Holmegårds Mose

Introduktion

Holmegårds Mose er Sjællands største højmose – en landskabstype der ikke er meget af i Danmark og især ikke på Øerne. Faktisk er Holmegårds Mose den ene af Sjællands to tilbageværende højmoser! Når man kommer ind i mosen, kan man føle sig hensat til Sverige eller Jylland, så forskelligt er dette landskab fra det øvrige Sjællandske landskab.

Mosen med de gamle tørveudgravninger bagest og mod øst indrammer højmosen. Foto: Jan Kofod Winther

Landskabet

Efter den sidste istid dannedes der en stor sø i det område, hvor Holmegårds Mose ligger i dag. Mosen groede efterhånden til med tørvemosser og dannede en typisk højmose.

Tørvemosset fungerer som en stor svamp, der opsuger nedbøren. Den egentlige højmose, som er på 40 hektar, har ikke tilløb udefra, men får kun vand fra regn og sne. Når man færdes på højmosefladen, er det tydeligt at se, hvordan højmoser har fået deres navn. Mosens midte ligger nemlig en del højere end det omgivende landskab. Den øvrige mose, omkring den egentlige højmose er stærkt præget af tidligere tiders tørvegravning med mange firkantede huller, som er mere eller mindre vandfyldte og tilgroede. Desværre har Holmegårds Mose mistet noget af sin karakter på grund af dræning gennem mange år, men nu prøver man at genskabe det oprindelige landskab, blandt andet ved at hindre tilgroning af den åbne højmoseflade.

Plantelivet

Selve højmosen domineres af tørvemosser (Sphagnum), som danner en stor svampelignende flade i mosens midte. I sensommeren kan man opleve hele mosens hedelyng i blomst, mens man i de fugtige områder kan finde planter som smalbladet kæruld , klokkeklyng , tranebær og de to arter af insektædende soldug . Endvidere vibefedt og blærerod , som også er kødædende.

Den øvrige del af Holmegårds Mose er mange steder vokset til med birketræer og kan umiddelbart se meget ensartet ud. Men faktisk findes der en lang række forskellige plantesamfund i mosen på grund af tørvegravningen. Gravningen er foretaget i vidt forskellig dybde, og dette kombineret med mosens geologiske opbygning giver mulighed for vidt forskellige vækstbetingelser for planter.

Genopretning af arealet med aktiv højmose bliver på bekostning af birkeskoven, der forsøges ryddet med håndkraft. I den nordlige del af mosen konkurrerer hvas avneknippe og mygblomst om pladsen. Bevaring af begge arter kan også komme i konflikt med genopretning af højmosen. Hvor højmosen er nedbrudt ses mængder af græsarten blåtop .

Blærerod er en lille gul maskeformet blomst, men det er under vandet, at de blæreformede fangstorganer sidder. Blærerne er knappenålsstore og der kan være i hundredvis af dem. Lange trådlignende hår leder byttedyr som tøffeldyr og cyclops til blæren, hvor de enzymer oplæser dem.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

I de mange tørveskær yngler blandt andet gråstrubet lappedykker , der med sin hæse stemme også kan høres langt væk. Holmegårds Mose er kendt for, at man om natten i forsommeren kan høre flere af vores sjældnere fugle som er mere eller mindre knyttet til vand. Det drejer sig om græshoppesanger , plettet rørvagtel og engsnarre, hvis kraftige stemmer ofte kan høres i de åbne områder omkring Røde Bro. Rørhøg yngler og mosehornugle har ynglet i mosen.

I fuglenes træktid og om vinteren raster en del ænder og gæs i mosen. Sædgæs kan ofte ses på de åbne områder, og her kan også stå flokke af sangsvaner . Der kan desuden være en del rovfugle som for eksempel musvåge og blå kærhøg .

På højmosefladen finder man flere arter af sommerfugle, som er specielt knytte til denne type natur, for eksempel mose-blåfugl og mose-perlemorssommerfugl . Mosen er også levested for krybdyr som snog og hugorm samt stålorm og skovfirben .

Moseperlesommerfugl søger til klokkelyng, kragefod og tidsler i højmoser. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Der har været gravet tørv i Holmegårds Mose i mange hundrede år. Men gravning tog fart, da man grundlagde Holmegårds Glasværk i 1825. Tørven blev anvendt som brændsel til fremstilling af glas. I 1924 gik man over til kulfyring, og dermed blev presset på mosen lettet. Men mange almindelige mennesker fortsatte med at hente deres brændsel i Holmegårds Mose og det var først sidst i 1940’erne, at tørvegravningen ophørte.

