Jons Kapel og Ringebakkerne
Introduktion
Vandreturen ad den gamle redningssti fra fiskerlejet Vang til klippehulen Jons Kapel er blandt de smukkeste på den bornholmske vestkyst. Men det fredede bagland, som samlet kaldes Ringebakkerne, er bestemt også et besøg værd. Her er både åbne lyngheder, skovklædte og blomsterrige sprækkedale, gamle og nyere granitbrud og højstammet skov. Da det går op og ned, undertiden på ujævne klipper, er det en god idé at iføre sig solidt fodtøj og medbringe lidt at spise og især noget at drikke. Et besøg i den både frodige og overvældende natur i dette område er en af de klassiske udflugter på Bornholm.
Den lange trappe ned til Jons Kapel. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Det stærkt kuperede landskab syd for Vang på Bornholms vestkyst er såkaldt gammel udmark, altså åbne områder med græs og lyng, hvor de omkringboende bønders får og kreaturer græssede. Langs kysten løber redningsstien, der tidligere skulle muliggøre færdsel for redningsvæsenets vagtmandskab i uvejr. I dag består området af skov, småsøer og åbne områder med lyng og ene, og stejle klipper. Desuden har granitbrydningen sat sine tydelige spor, og især omkring de ældre, mindre brud findes der i dag en spændende natur og masser af stemning. Adskillige af de mindre brud er i dag vandfyldte.
Man kommer ned til fiskerlejet og udskibningshavnen i Vang via en flot serpentinevej. Lidt syd for den ligger endnu en udskibningsmole, der har forbindelse med Vangbruddet, hvor der foregår nogle oprydningsaktiviteter frem til 2014. Længere sydpå ligger Almeløkken, områdets andetstørste granitbrud, hvor brydningen blev indstillet i 2003. Begge disse granitbrud, samt flere andre mindre, ligger i det der kaldes Lille og Store Ringebakke.
Ringebakkerne er gennemskåret af flere sprækkedale, og en af de særlig flotte er den nord-sydvendte Ringedal, umiddelbart øst for bakkerne. Fra Vang havn fører en sti mellem fiskerhusene sydpå op i skoven, og den lille, restaurerede Ringedalsvandmølle passeres. Stien følger et antal mølledamme, der blev brugt til at holde vinterens vand tilbage til brug i møllen senere på sommeren. Lidt længere oppe i dalen ligger den største af mølledammene, Ringedalssøen, der er omkranset af øens største ur. I dette tilfælde er ur den geologiske betegnelse for en skråning, der er fyldt op med klippestykker, som af frosten er sprængt ud af det faste grundfjeld.
Syd for Ringebakkerne ligger en anden smuk sprækkedal, den meget frodige Blåskinsdal, hvis bæk ender i et urskovsagtigt vandfald helt ude ved kysten. Når bornholmerne skal opleve en af øens smukkeste sprækkedale om foråret, vælger de ofte denne. For om foråret er dalens bund nærmest dækket af blå anemoner, mens elm og avnbøg står med svulmende knopper.
Ude ved kysten, lidt syd for Blåskinsdalen, ligger Jons Kapel, der er en hule inde i en fritstående klippe. Den og de andre klippehuler længere sydpå er smukke eksempler på det geologer kalder tørre ovne. Trappen ned til stranden befinder sig i en kløft med lodrette vægge, som er opstået ved forvitring af en såkaldt diabasgang (som er en revne i grundfjeldet fyldt med størknet magma).
På grund af de mange brud i Ringebakkerne har man her særlige muligheder for at se selve grundfjeldet, den såkaldte vanggranit. Vanggranitten findes i den nordvestlige del af Bornholm, i et bælte mellem hammergranitten og den bornholmske gnejs (som det meste af det bornholmske underfjeld består af). Vanggranitten er mellemkornet og mørkegrå, med et tydeligt anstrøg af rødt.
De enkelte mineraler (som granit og alle andre bjergarter er opbygget af) er så store, at de nemt kan skelnes fra hinanden. Det er også karakteristisk for vanggranitten, at de mørke mineraler er samlet i små pletter på op til 1 cm i diameter. Enkelte steder er granitten mere eller mindre stribet, fordi de mørke mineralpletter er aflange og parallelle.
