Abkær Mose, Stengelmose og Hjarup Mose
Introduktion
Syd for Vojens ligger store, udstrakte moser der gennem en fredning i 1985 skal føres tilbage til deres oprindelige udseende. Det er et storslået landskab, der danner rammen for moserne, der er et af landsdelens vigtigste moseområder.
Landskabet
Hovedopholdslinjen for isen under den sidste istid var netop i dette område. Her har isfronten stået og kørt frem og tilbage og efterladt et kuperet landskab. De store moser Abkær, Hjarup og Stengelmose syd for Vedsted er dannet, da mægtige isolerede isklumper, der lå vest for selve gletsjerfronten, smeltede. Moserne er gennem årene vokset til med tørvemosser og derved blevet til højmoser. I de tidligere langt større heder og moser er der i dag kun mindre områder med højmose tilbage, og gravning efter tørv og dræning har ødelagt floraen flere steder.
Hjarup Mose er næsten helt forsvundet, mens der i Abkær Mose ses to uforstyrrede højmosearealer; i Stengelmose er også mindre højmosearealer.
Moserne ligger i et sammenhængende landskabsstrøg, der bl.a. indeholder Oksevejen fra Haderslev og en del af Hærvejen fra Haderslev Dam i nord, over Pamhule, Vedstedområdet, Vedsted og Rygbjerg Søer til Stenhøjområdet vest for Hovslund Stationsby. Moseområdet er en del af en samlet bevaringsplan for de sønderjyske moser, der biologisk, geologisk, botanisk og ornitologisk er særdeles interessante.
Plantelivet
I mosen findes de kendte højmosearter som klokkelyng , hedelyng , revling , tranebær og rosmarinlyng . Den lille kødædende plante rundbladet soldug vokser på sphagnum og smalbladet kæruld med sine fine, hvide totter er let at finde. Enkelte kongebregner i den nordøstlige del af Abkær Mose (fredet).
Alt for mange af de danske højmoser er i dag ødelagte eller truede. Enten gennem tidligere tiders tørvegravning, opdyrkning eller tilgroning. En næsten usynlig dræber er den ekstra mængde kvælstof, der nu regner ned over moserne, hvoraf det meste kommer fra danske husdyrsbrugs ammoniaktab. Det ødelægger de plantesamfund, der ellers er indrettet til at leve i næringsfattige miljøer, da en intakt højmoseflade oprindelig kun fik tilført ganske lidt næring gennem regnvandet.
Dyrelivet
I de store moser har tidligere ynglet urfugl og sortterne, men nu er det småfugle som sanglærke , kærsanger , fyrremejse engpiber og skovpiber, der sætter deres præg. Især de to sidste arter er talrige. Også bynkefugl og fætteren sortstrubet bynkefugl ses årligt. Af vadefugle holder mange dobbeltbekkasiner til i de fugtige områder. Storspove yngler også med få par.
Endvidere ses grågås , gråand , grønbenet rørhøne , blishøne og vibe .
Dobbeltbekkasinen med sine lange ben og næb er en karakteristisk engfugl. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
I den nordlige del af Stengelmose ligger en flere hundrede meter lang, brolagt vej. Den fører ud i mosen, men ingen kender dens alder eller baggrund.
Hærvejen fører gennem dette område, hvor mosefredningerne ligger. Der er en stor koncentration af gravhøje i området, især nord for de tre moser.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Området er bedst egnet til ture i bil eller på cykel. Fra Vedsted kan man tage mod syd af Stendyssevej og gøre holdt ved ”Femhøje”, hvor der ligger en række spændende oldtidshøje. Fortsætter man mod syd, kører man langs vestsiden af Abkær Mose. Drejer man til venstre mod Haderslev kommer man til P-plads med fugletårn, hvorfra der er udsigt over mosen. P-plads: N 55º 10′ 22.16″ E 9º 20′ 24.12″
Kører man i stedet mod vest, er der P-plads efter en kilometers kørsel. Her ligger Hjarup Mose.
Der er ingen stier i området.
Vejbeskrivelse
<p> Et godt udgangspunkt er gravhøjene ved Vedsted.</p><p> E45, afkørsel 69. Fra Marstrupvej køres øst for motorvejen mod nord ad Skovbyvej indtil man når Vedsted. Ved Tøndervej drejes til venstre (mod vest). Ved Slukefter Kro drejes til venstre (mod syd) ad Langdyssevej. P-pladser ved gravhøjene er på venstre side og er markeret med skiltning. N 55º 11' 12.37" E 9º 20' 29.34.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e95bbc9beab1936&ll=55.176956,9.339752&spn=0.017155,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e95bbc9beab1936&ll=55.176956,9.339752&spn=0.017155,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Abkær Mose </a> på et større kort </small></p><p> (P-plads ved fugletårn ved Abkær Mose).</p>
Fredningen og dens pleje
De tre moser blev fredet af overfredningsnævnet i 1991. Det er en stor fredning på godt 541 ha og 166 ejendomme.
Mange af lodsejerne var stærkt imod fredningen, og det tog da også 17 år at få gennemført fredningen, der allerede i 1974 blev rejste af fredningsplanudvalget i Sønderjyllands Amt. 72 ejere kæmpede imod fredningen. De ville ikke acceptere restriktioner på den landbrugsjord, der udgør en stor del af fredningen. De ønskede, at fredningsinteresserne skulle vige for landbrugsinteresserne. De var også imod en hævning af vandstanden, der ellers kunne skabe bedre forhold i moserne for flora og fauna.
Fredningens formål er at bevare og genskabe de tre moser, men også landskabelige og kulturhistoriske grunde ligger til grund for fredningen, der skal ses i større sammenhæng end blot selve mosearealerne.
Abkær Mose er særlig værdifuld, fordi den oprindelige plantevækst er bibeholdt.
Der skal laves naturplaner, ikke mindst i form af afgræsning af større sammenhængende områder, og i dele af fredningen må der ikke anvendes sprøjtegifte. En egentlig plejeplan, som er accepteret af lodsejere, er endnu ikke udarbejdet.
Ved fredningens ikrafttræden fik ejerne af området i alt 687.600 kroner i erstatning.
Link til fredningskendelse
Abkær Mose mv., 1991
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26-28
6100 Haderslev
Tlf: 74343434
Dele af Hjarup Mose ligger også i Aabenraa Kommune.