Holmegårds Glasværk er i dag en moderne virksomhed. I forbindelse med fabrikken er der lavet museum, butikker og restaurant, som er et besøg værd. Gå også en tur i det særprægede miljø med arbejderboliger omkring glasværket.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Holmegårds Mose er privatejet, og adgangen er begrænset efter Naturbeskyttelseslovens rammer. Vær opmærksom på at vejene i mosen kan være meget mudrede.

Den bedste adgangsvej til Holmegårds Mose går gennem Fensmark Skov. Kør i retning mod Herlufmagle i Fensmark. Lige udenfor Fensmark når man frem til Fensmark Skov ved nogle huse. Her viser et skilt til en P-plads (N 55º 17’ 10.76” E 11º 47’ 44.52” ) og en gangsti til mosen. Der er opstillet et kort ved P-pladsen.

To afmærkede vandreruter fører ind i Holmegårds Mose. En blå rute på ca. 2,5 km går gennem selve højmosefladen og giver en enestående mulighed for at opleve denne. En rød rute på ca. 5 km fører gennem områder med gamle tørveskær.

På vejen mellem Fensmark og Skuderløse findes der en mindre P-plads (N 55º 17’ 10.90 E 11º 47’ 44,72”) 750 m nord for Holmegård. Herfra kan man gå ind i Holmegårds Mose. Hvor den lidt større vej ind i mosen drejer til venstre, kan man i stedet gå til højre mod Porsmosen. Vejen her fører frem til en række åbne vandflader. Fortsætter man derimod ad vejen til venstre kommer man dybere ind i mosen.

Røde Bro ved Porsmosen, som er broen over Susåen på vejen mellem Fensmark og Skuderløse, kan være et godt punkt at lytte fra om sommeren, hvis man er interesseret i at høre nataktive syngende vandfugle. Der er udsigt over området fra Gødstrup Engsø.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 17’ 10.76”, Y: 11º 47’ 44.52”
 Holmegårds Mose er privatejet, og adgangen er begrænset efter Naturbeskyttelseslovens rammer. Vær opmærksom på at vejene i mosen kan være meget mudrede. Den bedste adgangsvej til Holmegårds Mose går gennem Fensmark Skov. Kør i retning mod Herlufmagle i Fensmark. Lige udenfor Fensmark når man frem til Fensmark Skov ved nogle huse. Her viser et skilt til en P-plads (N 55º 17’ 10.76” E 11º 47’ 44.52” ) og en gangsti til mosen. Der er opstillet et kort ved P-pladsen. <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475ce061358afc66e3&ll=55.296418,11.813908&spn=0.034206,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475ce061358afc66e3&ll=55.296418,11.813908&spn=0.034206,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Holmegårds Mose </a> på et større kort På vejen mellem Fensmark og Skuderløse findes der en mindre P-plads (N 55º 17’ 10.90 E 11º 47’ 44,72”) 750 m nord for Holmegård. Herfra kan man gå ind i Holmegårds Mose. Hvor den lidt større vej ind i mosen drejer til venstre, kan man i stedet gå til højre. Vejen her fører frem til en række åbne vandflader. Fortsætter man derimod ad vejen til venstre kommer man dybere ind i mosen.

Fredningen og dens pleje

Holmegårds Mose blev fredet første gang i 1987. Fredningen omfattede 326 hektar af mosens samlede areal på omkring 600 hektar.

Fredningen indebar desværre ikke, at man kunne hæve vandstanden i mosen, som gennem årene var blevet drænet kraftigt. Derfor kunne man ikke opretholde en blot nogenlunde naturlig tilstand i mosen. I 2007 blev fredningen udvidet og skærpet på grundlag af et fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening, og nu blev det muligt at hæve vandstanden. Ved hjælp af frivillige har man ryddet store områder for birketræer, der truede med at overvokse og udtørre mosen, og dette i sammenhæng med en vandstandsstigning giver håb om, at man kan få genoprettet højmosens naturlige tilstand. Naturklagenævnet har afgjort fredningen i 2009, som nu omfatter 547 ha.

Rigkæret i mosens sydlige del er blevet ryddet, og der er fældet rød-el omkring mygblomst voksestedet i det nordlige kær.

Holmegårds Mose er EF-fuglebeskyttelsesområde.

Link til fredningskendelse

Holmegård Mose , 2009

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Næstved Kommune

Rådmandshaven 20

4700 Næstved

Tlf. 55885588

Læs også:

www.holmegård-mose.dk er en hjemmeside, der informerer om mosen.

Miljøministeriets Natura2000-område for bl.a. Holmegårds Mose.