Vanggranitten tilhører den gruppe af bjergarter, som kaldes magmabjergarter. Da de er dannet ved størkning af smeltede stenmasser fra Jordens indre, kaldes de også for dybbjergarter. Bevægelser i jordskorpen har løftet disse dybbjergarter op til overfladen. Vanggranitten menes at være dannet for omkring 1,4 milliarder år siden, hvilket betyder, at den er yngre end for eksempel gnejs og rønnegranit, der begge er dannet for 1,7 milliarder år siden.
I dalene er der frodigt og et helt andet klima end ude ved klipperne. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
I skovområderne vokser gamle graner mellem fyr , eg , løn og ask , og naturligvis den allestedsnærværende fuglekirsebær . Vedbend og kaprifolie (også kaldet vedvindel) snor sig lystigt op ad træerne. Om foråret vader man næsten i tyndakset gøgeurt langs stierne og senere er det dag-pragtstjerner , der gør sig bemærket. Af andre interessante urter kan nævnes bakke-potentil, liljekonval , soløje , smalbladet høgeurt , plettet kongepen , nikkende limurt , knoldet mjødurt , hulkravet kodriver , skælrod og håret viol. Af bregnearter kan nævnes almindelig engelsød og mangeløv samt den sjældne sort radeløv .
Både hvid , gul og blå anemone er almindelige, og ved Jons Kapel findes også svovlgul anemone , som er en krydsning mellem hvid og gul anemone. Bærelskere vil synes om at både blåbær og brombær vokser her i rigelige mængder. På stranden neden for klippekysten vokser flere steder strandkål , læge-kokleare , østersø-hjælme og den meget sjældne spydbladet skjolddrager . Kystens træer og buske omfatter blandt andet sort og rød dværgmispel , samt aksel-røn , tarmvrid-røn , skovæbler , slåen , tjørn og forskellige rosenarter.
Tyndakset gøgeurt har sit navn efter at den blomstrer samtidig med at gøgen kukker. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
På hylder og i sprækker på de op til 30 meter høje, stejle kystklipper yngler en masse sølvmåger , men også en del alliker , stære og forvildede tamduer. Da klippevæggene er gammel vandrefalkeplads, og da den er vendt tilbage som ynglefugl på Bornholm (nord for Vang), er det ikke utænkeligt, at den også en dag slår sig ned her.
I krattene yngler forskellige småfugle som gulspurv , tornirisk , tornsanger og nattergale – masser af nattergale, især i de fugtige dalstrøg. Både Blåskinsdalen og Ringedalen er fine udflugtsmål for nattergaleture i maj-juni. I skovene ser og hører man mange af øens almindelige skovfugle. Især spætterne, som stor flagspætte og sortspætte , samt de forskellige mejsearter, lægger man mærke til.
Vandrefalken er en af verdens hurtigste flyvere.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Vang er et malerisk fiskerleje, hvis huse ligger på terrasser op ad skrænterne. Man føler sig hensat til et bjerglandskab, når man kører ad serpentinevejen ned gennem byen. Ligesom de mange andre små fiskerlejer på Bornholm har Vang oprindelig været en naturlig havn for middelalderens fiskere, godt beskyttet af den grønne kystbakke – vangen, der oprindelig må have givet stedet sit navn.
I nyere tid var det imidlertid ikke fiskeriet, men grundfjeldet, der bidrog til stedets vækst. Vanggranitten har været udnyttet langt tilbage i tiden, hvilket der ses mange spor af nord og syd for byen, men i slutningen af 1800-tallet påbegyndte man en industriel udnyttelse af granitten. Det var ikke mindst genopbygningen af Christiansborg Slot efter branden i 1884, som skabte forudsætningerne for dette.
