Jungshoved Nor

Introduktion

Området omkring Jungshoved er kendt blandt mange som området, hvor den navnkundige Gøngehøvding holdt til under krigen mod svenskerne i midten af 1600-tallet. Men der er betydeligt færre, som har været i området, der rummer store naturværdier i form af smukke fjordlandskaber.

Perlen ved Jungshoved Nor er uden tvivl landskabet omkring den ensomt beliggende Jungshoved Kirke, som ligger ved siden af resterne af et borganlæg fra middelalderen – et populært udflugtsmål. Det, der slår mange besøgende, er, at der stadig findes så forholdsvis uberørte områder på Sjælland.

Ved udmundningen af Jungshoved Nor ligger Junshoved Kirke, hvor man har et flot kig udover Bøgestrømmen helt til Nyord. Foto: Jan Kofod Winther

Landskabet

Jungshoved Nor er et lavvandet fjordlandskab med store omkringliggende herregårdsmarker. Markerne afbrydes af både skove og levende hegn, men området er meget sparsomt bebygget. Langs de fladvandede kyster ses flere steder større rørskovsområder, som vidner om, at havets magt ikke er særlig stor i dette meget lukkede farvand.

Jungshoved Nor udgør den østligste ende af det tunneldalssystem, der dannedes, da de store ismængder under sidste istid smeltede. Tunneldalssystemet fortsætter langt ind på Sjælland, hvor det er med til at danne en række af de mest karakteristiske landskaber.

Flere steder langs kysten ligger små fiskerlejer og småhavne, som er med til at give området dets helt særlige karakter.

Plantelivet

Strandsumpene og strandengene langs Jungshoved Nor rummer en meget rig, men vanskeligt tilgængelig flora. Tagrør dominerer, men blandt de øvrige sumpplanter finder man arter som rødbrun kogleaks og enskællet sumpstrå . Området er kendt for at huse et par af vores sjældneste planter, nemlig nøgleblomstret tusindgylden, der her har ét af sine to danske voksesteder. Desuden har man fundet den meget sjældne brakvandsplante stor najade i Noret.

På voldstedet, hvor Jungshoved Slot har ligget, har man i tidens løb fundet en række planter, som stammer fra de planter, man i sin tid dyrkede på slottet. Det drejer sig om både læge-planter, som for eksempel skov-løg og læge-hundetunge og dekorative planter som for eksempel akeleje og påskelilje .

Enskællet sumpstrå er almindelig i enge og sumpe, især ved kysten. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Dyrelivet omkring Jungshoved er ikke specielt rigt. På trods af de lavvandede områder, ser man forholdsvis få vandfugle. Det skyldes bedre fourageringsmuligheder i nærliggende lavvandede områder.

I agerlandet ser man de almindelige arter af pattedyr og fugle, men det, man måske lægger mest mærke til, er fouragerende rørhøge , der svæver over markerne. Rørhøgen yngler i rørskovene langs fjorden og kan udnytte den særlige kombination af rørskov og agerland som findes netop her.

Rørhøgen på jagt efter føde. Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Voldanlægget fra Jungshoved Slot ligger i dag frit tilgængeligt ved siden af Jungshoved Kirke. Den første borg blev bygget af kongen i midten af 1100-tallet med det formål at kontrollere sejladsen på Bøgestrømmen ud for slottet. Den blev omkring år 1500 erstattet af det, som kendes som Jungshoved Slot. Slottet var beboet af kongens lensmand, som stod for den daglige drift. I 1600-tallet begyndte slottet at forfalde, og det endte med, at svenskerne plyndrede det under Svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Siden blev slottet brudt ned og byggematerialerne genanvendt.

Den nuværende Jungshoved Kirke, som var en del af borganlægget, slap for at blive brudt ned og ligger i dag som det eneste markante bygningsværk i landskabet.

