Introduktion
Kagsmosen er en lille perle, der ligger klemt inde af motorvej og bebyggelse, men her findes mange rastende fugle, og så har Kagsmosen indgået i hele det store befæstningsanlæg fra slutningen af 1800-tallet, der omkransede København med Vestvolden, Utterslev Mose og forsvarsbatterierne i nord.
Landskabet
Med sin placering lige nord for Vestvolden lå Kagsmosen perfekt i forhold til forsvaret af København i 1800-tallet. Det sumpede område var svært at trænge igennem for fjenden, og hvis området oven i købet blev oversvømmet, så udgjorde det en uoverstigelig barriere for fjenden.
Nu er området udlagt som park, men har bevaret sit præg af mose med flere søer efter tørvegravning, gravede kanaler, rørsump og en stump skov i den vestlige ende.
Plantelivet
I det sumpede område trives de ”våde” træer som el og birk . Elletræet er det danske mangrovetræ, fordi dets rødder kan tåle at stå vand. Rødellen bærer små kogler, hvis frø mange fugle sætter stor pris på. Dun-birk kan gro på alle jordtyper – også på fugtige, sure og tørveholdige jorde, hvor dunbirk ofte er det træ, der indvandrer først. Pil og ask vokser op, og hvis der ikke skete en pleje med fældning/udtynding af disse træer, ville området vokse til i krat.
Ved de mange tørvegrave vokser forskellige sumpplanter, bl.a. spring-balsamin , gærde-snerle , alm. mjødurt , vand-pileurt og alm. fredløs . Men der er mange flere planter – over 400 arter er registreret i mosen.

Frugten fra spring-balsamin åbner sig eksplosivt ved berøring.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Mange mennesker kommer og fodrer fugle i mosen, så ænderne er vant til folk og man kan komme helt tæt på dem. Her oplever man gråand , troldand , taffeland , blishøne , grønbenet rørhøne . Gæs og svaner ses også.
Af småfugle, der både kan lide krat ved søen og de mere skovagtige partier, kan nævnes rørspurv , rørsanger , kærsanger , sjagger , nattergal , halemejse , stor flagspætte og nogle år pungmejsen.
Over mosen svæver spurvehøg og musvåger på jagt efter bytte og forår og vinter ses trækkende rørhøg , blå kærhøg og traner .

Fouragerende traner på eng. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Mosen indgik i Københavns fæstningsanlæg, således at mosen i tilfælde af angreb på København kunne oversvømmes. Det skulle ske ved at lede vand fra Furesøen via Lyngby Sø dels mod øst ud til Klampenborg, dels mod syd gennem Gentofte Sø via Søborg Kanal til Utterslev Mose og Kagsmosen. En fæstningskanal fra Furesøen til Lyngby Sø blev udgravet, så vandet kunne løbe hurtigere end i den gamle Mølleå.
Vestvolden mistede sin betydning fra 1920 og i 1939 begyndte man at gøre Kagsmosen mere publikumsvenlig og anlagde stier og gøre den til park.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En tur rundt om mosen er på en god kilometer. Der er anlagt en ”hjerte-sti” (et samarbejde med Hjerteforeningen) på ca. 1,3 km. Mosen kan med fordel indgå i en længere gå- eller cykeltur enten mod syd af Vestvolden eller mod nord til Utterslev Mose.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 42' 41.99", Y: 12º 27' 23.36"
<p> Fra Københavns Centrum følger man Nørrebrogade og fortsættelsen Frederikssundsvej til Husum. Her drejer man ned ad Islevhusvej og via Islevholm kommer man over Vestvolden og kan enten parkere på Kagsvang eller fortsætte på cykel ind i mosen. Fra den nærliggende S-togsstation Husum st. er der kun 150 m til mosen. Busserne 350S og linje 5 kører lige til mosen.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004775f1f58abf3d2ef0&ll=55.711833,12.456951&spn=0.008462,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004775f1f58abf3d2ef0&ll=55.711833,12.456951&spn=0.008462,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kagsmosen </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Kagsmosen fredet i 1977 og 1996, 15 ha
I 1977 blev mosen fredet via en frivillig fredningsdeklaration af København. Her ville man sikre at mosen bevarede sit naturpræg især i den centrale del, mens man plejede de øvrige arealer som park med græsslåning og rydning af krat.
I 1996 lavede man en samlet fredning af hele Vestvolden fra Køge Bugt til Utterslev Mose og her blev Kagsmosen igen fredet, så den ses i sammenhæng med denne historiske fredning.
Mosen skal bevare sit præg af natur til gavn for dyr og planter og i visse områder foretages der skånsom naturpleje, mens der er andre områder, der skal være mere åben for publikum og derfor have et park-agtig præg.
Link til fredningskendelse
Vestvolden , 1996
Kags- og Viemosen, 1941
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf: 33663366
Læs også
Folder fra Københavns Kommune om Kagsmosen (PDF-fil)