Stenbruddet blev hurtigt en stor arbejdsplads, og i 1930’erne var arbejdsstyrken oppe på omkring 200 mand. Vang blev derfor hjemsted for den faglige arbejderbevægelse på Nordbornholm. Fra slutningen af 1960’erne har aktiviteterne været begrænsede, men brydningen fik dog en opblomstring i forbindelse med Storebæltsprojektet. På havnen er der en udstilling om granitbruddet med plancher og sten.
Ringedalsmøllen (også kaldet Vang Mølle) er den eneste overfaldsvandmølle, der er tilbage på Bornholm. Den blev bygget i 1811 og var i funktion frem til 1905. Oppe i Ringedalen har man ved hjælp af stengærder og jordvolde kunnet stemme vandet fra Ringebækken op. Møllen, der ejes af Foreningen Bornholm, blev fredet i 1959. I 1986 foretog man en gennemgribende restaurering af vandmøllen både indvendig og udvendig, og desuden blev den øverste mølledam genetableret.
I Ringedalen findes en klippehule, der er opstået ved frostsprængninger i granitten, og som kaldes for “Kaje-Måns holl”. Ifølge en overlevering skjulte morderen Kaje-Måns sig her, inden han blev pågrebet af lovens håndhæver. Han forlod den kun om natten for at gå på tyvetogt på de nærliggende gårde. Forfatteren Bent Rying har i romanen “Ildvinter” fra 1946 pustet liv i historien om Kaje-Måns, som han lader udspille sig i 1658, det år, hvor Bornholm blev befriet fra den svenske besættelse af de gæve bornholmere. I romanen har Kaje-Måns en tam allike, og kaja er det bornholmske ord for allike.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det fine stisystem giver rige muligheder for både korte og lange vandreture i området. Der løber også en cykelsti gennem området. Men da det går op og ned undervejs, kan vandreturene godt være lidt anstrengende, og især de mindre stier er ikke egnede for dårligt gående eller folk med barnevogne. De fleste kan dog klare stien fra Vang op forbi vandmøllen til Ringedalssøen og stien fra traktørstedet på Jons Kapelvej ud til trappen ned til Jons Kapel.
Turforslag
Følgende to ture kan anbefales. De er begge markeret undervejs på forskellige måder og byder både på imponerende havudsigter og naturskovsagtige oplevelser. Den korte tur (blå tur) udgår ved traktørstedet i nærheden af Jons Kapel og er på 2,5 km. Til denne rute er udgivet folderen ”Jons Kapel”, der også fører gennem Blåskinsdalen.
En længere tur (grøn tur) tager udgangspunkt fra P-pladsen i Vang. Herfra går man op forbi Ringedalsmøllen og frem til Ringedalssøen, ned omkring Almeløkke granitbrud og ind gennem Blåskinsdalen. Ude ved kysten støder man på redningsstien, som man følger sydpå til trappen ned til Jons Kapel. Når man kommer op igen, følger man redningsstien mod nord, tilbage til Vang. Denne tur er på omkring 6 km og kan klares på 3-4 timer.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Vang. Et mindre fiskerleje ved foden af kystbakken. Her er bænke og borde samt en udstilling om stenhuggernes arbejde ved havnen.
2. Vandmølle. Bornholms eneste bevarede overfaldsmølle, der er smukt restaureret med stråtag og hvidkalkede mure.
3. Ringedalssøen. Skoven ved den restaurerede mølledam er meget frodig. Her er ask, rødel, fuglekirsebær og avnbøg med klatrende vedbend i træerne og på klipperne. I skovbunden vokser blandt andet tyndakset gøgeurt.
4. Almeløkken. Områdets næststørste granitbrud, hvis aktiviteter blev indstillet i 2003. Her er gode muligheder for nærstudier af vanggranitten.
5. Blåskinsdalen. En særdeles frodig sprækkedal. På dalens nordskrænt ligger en stor vandreblok, en såkaldt jættebold eller på bornholmsk: jættebujl. Den især synlig på sin udsatte plads om vinteren.
6. Duehul. Denne tørre ovn er vanskeligt tilgængelig, men ligger ved et lille vandfald hvor Blåskinsdalebækken udmunder i kysten.
