Horreby Lyng

Introduktion

Der findes ikke mange højmoser i det østlige Danmark, og Horreby Lyng er en af de største. Desværre er mosen gennem årene blevet meget lukket på grund af tilgroning, men hvis man tager sig tid til at gå lidt på opdagelse, kan man stadig finde flere af de karakteristiske plantearter, som vokser i netop denne landskabstype.

Horreby Lyng har højmosekarakter, selvom den er ved at være groet til. Her ses kæruld og tørvemos. Foto: Thomas Eriksen

Landskabet

Horreby Lyng var oprindeligt en sø, der efterhånden groede til og blev til lavmose og senere højmose. Mosen er ødelagt af lang tids tørvegravning og grøftegravning og lå i mange år som en række vandfyldte grave under tilgroning. Mosen er nu tæt bevokset med især birketræer, og det er derfor svært at se de gamle tørvegrave, der findes mange steder i mosen. I et mindre område midt i mosen findes der et åbent område med græs og hedelyng, som plejes for at undgå tilgroning.

I Horreby Lyng findes dog stadig små partier med aktiv højmose. Der findes til gengæld store arealer med nedbrudt højmose, samt mange brunvandede søer og tørveskær med hængesæk af tørvemos. Den øvrige del af området er i dag skovbevokset tørvemose og blandet skov med elletræer. Der har ikke oprindeligt været træer på de danske højmoser.

Stien fra P-plads fører først ind i mosen, hvor der er vand på begge sider af stien – siden ind til et lyngområde. Foto: Thomas Eriksen

Plantelivet

På trods af tilgroningen findes der stadig en række af højmosens karakterplanter f.eks. tørvemos , rundbladet soldug , tranebær (sjælden på Lolland/Falster), hjertelæbe og smalbladet kæruld ). Også kongebregne , alm. blærerod , hvid næbfrø , liden siv , langbladet ranunkel , spæd pindsvineknop , tormentil , femradet ulvefod , tyttebær tue-siv , tandbælg og rosmarinlyng findes. I nogle af de særlig dybe tørvegrave finder man hvas avneknippe . På enge i den nordlige del af mosen, findes rigkær med maj-gøgeurt , seline, vinget perikon og vild hør og løgurt . Men man skal være opmærksom på, at det rent praktisk er svært at komme til at se disse på grund af tilgroningen, og fordi der kun er offentlig adgang ad veje og stier.

Fredningen sikrer, at indførte nåletræer, med undtagelse af skov-fyr , efterhånden vil forsvinde, og at der fortages afgræsning/høslæt i det åbne område i mosens midte til gavn for blandt andet hedelyng .

Dyrelivet

På grund af tilgroningen huser Horreby Lyng ikke særlig mange vandfugle, men man kan dog se og høre en række almindelige småfugle som for eksempel løvsanger . I Lyngmosen kan man se toppet lappedykker , gråstrubet lappedykker og lille lappedykker samt rørhøg , hvepsevåge og fjordterne (sidst registreret i 1996).

I 2004 fandt man stor kærguldsmed. Hannen kendes på den citrongule tegning på bagkroppen. Den bliver op til 45 mm lang. Stor kærguldsmed er en af vores 3 fredede guldsmede. Stor kærguldsmed har altid været sjælden i Danmark, men er også gået tilbage i løbet af de sidste hundrede år. Efter tilbagegang i 1900-tallet findes den nu kun ved nogle få søer eller vandhuller på Sjælland og Falster. Stor kærguldsmed yngler i stillestående, næringsfattige eller svagt næringsrige søer og vandhuller i skov eller tæt på krat og buskads. Den foretrækker solbeskinnede vande med mange forskellige vandplanter og undervandsmosser.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Fra P-pladsen vest for Horreby Lyng fører en vej ind i mosen. Denne ”hovedvej” følges forbi en bom indtil man kommer til det åbne lyngområde. Man kan nu følge en trampesti til højre syd om et åbent vandområde. Følg mosen rund på trampesti (kan være våd) indtil du er tilbage på hovedstien ved det åbne lyngområde. Man kan dog også få et udmærket indtryk af Horreby Lyng ved udelukkende at følge ”hovedvejen” til lyngområdet.

Vær opmærksom på at skoven/mosen er privatejet og man skal følge naturbeskyttelseslovens regler for ophold i private skove (bl.a. ophold kun fra kl. 7 til solnedgang og kun gå på stier). Der kan være jagt i mosen.

Vejbeskrivelse

GPS X:54º 48' 33.49", Y: 12º 0' 17.91"
<p> Drej fra rute 271 mellem Nykøbing (10) og Stubbekøbing (10) i Horreby og kør ad Lyngvejen mod Horreby Lyng. Efter 0,7 km viser et skilt til venstre mod Horreby Lyng ved Spangvej. Vejen ender umiddelbart efter i en P-plads (N 54º 48' 33.49" E 12º 0' 17.91").</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.81011&longitude=12.00544&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>

Fredningen og dens pleje

Omkring halvdelen af Horreby Lyng blev fredet i 1961. Men det var først i 1981, at hele mosen blev fredet. Ved denne fredning blev ca. 254 ha fredet, men opdelt i to zoner med forskellig beskyttelse. Kerneområdet er selve mosen, hvor det ikke er tilladt at bygge, opdyrke, afvande, gøde eller anvende kemiske bekæmpelsesmidler. Endvidere blev der lavet regulering af skovdriften i kerneområdet (ca. 185 ha) og skabt mulighed for naturpleje for at genskabe åbne områder. Alt dette blev bestemt for at bevare og til dels genskabe højmosen med den plantevækst, der er naturlig for sådan en mose og for at opretholde en klar afgrænsning mod det omgivende agerland.

I den omliggende smalle zone (ca. 69 ha) blev der lavet et beskyttelsesbælte for mosen. Her må der ikke bygges og beplantes, men der kan dog opføres bygninger til almindelig landbrugsmæssig drift.

Lyngmosen, området nord for selve Horreby Lyng men indenfor det fredede område, har fået tilført spildevand indtil 1996, hvor det blev afskåret. Fosforkoncentrationen i mosen er meget høj og den atmosfæriske tilgang af kvælstof i de to moser er langt over tålegrænsen for en højmose. Horreby Lyng ligger midt i et landbrugsområde med svinebrug, hvorfra der kommer kvælstof med luften.

Sitkagran og rynket rose, der er to invasive arter, har etableret sig i moseområdet. For at sikre området som aktiv højmose i fremtiden foreslår forfatterne til Natura2000-basisanalysen for Horreby Lyng at vandstanden forbedres i mosen og at der ryddes vedplanter over store arealer. De mange fredede enge rundt om Horreby Lyng bør afgræsses, og græsningsplejen i den centrale del af lyngen bør udvides.

Fredningen sikrer, at højmosen, som ejes af en lang række private lodsejere, er tilgængelig for offentligheden. Vær dog opmærksom på, at området bruges til jagt.

Link til fredningskendelsen

Horreby Lyng , 1981

Højmosen er ved at gro til i bl.a. birk. Foto: Thomas Eriksen

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Guldborgsund Kommune

Rådhuset

Parkvej 37

4800 Nykøbing F

Tlf: 54731000

Læs også

Miljøministeriet Natura2000-området: Horreby Lyng og Listrup Lyng