Himmelbjerget
Introduktion
Himmelbjerget er en 147 meter høj bakke med et smukt udsigtstårn på toppen. På grund af sin beliggenhed ud til Julsø er Himmelbjerget nok landets mest kendte og besøgte udsigtspunkt og er på mange måder selve indbegrebet af det midtjyske søhøjland. Da området har været et yndet udflugtsmål i næsten 150 år, finder man også en lang række mindesten og træer, der fortæller danmarkshistorie. Der er flere vandreruter omkring Himmelbjerget, og en af de mere klassiske ture går ned til bredden af Julsø, hvor turistbåde fra Ry og Silkeborg lægger til om sommeren. Vandreruten Århus – Silkeborg har sin smukkeste strækning netop her ved Himmelbjerget.
Hvert barn kender nok tårnet på Himmelbjerget.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Til trods for at Himmelbjergets top rejser sig 147 meter over havets overflade, får man ofte hos geologerne den oplysning, at Himmelbjerget er en ”falsk bakke”. Det skyldes, at bakken ligger på et moræneplateau, der er omgivet af dybe dale mod nord og syd. Eller sagt på en anden måde, så er Himmelbjerget og de andre bakker i området blot skråninger i et dalsystem, og derfor ikke egentlige morænebakker.
Julsø og de andre Himmelbjergsøer ligger i en dalsænkning, der begynder østpå ved Århus med blandt andet Brabrand Sø, og slutter vest for Silkeborg. Tidligere havde man en teori om, at sådanne dale var skabt af gletsjere, idet der under indlandsisen løb store smeltevandsfloder, som gravede sig ned i underlaget og formede dalene, de såkaldte tunneldale. Men den teori har man delvis opgivet, blandt andet fordi der er et problem med dalenes bredde, som kan være 2-3 km. Det er ganske enkelt ikke muligt, at loftet i en istunnel kan spænde så vidt uden at bryde sammen.
I dag hælder man til, at dalgange i det midtjyske søhøjland ikke er såkaldte tunneldale (som man troede tidligere), men er opstået ved jordskorpebevægelser, der har dannet spaltedale. Det lyder også mere logisk når man ser på Julsø og de andre Himmelbjergsøers former, som er meget uregelmæssige. Deres form leder snarere tanken hen på perler på en snor, end på en tunnel.
En af de flotteste udsigter i Danmark. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På Himmelbjerget er der et stort hedeareal med blandt andet hedelyng , bølget bunke , blåbær , tyttebær , gyvel og engelsk visse . Størstedelen af Rye Nørreskov, som udgør skoven omkring Himmelbjerget, udgøres af nåletræer, som vokser udmærket i det kuperede terræn. Rød-gran dominerer, men er ved at blive afløst af sitka-gran . På flere af højdedragene ses gamle, smukke bøgebevoksninger. Nede ved Julsø findes der store naturskovsprægede elle- og birke sumpe med enkelte gamle ege .
Hedelyng dækker store områder fra Himmelbjerget ned mod Juel Sø. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Her er en stor bestand af rådyr og en mindre bestand af krondyr . Ræv og grævling findes også her, og både det rødbrune og det sorte egern ses. Hugormen holder til på de tørre hedeområder. Fuglelivet er rigt og varieret med blandt andet en stor rovfuglebestand. På Julsø ses blandt andet knopsvane , taffeland og fiskehejre . I de mange gamle træer finder sortspætte , grønspætte og stor flagspætte redeplads. På lune sommeraftener kan man være heldig at se skovsneppens skumringsflugt over skoven. Ved vandløbene ned mod Julsø er der mulighed for at se isfugl , bjergvipstjert og – om vinteren – vandstær .
Vandstær er ved rindende bække. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Selv længe efter at målinger i 1847 viste at Ejer Bavnehøj (170,35 meter) var højere end Himmelbjerget (147 meter), har bakken stået i den folkelige bevidsthed som landets højeste punkt. Nyere målinger har i øvrigt vist at det i virkeligheden er Møllehøj (170,86 meter), tæt ved Ejer Bavnehøj, der er landets højeste punkt. Men udsigten fra Himmelbjerget er så ubetinget den smukkeste.
Navnet Himmelbjerget optræder første gang på tryk i et retsdokument fra 1727, men selv langt senere brugte den lokale befolkning kun betegnelsen ”Kollen” om bakken. Steen Steensen Blicher (1782-1848) var blandt de første, der udbredte kendskabet til stedet, da han skrev sin fortælling ”Himmelbjærget” i 1833.