7. Jons Kapel. En 22 meter høj, fritstående klippe med en tør ovn ved foden. Sagnet fortæller, at en missionær ved navn Jon boede i en grotte i klippen og prædikede fra klippens top. Mellem de mange rullesten syd for Jons Kapel finder man en del jættegryder, som er skålformede fordybninger i klipperne forårsaget af en ensartet bevægelse af vandet.
8. Traktørsted. Her kan man købe is, kaffe og en masse gammeldags bornholmske souvenirs.
9. Klondike. Et område med nogle små idylliske damme i klipperne efter mindre granitbrud.
Se også: Vangbruddet. Områdets største granitbrud, hvor der frem til 2014 kun foregår oprydning. Over vejen ud til udskibningsmolen er der opført en markant jernbro af kunstneren Peter Bonnén.
Vejbeskrivelse
<p> Ringebakkerne og Jons Kapel ligger på Nordvestbornholm, nord for Hasle og sydvest for Allinge.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Borrelyngvej eller rute 159 (landevejen mellem Hasle og Allinge) går forbi området. Sidevejen Jons Kapelvej fører frem til en P-plads i nærheden af Jons Kapel og sidevejen Vang fører ned til havnen i Vang.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Busrute 1 A mellem Rønne og Allinge-Sandvig har stoppested ved Jons Kapelvej på Borrelyngvej og på Vang Havn.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Nedenstående koordinater viser Vang Havn og P-pladsen ved Jons Kapel:</p><p> Vang Havn: <br/> Lat: N 55º 14' 52.64" <br/> Long: E 14º 44' 7.53" <br/> <a href="http://www.findvej.dk/Vang127,3790" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Jons Kapel: <br/> Lat: N 55º 13' 51.57" <br/> Long: E 14º 43' 31.01" <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000478147383d1a4156d9&ll=55.233257,14.726744&spn=0.008565,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000478147383d1a4156d9&ll=55.233257,14.726744&spn=0.008565,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Jons Kapel </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I dag er hele området, med Lille og Store Ringebakke, Ringedalen, Blåskinsdalen og kysten med redningsstien mellem Vang og Jons Kapel, fredet. Men fredningsforløbet har været et langt, sejt træk for Danmarks Naturfredningsforening og andre, der har ønsket at beskytte dette særprægede og smukke landskab. Konflikten har været klassisk: store bevaringsinteresser over for en samfundsvigtig industri.
Allerede i 1907 blev klippepartiet med Jons Kapel fredet og i årene 1938, 1939, 1968, 1969, 1971 og i 1988 blev hele området mere eller mindre fredet. Desuden blev der indgået frivillige aftaler med ejerne af stenbruddet, som oprindelig var Hasle Granit A/S, men i dag er NCC Råstoffer. På grund af store leverancer til Storebæltsbroen genoptog man granitbrydningen, og desuden ønskede man at inddrage et kystnært areal til brydning. I 1985 nedsatte man derfor et Ringebakkeudvalg med repræsentanter for Hasle Granit A/S, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Vang Grundejerforening og de lokale myndigheder. Denne arbejdsgruppe nåede frem til en samlet fredningsplan, som trådte i kraft ved Naturklagenævnets afgørelse i 1997. Det fredede område omfatter 127 hektar.
Med fredningen ønsker man ikke blot at beskytte det smukke landskab mod yderligere råstofindvinding, men også at sikre de biologiske og geologiske værdier. Offentligheden har i vidt omfang adgang til området og på visse strækninger er klippeklatring endda tilladt. Man skal dog udvise forsigtighed når man færdes i granitbruddene, og især skal det på det kraftigste frarådes at gå ind under de stejle vægge, da løse sten og blokke med jævne mellemrum falder ned. Al færdsel i området sker på eget ansvar.
Områderne omkring de tidligere granitbrud (Ringedalen og området mellem bruddene og kysten) ejes af Naturstyrelsen, som også er ansvarlig for naturplejen.
Link til fredningskendelser
Jons Kapel – adgang, 1907
Tuleborg , 1938
Ringebakkerne , 1997
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også
Bogen “Geologisk set – Bornholm” (om Vang Granit).
Folder om sporet ved Jons Kapel