Allerød Sortemose
Introduktion
Allerød Sortemose er en usædvanlig og sjælden naturtype i Østdanmark. Naturen minder mere om Skandinavien end Danmark. Den besøgende mødes af udstrakte ”hængesækflader” bestående af sphagnum, blåbær, mosebølle, soldug, tranebær, skovstjerne og sågar en lille bestand af pors. De lysåbne sphagnumflader er omgivet af en blandingsskov af ”svensk” udseende med gamle skovfyr, birk, eg og gran. Her foregår ingen træhugst, så bevoksningerne har karakter af varieret naturskov.
I Sortemosen kan du på en solskinsdag, bl.a. opleve guldsmedenes jagt over mosen, iagttage musvågen på sit svæv, evt. høre sortspætten, eller jage en skovsneppe op.
På hængesækfladerne findes der, blandt vidtstrakte måtter af tranebær, også en stor bestand af den kødædende plante rundbladet soldug.
Småfuglelivet med flere mejsearter og spætter er særdeles rigt, da mosen ligger op til statsskoven Tokkekøb Hegn.
Trods sin bynære beliggenhed vil et besøg i Sortemosen give en naturoplevelse udover det sædvanlige.
Sortemosen er et fantastisk sted med mose, eng og skov.
Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Allerød Sortemose ligger, sammen med den nærliggende Allerød Sø, i en lavning i en bred israndszone, der kan følges fra Gribskov over Allerød til Holte.
Ved afsmeltning af isen er der opstået et lavvandet dødishul, som på grund af næringsfattige forhold, langsomt er blevet overvokset med sphagnummosser.
Sphagnummos bliver ved at vokse i højden, og på et tidspunkt formår det ikke længere at optage vand fra den underliggende sø, men må ernære sig udelukkende af næringsfattigt regnvand fra oven. Herved opstår nogle meget næringsfattige forhold, som betinger et specielt tilpasset plante-, dyre- og insektliv.
Gennem de sidste hundrede år har Sortemosen forandret sig på grund af tilplantning, grundvandssænkning, og næringsberigelse fra luft, trafik og det omgivende samfund. Dette giver sig i dag udslag i en voldsom tilgroning med trævækst på hængesækken, så naturpleje med års mellemrum er nødvendig for at bibeholde den særegne flora og dyreliv.
Hængesækken er temmelig tilgroet. Foto: Kurt Borella
Plantelivet
Floraen i Allerød Sortemose er tilpasset de næringsfattige forhold og her findes arter som tranebær , mose-bølle , blåbær , mose-porse , star-arter , kæruld , rundbladet soldug og dusk-fredløs .
På tørveskrænterne vokser der hedelyng , ørnebregne , og en busk som tørst er meget almindelig.
Trævæksten er visse steder domineret af skov-fyr , som andre steder overgår til en tæt blandskov af eg , birk , røn , bævreasp , rød-gran og skov-fyr . Bøg er på vej ind i bevoksningerne på den højere bund. På et tidspunkt er der indplantet bestande af den Nordamerikanske sitka-gran , som er et fremmedelement i mosen. Det er meningen at denne træart senere skal fjernes gennem naturplejetiltag.
Dyrelivet
Mosens størrelse på kun 13 ha og de tætte bevoksninger betyder, at det først og fremmest er fuglelivet man oplever. Rådyr ses ofte gennem hele året, mens de øvrige pattedyr sjældnere opleves.
Spurve- og sangfugle samt alle de almindelige skovafhængige fuglearter er til stede i stort tal. Musvåge og spurvehøg er ynglefugle, ligesom stor flagspætte , træløber , sump- og sortmejse . Skovsneppe er sandsynligvis ynglefugl, selvom den er svær at finde på reden. Biotopen passer den fint. Med lidt held kan duehøg og hvepsevåge ses jage eller svæve over mosen, idet de yngler på lokaliteter ikke langt fra Sortemosen.
I mosen lever flere guldsmedearter, hvor de jager over de solbeskinnede hængesækflader. Dagsommerfuglelivet er fattigt, da de specielle arter, der er tilknyttet denne biotop, desværre er forsvundet fra mosen. Det gælder f.eks. for den lille smukke bølleblåfugl , som lever på mose-bølle. Arten blev sidst set i mosen i 1980’erne.
