Skov, blev fredet i 1985. Et mindre lyngområde på 8 hektar, Ellinge Lyng ved Korevlen, blev fredet i 1997.

Formålet med fredningen af hele den yderste del af kysten, var først og fremmest at skabe nogle åndehuller i de enorme sommerhusbebyggelser med adgang for offentligheden. Da kysten til stadighed rykker vestpå, ville nye sommerhuse blive anlagt i nye rækker, hvis det ikke var på grund af fredningen. Fredningen af de få hektar af Ellinge Lyng er sket for at bevare en rest af det oprindelige, lyngklædte landskab, der tidligere prægede hele Sejerøbugtens lavland.

Det fredede område har været truet af tilgroning, og kommunen og de lokale grundejerforeninger har derfor samarbejdet om et forsøg med afgræsning af dele af Korevlen. Af hensyn til ynglefuglene ville det være ønskeligt at udlægge visse områder med færdselsforbud i yngletiden. En begrænsning af windsurfing langs kysten står også på naturfolkenes ønskeliste.

Link til fredningskendelser

Sejerø Bugt , 1964

Sejerø Bugt , 1968

Sejerø Bugt , 1985

Sejerø Bugt , 1961

Ellinge Lyng , 1997

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Odsherred Kommune

Nyvej 22

4573 Højby

Tlf. 59666666

Læs også:

Miljøministeriets Natura2000-område: Odsherred, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig

Odsherreds historie: Korevlen