Kalø | Fredninger

Introduktion

Landskabet i bunden af Kalø Vig nedenfor Rønde er ganske malerisk og et besøg værd. Fra P-pladsen ved Kalø Slotskro fører en 1 km lang landtange kronet med en stenbrolagt middelaldervej ud til Kalø Slotsruin, der ligger isoleret på en holm med voldanlæg, stejle kystskrænter og udstrakte græsmarker. Langs stien findes kreaturgræssede strandenge samt sandede og stenede lave kyster med mange af strandengens fugle og planter.

Slotsruinen er flankeret af Hestehaven og Ringelmose Skov, som begge indeholder afmærkede vandreruter.

Fredningen dækker et areal på 170 ha langs Molsvej syd for Rønde. Desuden er halvøen med Kalø Slotsruin omfattet af fredningen. Ved Følle Strandgård umiddelbart vest for Hestehaven er 22 ha strandeng fredet. Begge fredninger er udsigtsfredninger.

Vandreturen ud til Kalø Slotsruin giver hurtig én fornemmelse af borgens tidligere storhed. Foto: Jan Kofod Winther

Landskabet

Kalø Vig med den nordvendte bakke, der danner en mere end 100 m høj bue på begge sider af Rønde, er et skoleeksempel på isens virke mod slutningen af istiden for 12-14.000 år siden. Mens Kalø Vig er en inderlavning, skrabet fri af istungen, er bakkebuen isens tilhørende randmoræne, som blev skubbet op, da isfremstødet var på sit højeste. Nordøst for randmorænen ligger den flade og sandede Tirstrup Hedeslette, hvor store mængder smeltevand fra isen, skabte et fladt afløbsland.

Den bugtede kystlinje i bunden af Kalø Vig med små næs, stejle skrænter og mellemliggende vige med lave strandenge brydes af den lille ø, hvorpå Kalø Slot i begyndelsen af 1300-tallet blev opført. Landskabet vidner om små isfremstød, som fandt sted, inden den uregelmæssige iskant definitivt trak sig mod syd. Blandt strandstenene findes rød østersøkvartsporfyr – en ledeblok fra Østersøen Forekomsten støtter idéen om at Molslandet med Kalø Vig og Ebeltoft Vig er skabt af et baltisk isfremstød.

Plantelivet

Kalø Slotsruin er et af de fineste steder i Danmark med rester af en haveflora fra Middelalderen. Det er planter indført fra Sydeuropa og dyrket i haverne, ved det dengang levende slot. Planterne er senere forvildet.

Floraen omfatter især lægeplanter, men også farveplanter, giftplanter, køkkenurter og tekstilurter. Særlig markant er bevoksningerne af gærde-kørvel og læge-hundetunge på de sydvendte kystskrænter ved ruinen. Desuden forekommer katteurt , læge-stenfrø , marts-viol , rundbladet katost og skarntyde . Frøene fra en del af planterne kan bevare spiringsevnen i mange år. Bulmeurt , som også findes ved Kalø Slotsruin, kan spire efter at have ligget flere hundrede år i jorden. For at bevare planterne må de ikke graves op, men frø kan samles. F.eks. katteurt vokser højst 10 steder i Danmark, og altid i tilknytning til anlæg fra Middelalderen.

Rundbladet katost er en almindelig plante, som er indslæbt til Danmark. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Dyrelivet på strandengene bærer selvfølgelig præg af den betydelige færdsel ud til Kalø Slotsruin. Alligevel kan man gøre fine iagttagelser fuglelivet.

På strandengene yngler sanglærke , engpiber og over engene muser tårnfalk , som måske har sin rede i kirketårnet på Bregninge Kirke på bakken mod Rønde. Gravand , vibe , strandskade og rødben er fåtallige ynglefugle, ligesom et enkelt eller to knopsvanepar yngler i den lave bevoksning ud mod havstokken. I sommerhalvåret ses fjordternen langs kysten, mens stormmåge , sølvmåge og svartbag forekommer hele året. Undtagen i vintermånederne raster skarven på bundgarnspælene ude i vigen. I efteråret ses flokke af almindelig ryle , strandskade og stor præstekrave .