Især tilgroning med træer og buske er en trussel mod insektlivet, idet disse er tilpasset lysåbne, varme forhold.
Kulturhistorie
Da Allerød Sortemose er et sumpet og ufremkommeligt sted, har det altid været et marginalt landskab, der har været ekstensivt udnyttet.
Dog har tørveforekomsterne været vigtige og en omfattende gravning har gennem tiderne fundet sted. Mosen har tidligere, ligesom alle øvrige tørvemoser hvor der blev gravet tørv, været meget mere lysåben end i dag. Tørvegravning og en vedvarende hugst af den opvoksende træ- og buskvegetation til bl.a. komfurbrænde, holdt moserne lysåbne.
Tørvemoserne hørte typisk til nærliggende gårde, som et vigtigt bidrag til naturaliehusholdningen. Sortemosen var tidligere ejet af Københavns grundejeres Renholdningsselskab, som kørte latrin fra København til nogle bassiner på den nærliggende ”Møggård”, som den blev kaldt i folkemunde.
Efter at tørvedrift og hugst af træopvækst er ophørt, gror moserne til og de naturværdier som er knyttet til dem, er stærkt truet. Naturpleje er fremover nødvendigt for at bevare og fremme Sortemosens naturværdier.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Allerød Sortemose er et privat naturområde. Offentlig adgang er tilladt på eksisterende stier i tidsrummet fra kl. 6 om morgenen til solnedgang under respekt af naturværdierne og overholdelse af Naturbeskyttelseslovens (NBL) bestemmelser om færdsel og ophold nær private beboelse. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra privat beboelses- og driftsbygninger.
Ved at benytte det eksisterende trampestinet i mosen, kommer den besøgende til at få et godt indblik i mosens naturtyper og spændende kig ud over hængesækfladerne.
Der er mulighed for via stier at udvide turen ind i statsskoven Tokkekøb Hegn.
En rundtur i mosen tager ca. 1- 1½ time alt efter interesse.
Hvis udgangspunktet for en tur i mosen er fra P-plads ved Sortemosevej, så sørg for at tage sti med træflis ind i mosen frem for den mere “officielle” sti med pæl og skiltet “forbindelsessti til Einqars Sti”.
Vejbeskrivelse
<p> Udgangspunkt for en spadseretur i mosen, kan være: <br/> P-pladsen på Sortemosevej overfor mosens sydvestlige hjørne. Herfra udgår en sti.</p><p> Et andet udgangspunkt for en naturvandring er den mindre p-plads, umiddelbart til venstre for indkørslen til Sortemosebebyggelsen, hvor skov/mosearealet begynder.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048211dd666172bc996&ll=55.871796,12.373524&spn=0.016854,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048211dd666172bc996&ll=55.871796,12.373524&spn=0.016854,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Allerød Sortemose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Allerød Sortemose blev fredet af Overfredningsnævnet i 1940. Fredningen omfatter ca. 13 ha.
Fredningssagen opstod fordi ejeren havde byggeplaner for Sortemosen, der kolliderede med statsministeriets overordnede planlægning for ”Københavnsegnens grønne områder”.
Fredningen blev udformet således, at der på det højere liggende terræn blev anlagt nogle byggegrunde (nuværende rækkehuse Sortemosen), mens lavbundsarealerne blev fredet som naturområde.
En årsag til fredningen var måske også, at Sortemosen var meget synlig fra S-banen København-Hillerød. Den frembød, som der står i fredningssagen: ”på en strækning af 3-400 m frembyder mosen her et smukt og afvekslende syn”.
De væsentligste fredningsbestemmelser siger at:
– Sortemosen skal henligge ubebygget, udyrket og i naturtilstand.
– Der må ikke bygges, opføres boder eller andre skæmmende anlæg, mv.
– Der må ikke udledes urenset spildevand.
– Fredningen er ikke til hinder for en kontrolleret hugst af træ i mosen, ligesom tørvegravning kan finde sted.
Link til fredningskendelse
Allerød Sortemose , 1940
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf: 48100100
