Holkenhavn Fjord
Introduktion
Den 2 kilometer lange Holckenhavn Fjord syd for Nyborg er en naturperle med rigt fugleliv året rundt. Gennem vinterhalvåret er fjorden rasteplads for talrige vandfugle. I sommerhalvåret findes mange ynglefugle knyttet til fjorden og dens opland af rørskove, enge, overdrev og krat. Holckenhavn Fjord modtager vand fra Vindinge Å og Ørbæk Å og har udløb gennem en dæmning til Nyborg Fjord.
En del af den gamle banestrækning mellem Nyborg og Svendborg er udlagt som natursti. Stien fører gæsten langs nordsiden af Holckenhavn Fjord og op gennem Vindinge Ådal forbi Gammelborg, som måske er forgængeren til Nyborg Slot. En botanisk sjældenhed er, at svalerod vokser enkelte steder på åbne og stenede steder langs bredden af Holckenhavn Fjord.
Gennem hele vinteren er vandstanden i Holckenhavn Fjord så høj, at P-pladsen på dæmningen oversvømmes delvist.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Under istiden dannede Holckenhavn Fjord udløb for et forgrenet net af tunneldale, der rakte ind over Fyn og afvandede de smeltende ismasser dengang. Siden har en landhævning fundet sted. Samtidig har Ørbæk Å og Vindinge Å aflejret fint sand og dynd omkring deres udløb. Endelig har fjordbundens og breddernes vegetation dannet tørv. Alt i alt er Holckenhavn Fjord siden oldtiden blevet mindre og mindre.
Fjorden fra sin rolige side. Foto: Torben Gang Rasmussen
Dyrelivet
Fra den vestlige del af vandrestien langs nordsiden af Holckenhavn Fjord og op langs Vindinge Ådal er der muligheder for at opleve områdets fugleliv på tæt hold.
I bunden af Holckenhavn Fjord yngler atlingand, skeand , gravand , knopsvane , toppet skallesluger og grågås og engene langs den nederste del af Vindinge Å er yngleplads for vibe , rødben , sanglærke og engpiber . Rørskovene huser vandrikse samt småfugle som græshoppesanger , sivsanger , rørsanger , skægmejse og rørspurv . I de fugtige krat langs Ørbæk Å findes nogle af egnens største bestande af nattergal . Endelig er fiskehejre og rørhøg ynglefugle i området.
Vinteren igennem er Holckenhavn Fjord rastested for store flokke af vandfugle. Lille lappedykker , grågås , gråand , troldand og blishøne kan forekomme talrigt. Fiskeørn er iagttaget flere gange som strejfgæst i efterårsmånederne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En vandre- og cykeltur følger en lille del af den gamle banestrækning fra Nyborg til Svendborg. Stien er næsten 4 kilometer lang, og strækker sig langs nordsiden af Holkenhavn Fjord. Efter en passage over Vindinge Å drejer stien mod nord og følger den vestlige kant af Vindinge Ådal.
Seværdigheder
Seværdigheder i det fredede område er Banestien (1), Holckenhavn Fjord (2), Vindinge Ådal (3) og krattet med nattergal ved Ørbæk Å (4).
Vejbeskrivelse
<p> Fra Nyborg kører man ad Dyrehavevej mod Svendborg. Parker evt. på dæmningen mellem Hockenhavn Fjord og Nyborg Fjord. Ovenstående GPS-koordinater viser hertil.</p><p> Alternativt kan man følge cykel- og vandrestien på den nedlagte bane mellem Nyborg og Svendborg, som udgår fra Kastanievej (GPS N 55° 18,206' Ø 10° 46,512') i det sydlige Nyborg og slutter ved Åvej i Vindinge (GPS N 55° 18,459' Ø 10° 44,049').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047eca0eebc460170c8&ll=55.298763,10.765743&spn=0.017102,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047eca0eebc460170c8&ll=55.298763,10.765743&spn=0.017102,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Holckenhavn Fjord </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Oplandet omkring den vestlige del af Holckenhavn Fjord blev fredet ved kendelser i 1970’erne og 80’erne. Fredningen dækker 150 hektar og strækker sig ind langs Ørbæk Å og Vindinge Å. Sagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening.
Formålet med fredningen er at bevare landskabet i sin nuværende tilstand, at beskytte eventuelle forekomster af oldtids- og middelalderminder samt at værne om fuglelivet i Holkenhavn Fjord. Fredningen blev gennemført trods protest fra Holckenhavn Gods, som ønskede at opføre bolig og driftsbygninger til landbrug midt i ådalen. Der er udbetalt erstatninger til de berørte jordejere.
En ulovligt gravet dam blev til eng igen!
I 1992 blev en ulovligt gravet dam i Vindinge Ådal genopfyldt. Sagen blev rejst i Overfredningsnævnet, som nægtede at give dispensation med tilbagevirkende kraft. Argumentet var, at den nygravede dam ikke ville øge områdets naturværdi. Desuden var anlægget i strid med intentionen om, at der ikke måtte ske ændringer i ådalens terræn.
Link til fredningskendelse
Holckenhavn Fjord ,
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Nyborg Kommune
Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf: 63337000