Humlebæk Fiskerleje

Det er uvist, hvornår fiskerlejet er opstået, men forudsætningerne for en naturhavn, hvor fiskerbådene har kunnet hales op, har været til stede ved Humlebækkens udløb i Øresund. Her lå også datidens fiskerhuse. Fra jordebøger ved man, at der i 1588 eksempelvis boede 8 fiskere i Humlebæk. Humlebæks ældste kro blev drevet herfra i fiskerlejets sydlige ende ved siden af smedjen fra sidst i 1600-tallet.

Havnen blev ikke anlagt af hensyn til fiskeriet, men for at styrke nationen i kampen mod den engelske flåde. I 1810 besluttede Frederik d. VI, at havnen skulle anlægges for “10 Fods dybgaaende Fartøier”. Kanonbådene skulle ligge på lur i en inderhavn kaldet “Bassinet” – den nuværende kirkegårdssø – men planerne blev opgivet i 1815. Yderhavnen var længe undervejs, men fra omkring 1840 fik dampskibsfarten mellem København og Helsingør stor betydning for besejlingen af Humlebæk Havn både med fragt og personer. Inden havnen fandt sit nuværende udtryk som en idyllisk Øresundshavn domineret af lystsejlere, havde fiskerne haft deres storhedstid i havnen. Fiskerhusene nord for havnen er et smukt vidnesbyrd herom.