Jægerspris Nordskov
Introduktion
Nordskoven er en meget varieret skov, der giver den besøgende store oplevelser. Danmarks ældste træer vokser her. Det ene smukke skovbillede afløser det andet, og især de østlige og nordlige, fredede områder i skoven og strandengene nord og øst for er tiltrækkende.
Kongeegen står mægtig i al sin vælde – dog støttet af en enkelt krykke! Foto: Rigmor og Jørn Dannesboe.
Landskabet
Nordskoven ligger på den nordøstlige del af Hornsherred. I stenalderen gik havet tværs over halvøen ved Louiseholm, og dele af skoven vokser derfor på gammel havbund. Her er mange mindre skovmoser, og kystskrænten fra den tid ses stadig i skoven nogle hundrede meter fra det østlige bryn.
På nær de marint dannede, kystnære områder er terrænet kuperet. Det højeste punkt er 23 meter, og undergrunden består overvejende af sand og grus.
Der er levn af stenalderen på såvel de gamle kystskrænter, hvor der er fundet køkkenmøddinger som andre steder i skoven, hvor der ligger runddysser og jættestuer.
Skovene ved Jægerspris har siden 1300-tallet været ejet af Kronen, der brugte områderne til afgræsning med svin og kreaturer og som stutteri, jagtdomæne og tømmerleverandør.
Navnet ”Kulhuse” afslører, at der har været udskibet trækul, som er blevet brændt i skoven.
Grevinde Danner, der var gift med Frederik 7., der i 1854 købte Jægerspris Slot, testamenterede slot, tre hovedgårde samt land- og skovbrug til Kong Frederik 7.s Stiftelse i 1874. Det er stadig Stiftelsen, der ejer skoven, og indtægterne kommer fra skovdriften. Stiftelsen skulle drive børnehjem for forældreløse piger, og der er selv i dag institution i en del af slottet.
Skoven består af fire mindre dele. Nordligst Fællesskov, dernæst Studehaven, der er den mest spændende, og længere mod syd ligger Kohaven og Slotshegn.
Plantelivet
Nordskoven, der ejes af Kong Frederik 7.s Stiftelse, led hårdt under stormene i 1967 og 1981, ligesom der efter besættelsen blev hugget meget. Skoven er dog ikke længere præget af de store stormfald. Men halvdelen af skoven blev tilplantet med nåleskov, først og fremmest sitka- og rød-gran , grandis og lærk .
De trives ikke så godt som bøg , eg , birk , rødel , ask og ær , der udgør den øvrige bevoksning. Mest berømt er de tre kæmpeege. Kongeegen er – med sine 1400-2000 år – den ældste levende skabning i landet, men også Snoegen og Storkeegen er hele turen værd, selv om der ikke er meget liv tilbage i de to sidstnævnte.
Der ses megen birk i skoven, og mange steder ud mod kysten – på den lave bund – findes fine mosaikker af birk, bævreasp , el, ask, bøg, eg med abild, tjørn og hassel .
På den lidt sure skovbund vokser bølget bunke , majblomst , alm. gedeblad og bjerg-rørhvene . Hvid anemone , kodriver og bingelurt støder gæsten også på.
På de fredede strandenge dominerer strandmalurt , lav hindebæger og strandasters , men også maj- og kødfarvet gøgeurt er set. Strandvejbred , lægekokleare og vellugtende gulaks trives også på engene.
Der er ikke meget krone tilbage på Snoegen – men stor er den alligevel. Foto: Rigmor og Jørn Dannesboe.
Dyrelivet
De store skovområder grænser mod syd og vest op til et militært skydeområde, der har omlagt de tidligere marker til overdrev. Derfor giver området gode betingelser for rådyr . Ræv , skovmår og egern er her – og der er forholdsvis mange grævlinger . På strandengene yngler gravand , vibe og sanglærke , og i skovene en del rovfugle. Musvåge , duehøg , spurvehøg og tårnfalk er almindelig, ligesom mange fugle, der ynder gamle træer, trives. Det gælder stor og lille flagspætte, sortspætte og huldue .
De mange skovmoser trækker den almindelige vadefugl skovsneppen til. Hannen flyver i foråret i rette linjer over området og udstøder en ”knortende” lyd. Mere sjælden er vadefuglen, svalekliren. Danmarks første ynglefund blev gjort her i 1956. Tre par ud af den danske bestand på 50-60 par yngler i skovens moser, hvor der er mudderbanker.
De mange gamle og døende egetræer i Nordskoven tiltrækker insekter, hvoraf nogle har haft deres eneste levested i denne skov. F.eks. er sommerfuglen Mnemosyne senest set i skoven i 1961, som sit sidste levested i Danmark.
Viben med sin karakteristiske hvide bug og mørke ryg.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Johann Georg von Langen. Navnet kender enhver forstmand i Danmark. I Jægerspris Nordskov tog denne banebrydende skovmand ophold. Von Langen kom til Danmark i 1763 for at udbrede principperne bag skovdriften fra sit hjemland, Tyskland. Han var i forvejen kendt i skovkredse, fordi han 17 år tidligere havde ændret skovdriften i Norge, så forsyningen af brændsel til sølvværket i Kongsberg blev mere sikker og stabil.