I 1657-60 var dele af Danmark og især Sjælland besat af svenske hære og København belejret. Kongen bad kaptajn Svend Povlsen om at tage til Sydsjælland med sine skånske dragoner for der at hverve yderligere folk blandt de lokale, og derefter genere svenskerne så meget som muligt. Det lykkedes over al forventning en måneds tid, hvorefter han via Møn måtte trække sig tilbage til København. Svenskerne tog derefter en grusom hævn overfor lokalbefolkningen. Han blev kendt som ”Gøngehøvdingen”, fordi han stammede fra Göinge Herred i Skåne. Men modstanden var forgæves, og Danmark tabte krigen.

Forfatteren Carit Etlar har udødeliggjort Gøngehøvdingen igennem sin roman af samme navn og har gjort Svend Poulsens bedrifter til en god historie – og dermed også gjort Jungshoved Slot kendt for mange.

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Fredningen omkring Jungshoved Nor er ikke let at opleve fra landsiden. Når man færdes på vejene indenfor fredningen, kan man få et vist indtryk af landskabet, men faktisk er der kun ét enkelt sted (Jungshoved Kirke), hvor man kan se fjordlandskabet forholdsvis tæt på.

Derfor kan det anbefales at opleve området fra søsiden i stedet. Det kræver en lavbundet båd, allerbedst en kajak. Men det er selvfølgelig en mulighed ikke alle har til rådighed.

En tur til Jungshoved Kirke og Slotsbanke er dog en god oplevelse for alle. Drej fra landevej 265 (5 km fra Præstø og 15 km fra Kalvehave) mod Jungshoved ad Jungshovedvej. Senere fortsættes til højre mod Jungshoved Kirke ad Hovmarken og snart endnu engang til højre mod Jungshoved Kirke.

Jungshoved Kirke ligger ensomt og ved en lille havn. Parkér ved kirken (N 55º 4’ 51.99” E 12º 7’ 20,92” ) eller havnen. Gå gennem det særprægede miljø om bag kirken til slotsbanken, hvorfra der er udsigt over en del af fjordlandskabet. Gå en tur rundt omkring Slotsbanken og afslut rundgangen oppe på voldstedet.

Hvis man ønsker endnu et lille indtryk af det fredede område, kan man dreje fra vej 265 (6 km fra Præstø og 11 km fra Kalvehave) ad Kragevigvej. Undervejs passerer man Husflidsskolen fra 1872. Vejen ender nær havet, og her kan man få et indtryk af landskabet, men området er langt fra noget udflugtsmål!

De beskrevne ruter kan uden problemer gøres på cykel. Vandreruten Sjællandsleden går igennem de fredede områder vest for Jungshoved Nor og kan være en god måde at opleve landskabet på. Se de lokale skilte eller www.sjaellandsleden.dk for mere detaljerede informationer.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 4’ 51.99”, Y: 12º 7’ 20,92”
 Drej fra landevej 265 (5 km fra Præstø og 15 km fra Kalvehave) mod Jungshoved ad Jungshovedvej. Senere fortsættes til højre mod Jungshoved Kirke ad Hovmarken og snart endnu engang til højre mod Jungshoved Kirke. GPS-koordinater: Ovenstående GPS-koordinater viser til Jungshoved Kirke.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475dfdfdf2d779dc03&ll=55.085933,12.111998&spn=0.017194,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475dfdfdf2d779dc03&ll=55.085933,12.111998&spn=0.017194,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Jungshoved Nor </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Fredningen af Jungshoved Nors omgivelser på 415 hektar fandt sted i 1976, efter at Danmarks Naturfredningsforening havde rejst fredningssag i 1970. Men allerede i 1962 var 34 hektar arealer omkring Stavreby og Kragevig blevet fredet. De fredede arealer omkring Jungshoved Nor dækker altså tilsammen 449 hektar. Den seneste fredningssag blev rejst for at forhindre en planlagt sommerhusudstykning i det sparsomt bebyggede landskab.

Fredningen Jungshoved Nor er en del af Ulvshale-Nyord vildtreservat, og der er derfor visse begrænsninger i området med hensyn til sejlads med motorbåd. Vandområderne er desuden EF-fuglebeskyttelsesområde.

Link til fredningskendelser

Jungshoved , 1976

Stavreby , 1962

Skovly, 1962

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43

Postboks 200

4760 Vordingborg

Tlf. 55363636