Klosterhedens Møllesø
Introduktion
Klosterhedens Møllesø er resultatet af en af de første naturgenopretningsprojekter herhjemme. I den fredede Møllesø midt i en af landets største skove kan man let støde på bævere og deres spor.
Ved Møllesøen kan man være heldig at se spor efter bævere.
Foto: Kristian Ørsted Petersen
Landskabet
Møllesøen ligger i en af landets største plantager på over 40 km². Det var staten, der i 1880-96 opkøbte jord for at komme sandflugten til livs ved at plante især bjergfyr på området. Det er næringsfattigt jord, der ligger på en smeltevandslette foran isens hovedstilstandslinje, så kun nøjsomme planter trives her. Plantagen består nu af en blanding af bjergfyr og rødgran, men man ønsker en større andel af løvskov og mere åbne områder.
Møllesøen er en idyllisk perle. Foto: DN Lemvig
Plantelivet
Klosterheden Plantage er først og fremmest en nåleskov, men i de seneste årtier er der i større omfang plantet løvtræer og skoven er i dag mere varieret, og det er tanken at dele af den skal udvikle sig til en mere naturnær skov. Skoven drives i dag efter naturnære principper. Linnea , skælrod og ulvefod kan findes på de beplantede arealer. Ensian og gøgeurter ses på de mere åbne hede- og moseagtige stræk, hvor man også kan se guldblomme . Mose-pors , tranebær , benbræk og den kødædende soldug findes i dalene.
Den sjældne guldblomme er i tilbagegang og findes nu kun i vestjyske egekrat, på heder og lyngbakker.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Klosterheden Plantage er først og fremmest nåleskov, men der er pletter af hede og mere afvekslende natur ved den fredede Møllesø. Skoven er på 64 km² og dermed en af Danmarks største. Den blev for alvor kendt, da Skov- og Naturstyrelsen i 1999 genintroducerede bæveren til den danske natur. Det skete bl.a. i Møllesøen, hvor den har spredt sig langs Flynder Å.
Der lever en forårsbestand på ca. 400 krondyr i Klosterheden, hvor man på stille morgener og aftener i september-oktober kan høre hannerne brøle i parringstiden.
Birketræer i Klosterheden afbidt af bævere.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
De mere frugtbare morænejorder ved Limfjorden blev tidligt opdyrkede, og man finder endnu rester af de mange vejspor, der engang førte fra Hærvejen vest på langs fjorden og over Aggertangen, der dengang var landfast med Thy.
Med disse handelsforbindelser og den gode jord, hvorpå der efter datidens forhold kunne dyrkes rige kornafgrøder, var der et behov for at bygge vandmøller. Man anlagde derfor en lille landsby på fem gårde, der fik navnet Sønderby, og selve møllen er nævnt i historiske skrifter allerede i 1420. Således skødede Peder Krabbe i 1429 møllen til Sct. Hans Kloster i Viborg. Gårdene blev hurtigt forladt, formentlig på grund af pest og kolera, og forfaldt.
Møllen i Sønderby blev dog drevet videre indtil den brændte i 1889, og da der samtidig skete et dæmningsbrud, solgte mølleejeren den til staten, der i perioden 1880-1890 købte store arealer op med henblik på at forbedre landets fortvivlede skovforhold ved at anlægge plantager. I 1890 blev Klosterheden et selvstændigt skovdistrikt, og skovridergården Sønderby blev samme år bygget med haveanlæg ned til den gamle møllesø.
Ved statens køb af møllen i 1889 blev det ved en landvæsenskommissionskendelse fastslået, at staten havde ret til at dæmme søen op til det gamle flodemål. Man ønskede dog i en årrække at lede vandet uden om søen, for derved at dræne og dyrke søbunden som landbrugsjord, hvilket var på mode på denne tid. Man udnyttede herved søbundens aflejringer af organisk materiale som gødningsstoffer til dyrkning af gode markafgrøder. Siden er hele dette anlæg gået i forfald, og søbunden henlå fra tiden omkring 1920-30 som sur engbund.
Møllesøen i Klosterheden Plantage blev genskabt i 1977, som et at de første naturgenopretningsprojekter i Danmark.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag – Klosterhede Møllesø (PDF-fil)
I Klosterheden er der flere markerede vandreture omkring den fredede Møllesø, og i hele skoven er der ikke færre end 17 vandremuligheder ad mærkede ruter.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Lemvig syd ad Ringkøbingvej til Rom By. Her drejes til venstre ad Gammel landevej gennem Klosterheden til Møllesøen.</p><p> Der er utallige P-pladser i plantagen, men det mest besøgte sted med tydelige spor efter bævere er ved den fredede Møllesø (N 56º 29' 6.0" E 8º 21' 43.22"). <br/></p><p> <a href="http://www.findvej.dk/GammelLandevej35,7620&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Møllesøen i Klosterheden Plantage, 17 ha, fredet i 1984.
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der fik området ved Møllesøen fredet for at sikre, at søen kunne genskabes. Det var dermed en særlig fredning, da det var en af de første, der alene blev gennemført for at støtte naturgenopretningen. Søen var faktisk allerede i 1977 genskabt, men en landvæsenskommission mente, at staten kun havde ret til at genskabe søen, hvis det var for at udnytte vandkraften. Fredningsnævnet afviste at frede en sø, som ikke eksisterede. Men DN klagede til Overfredningsnævnet, som afgjorde, at en sø, der alene skulle øge naturindholdet også var i orden.
Det var også på dette sted, at man tog initiativ til en af de første re-introduktioner af dyr herhjemme. 18 bævere blev sluppet løs i oktober 1999, efter at arten havde været væk fra Danmark i mere end 2500 år.
Dermed var en af de udryddede arter, der tidligere har levet talrigt i Danmark genindført. Et par af hovedbetingelserne for overhovedet at genindføre arten var til stede: Bæveren forsvandt i sin tid på grund af hård efterstræbelse, idet skind, kød og især bævergejl var meget eftertragtede. Bævergejl er et sekret, som bæveren bruger til at markere sit territorium med. Det er blevet brugt til parfume.
4-5 bæverfamilier – hver på en far, mor og 1-3 unger – i alt 18 dyr – blev transporteret fra Elben til Flynder Å. Det var dyr, der genetisk ligger tæt på de tidligere danske, formoder biologer. Bæverne trives, bygger dæmninger og huler, yngler – og huserer af og til i private haver. Bæverne vil hurtigt kunne etablere en større bestand, som kan klare sig selv og den vil ”pleje” sumpskovene, så den unaturlige og bekostelige pleje og naturgenopretning med maskiner kan ophøre. I 2007 er her omkring 100 dyr.
Link til fredningskendelse
Klosterhede Møllesø , 1984
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lemvig Kommune
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
tlf: 96631200
Læs også
Naturstyrelsens vandretursfolder om: Klosterheden
Om bævere i Klosterheden – folder
Miljøministeriet Natura2000-område: Flynder Å og heder i Klosterhedens Plantage