I 1839 holdt Blicher sit første folkemøde på Himmelbjergets top. Men efter stridigheder med ejeren af området, der ikke ville tillade folkemøderne, måtte Christian 8. træde til. Himmelbjerget blev købt for 1000 rigsdaler (30.000 nutidskroner) i 1840, så de festlige folkemøder kunne fortsætte. I 1882 blev der på Himmelbjerget rejst en bautasten over digterpræsten, og i de følgende år fik andre kendte personer deres mindesten her.
Himmelbjergtårnet, der er 25 meter højt, er rejst som minde over Frederik 7., der den 5. juni 1849 gav det danske folk dets frie forfatning. Tårnet, der er tegnet af arkitekt L.P. Fenger, bærer en frise med indskriften: ”Til minde om kongen – Frederik d. 7. – det danske folks ven – Grundlovens giver”. Arbejdet med opførelsen blev påbegyndt 1874, og den 6. juni 1875 kunne tårnet “afsløres”. Der manglede dog udsmykningen, nemlig kongens portræt samt mindekransene, der blev udført af billedhugger Ring. Disse udsmykninger blev afsløret ved en grundlovsfest i 1891.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der findes flere afmærkede vandreruter samt en cykelrute i området. I forbindelse med H.C. Andersen-året 2005 blev der anlagt en ny vandresti mellem H.C. Andersens Bænk på Himmelbjerget og H.C. Andersens Bænk på Åsen. Vandreturen er cirka 6 km lang. Fra Hotel Himmelbjerget følger man eventyrskiltene til Åsen.
Turforslag
En smuk, men også lidt anstrengende tur udgår fra den store P-plads ved Hotel Himmelbjerget, hen forbi Himmelbjergtårnet (som man naturligvis bør besøge), videre hen over det åbne lyngområde og ned til Hotel Julsø ved søbredden. Turen er cirka 2,3 km lang retur.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Himmelbjergstokke. I de to kiosker ved P-pladsen kan man købe gammeldags souvenirs som ægte himmelbjergstokke.
2. Mindesten. Steen Steensen Blicher og flere andre af datidens kendte danskere har mindesten på Himmelbjerget.
3. Himmelbjergtårnet. Kaldes også Frederik den 7.’s tårn, som en hyldest til grundlovens giver. Tårnet blev indviet i 1875.
4. Slangestien. I det åbne lyngområde kan man møde hugormen en tidlig sommermorgen.
5. Hotel Julsø. Allerede i 1850 blev der opført en træpavillon her. Den nuværende bygning er opført efter en brand i 1890 og er indrettet til restaurant.
Vejbeskrivelse
<p> Himmelbjerget ligger sydøst for Silkeborg, vest for Ry.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra motorvej E45 tages afkørsel 52, herefter rute 445 gennem Ry og senere, efter Gammel Rye, drejes op ad rute 461 til P-pladsen ved Himmelbjerget.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute nr. 311 fra Silkeborg Station kører til Hotel Himmelbjerget.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Himmelbjerget.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.10321&longitude=9.68668&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Et areal på cirka 16 hektar omkring Himmelbjerget og ned til Julsø er fredet, hvilket skete i 1919 og 1932. Staten ejer cirka 170 hektar omkring Himmelbjerget, mens resten af Rye Nørreskov er privatejet. Danmarks Naturfredningsforening arbejder på at få fredet et betydelig større område omkring Himmelbjerget, så man får bedre oplevelser af dette nationale samlingssted. Skov- og Naturstyrelsen foretager naturpleje på statens areal. Terrænet vest og nord for Himmelbjerget friholdes for trævækst af hensyn til oplevelsen af de specielle terrænformer og den flotte udsigt.
Link til fredningskendelse
Himmelbjerget , 1919
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skanderborg Kommune
Rådhuset
Adelgade 44
8660 Skanderborg
Tlf: 87947000
Læs også
Folder: Himmelbjerget, vandreture nr. 120 (Skov- og Naturstyrelsen).
Bog: Gunnar Larsen & Christian Kronborg: Geologisk set Det mellemste Jylland, side 150-158: Det Midtjyske Søhøjland (Geografforlaget & Skov- og Naturstyrelsen, 1994).