I 1763 slog han sig ned på Jægerspris Slot, og her begyndte arbejdet med at reformere driften i de kongelige danske skove.
Han blev kaldt til Danmark af jægermesteren for Sjælland, Carl Christian von Gram, og sammen indførte de ”Den Gram-Langenske Forstordning”.
Udgangspunktet var en inddeling af skoven i afdelinger og en opmåling af vedmassen i de enkelte afdelinger. Herefter var det muligt at beregne og planlægge hugsten mange år frem.
Herudover indførte Von Langen renafdriften, altså totalfældninger over større områder, og han fik også nye træarter som rød- og ædelgran, ahorn og lærk indført i de danske skove.
Von Langen blev syg efter 15 års arbejde, og reformen nåede kun til Nordøstsjælland. Samtidigt frasalg af mange kongelige skove betød, at indsatsen ikke blev så omfattende som planlagt, men principperne går igen i dansk skovbrug den dag i dag.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er oplagt at aflægge Danmarks ældste levende træer et besøg. I Jægerspris Nordskov har skovvejene navne, og der er skiltet til de tre ældste ege, Kongeegen, Storkeegen og Snoegen. Fra Storkeegen kan man fortsætte ad stien mod nord og dermed komme ud på de fredede enge. Et smukt og stille sted.
Skoven er særdeles velegnet til cykling.
Der er fri adgang til de store strandenge og også fri færdsel på kysten.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 54' 18.27", Y: 11º 56' 29.78"
<p> Hornsherred, 8 km nordvest for Frederikssund.</p><p> Kør ad rute 56 mod Jægerspris og Kulhuse. En central P-plads (N 55º 54' 18.27" E 11º 56' 29.78'') er ved kirken i byen Skoven 7 km efter Jægerspris.</p><p> Kongeegen: (N 55º 54' 37.48" E 11º 59' 23.89") <br/> Storkeegen: (N 55º 54' 40.92" E 11º 58' 54.20")</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568d943fa43bc6f7&ll=55.909964,11.980247&spn=0.067351,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568d943fa43bc6f7&ll=55.909964,11.980247&spn=0.067351,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Jægerspris Nordskov </a> på et større kort </small></p>
<p> Hornsherred, 8 km nordvest for Frederikssund.</p><p> Kør ad rute 56 mod Jægerspris og Kulhuse. En central P-plads (N 55º 54' 18.27" E 11º 56' 29.78'') er ved kirken i byen Skoven 7 km efter Jægerspris.</p><p> Kongeegen: (N 55º 54' 37.48" E 11º 59' 23.89") <br/> Storkeegen: (N 55º 54' 40.92" E 11º 58' 54.20")</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568d943fa43bc6f7&ll=55.909964,11.980247&spn=0.067351,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568d943fa43bc6f7&ll=55.909964,11.980247&spn=0.067351,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Jægerspris Nordskov </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Skovbryn og strandenge mod Roskilde Fjord er fredet i 1988 – i alt 360 ha.
Fredningen omfatter en næsten 10 km lang kyststrækning og en smal del af den kystnære skov, nemlig den der ligger tættest på strandengene. Fredningen rummer også den store Bredvigmose i Nordskoven og de tre kæmpeege. Mose og ege blev allerede fredet i 1956. Bredvigmose har stået urørt siden 1920, og de mange bøge og elletræer giver den nu næsten et urskovsagtigt udseende.
Udover de tre kæmpeege er der fredet ikke færre end 200 andre 300-400 år gamle egetræer overalt i skoven. De bliver med tiden dette årtusindes kæmpeege.
Fredningssagen var langvarig. Den blev rejst af Naturfredningsforeningen i 1972, men blev først gennemført 16 år senere.
Det er samspillet mellem skov og strandenge, der er af stor interesse. Fredningen demonstrerer den naturlige vegetationsudvikling siden istidens ophør, hvor skov overalt i landet vandrede ind over lysåbne naturområder. De vidtstrakte flader, de våde strandenge og kystskoven, der består af en blandet løvskov, er værdifuld. Derfor er formålet med fredningen at fastholde dette landskabsbillede, bevare og forbedre livsbetingelser for dyr og planter gennem pleje. Desværre er skovmoserne og strandengene ved at vokse til.
Ejeren kunne fælde træerne før fredningen, hvis han ville. Fredningssagen var den første skovfredning, der i detaljer fastlagde de landskabelige værdier for fremtiden, herunder bestemte, at nogle træer og skovområder ikke måtte røres, ligesom dele af engene ikke må gødes eller modtage kemiske bekæmpelsesmidler. Fordi der stilles mange fordyrende krav til skovejeren blev der givet tre millioner kroner i erstatning.
Link til fredningskendelse
Jægerspris Nordskov , 1988
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Frederikssund Kommune
Torvet 2
3600 Frederikssund
Tlf. 47351000
DN-Frederikssund
Formand Per Seerup
Læs også:
Jægersborg Skovdistrikt: folder om Nordskoven. Kan bestilles på www.kongfrederik.dk (se under skoven – pris 10,- kr.).
Miljøministeriet Natura2000-område: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
