Introduktion
En bred landskabskile strækker sig fra Helsingør-motorvejen mod øst til Øresundskysten. Det er et smukt eksempel på værdien af at friholde de kystnære arealer for bebyggelse. Ved kysten ligger kunstmuseet Louisiana og ikke så langt derfra den gamle, smukke herregård, Krogerup, der i dag er højskole. Der er mange turmuligheder i Kelleris-kilen.
Landskabet
Syd for Espergærde rummer Kelleriskilen et meget afvekslende landskab syd for Espergærde. Mod Øresund er der, nord for Humlebæk, en ubebygget kystlinje. Mod vest, 1-2 km fra kysten, ligger en række skove ved den tidligere herregård, Krogerup, der i dag er højskole. Foruden skovene er det store, dyrkede marker, der præger landskabet.
Mod vest danner Helsingørmotorvejen grænsen for fredningen.
Den sidste istid har efterladt mange store og synlige spor i denne del af Sjælland. Der er store områder med moræneaflejringer fra sidste istid, mestendels moræneler. Nord for Humlebæk er aflejringerne mere sandede. Vest for fredningen er der et dødislandskab, hvor store blokke af is, afskåret fra selve iskappen, under afsmeltningen har bevirket dannelsen af såkaldte dødishuller.
Dyrelivet
Det er det åbne lands fugle, der præger agerlandet. I Kalvehave og Kirkeskov ses ynglende musvåge , stor flagspætte og flere forskellige mejsearter.
Kulturhistorie
Krogerup er den eneste rigtige herregård i området. Den er bygget i 1776, men dens historie strækker sig helt tilbage til middelalderen, hvor den tilhørte Esrum Kloster. Den ligger i en del af Sjælland, der er under konstant pres i form af ønsker om yderligere udstykninger, øget bebyggelse, flere vejanlæg etc.
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Der er mange turmuligheder i det store, fredede område. Især i skovene vest for Krogerup er der mange muligheder for vandretur. Fra området ved Louisiana kan man vandre ad stier helt til Helsingørmotorvejen. Som noget helt specielt kan nævnes Rosenhaven, som også rummer et arboret og rhododendronbevoksninger. Rosenhaven ligger i Kellerisfredningens nordvestlige udkant, ud til Krogerupvej, og blev oprindelig fredet i 1969 af planteskoleejer Niels Poulsen og hans familie.
På ovenstående kort er en ca. 6 km lang tur rundt om Krogerup angivet.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 58.368', Y: 12° 32.081'
<p> I Humlebæk kan man parkere ved Louisiana, Humlebæk Kro eller dreje mod Krogerup Højskole ad Krogerupvej. Alle tre steder er gode udgangspunkter for vandre- og cykelture. Virksomheden Aarstiderne ligger ved Krogerup Avlsgård og har gårdsalg. Her er også P-muligheder.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000484967d1159cc26b2e&ll=55.973366,12.534456&spn=0.01681,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000484967d1159cc26b2e&ll=55.973366,12.534456&spn=0.01681,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Kelleris-kilen </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Kelleris Kystkile, 333 ha, fredet 2008.
Det var det daværende Frederiksborg Amt, der i 1993 rejste sagen. Fredningsnævnet fredede området allerede i 2006, men flere af de omkring 16 lodsejere ønskede fredningen sendt til prøvelse hos Naturklagenævnet.
Formålet med fredningen er at bevare og forbedre de betydelige landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier samt sikre og forbedre offentlighedens adgang. Udsigtsforholdene skal også sikres, man kan f.eks. fra de højestliggende dele af fredningen se ud over Øresund og helt til Sverige.
Kelleris-kilen udgør et land- og skovbrugspræget herregårdslandskab, der uden væsentlig bebyggelse adskiller bysamfundene Humlebæk og Espergærde .Den blev derfor allerede i 1993 af det daværende Frederiksborg Amt udpeget som et landskab, der skal friholdes for yderligere bebyggelse, og karakteriseret som et oplevelsesrigt landskab og regionalt friluftsområde.
Under fredningsforløbet har Louisianas ønske om yderligere parkeringspladser og Fredensborg Kommunes ønske om udlæg af et areal ved Fredensborg til et større byggeri ved Fredensborgvej til idrætsformål været behandlet.
Link til fredningskendelse
Kelleriskilen , 2008
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Fredensbork Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal
Tlf: 72565000
Læs også
Naturstyrelsens folder om: Krogerup
Museum Louisianas hjemmeside