På strandengene er desuden en hare bestand og i skovbrynene ses ræv og rådyr .

Viben er en karakterfugl for det danske landskab, men er i stærk tilbagegang. Foto: Biopix /Niels Sloth

Kulturhistorie

Godt en km fra kysten og på et 20 m højt plateau står den restaurerede Kalø Slotsruin, med bro, ringmur og borgtårn. Borgen blev opført i 1300-tallet, efter Erik Menved havde besejret Marsk Stig på Hjelm og i 1313 havde nedkæmpet det jyske bondeoprør. I de følgende 300 år var borgen et fast støttepunkt for den danske kongemagt, bortset fra en kort periode hvor Kalø Slot var pantsat til biskoppen i Århus. Desuden fungerede borgen som fængsel blandt andet for den svenske stormand Gustav Wasa, indtil det lykkedes ham at flygte i 1519.

I løbet af 1600-tallet mistede Kalø sin militære betydning, og sidst i 1600-tallet blev bygningerne delvist revet ned og byggematerialerne sejlet til København, hvor de blev brugt til bygningen af Charlottenborg. På strandengen vest for middelaldervejen ud til Kalø Slotsruin ligger Grevens Skanse – et lille voldsted formentlig anlagt under en belejring af Kalø. Voldstedet er kronet med gamle ege.

De fredede landbrugsjorder mellem Hestehaven og Ringelmose Skov hører under Kalø Gods, som drives af Danmarks Miljøundersøgelser med henblik på økologisk forskning. Under navnet Kalø Vildtbiologisk Station blev forskningsinstitutionen i 1970’erne kendt for sine metoder til undersøgelse af rådyrbestanden i Hestehaven og Ringelmose Skov.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Fra P-pladsen ved Kalø Slotskro fører en bred stenbrolagt sti ud til Kalø Slotsruin. Terrænet omkring slotsruinen er kuperet, og egner sig kun til gående. Skov- og Naturstyrelsens kort med afmærkede vandreruter ved Kalø Slotsruin og i de nærliggende skove, Ringelmose Skov og Hestehaven, findes i en folderkasse ved P-pladsen. Bemærkning: Skovflåt forekommer talrigt i Hestehaven.

Seværdigheder: Grevens Skanse (1), Stenbrolagt middelaldervej (2), Kalø Slotsruin (3)

Vejbeskrivelse

GPS X:56° 16' 59.13", Y: 10° 28' 48.74"
<p> P-plads med picnicborde to km syd for Rønde (N 56° 16' 59.13" E10° 28' 48.74"). I Rønde viser et vejskilt mod Kalø Slotsruin og Mols Bjerge. Fra Ebeltoft køres gennem Femmøller, Grønfelt og videre langs Kalø Vig til P-pladsen ved Kalø Slotsruin.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047460db53ff22782bc&ll=56.278913,10.477438&spn=0.016677,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047460db53ff22782bc&ll=56.278913,10.477438&spn=0.016677,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kalø Slot </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Fredningen af Kalø er ikke blevet ændret siden 1939, hvor den blev underskrevet af skovrider Vallendorf og overforvalter Thygesen på Kalø Gods. Den er en landskabsfredning, for at bevare udsigten fra områdets veje ned over kysterne og skovene i bunden af Kalø Vig. Bevægegrunden for fredningen var, at Randers Amtsråd havde vedtaget et nyt vejprojekt fra Følle gennem Hestehaven til Egens Vig. På foranledning af Danmarks Naturfredningsforening og Kalø Gods blev sagen rejst i Overfredningsnævnet, som den 3. januar 1939 underkendte amtets vejprojekt.

Link til fredningskendelse

Kalø , 1939

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Syddjurs Kommune

Hovedgaden 77

8410 Rønde

Tlf. 87535000

Læs også:

Naturstyrelsens vandretursfolder om: Kalø

Miljøministeriets Natura2000-område: Kaløskovene og Kaløvig