Frederiksdal Gods

Allerede i slutningen af vikingetiden var der en vandmølle ved Furesøens udløb i Mølleåen ved Frederiksdal. Ved opstemning af søens vand fik man en mægtig møllesø at trække på, hvilket også gav en nøgleposition over for de mange møller nedenfor i åen. Det ældste navn for Frederiksdal Mølle er Langsøbjerg Mølle, men da den kom under bispeborgen Hjortholm, fik den navn efter denne.

Da Frederik 3. i 1668 byggede et jagt- og lysthus ved Hjortholm, fik møllen sit nuværende navn.  Det var hensigten, at der omkring jagt- og lysthuset, også kaldet ”Det lange Hus på Bakken” skulle anlægges et barokt haveanlæg på begge sider af Mølleåen. Anlægget blev aldrig fuldført. I skoven øst for Kulhusvej ses det kunstige Sneglebjerg, som var en del af dette anlæg. Hensigten med Sneglebjerget var, at kongen i hestevogn kunne køre op på Sneglebjerget og nyde udsigten over området. Omkring Det lange Hus på Bakken blev der anlagt en lille terrassehave i 3 afsatser, hovedsagelig med køkkenurter. Mod nordøst, på skråningen neden for Spurveskjulsskoven, fik Frederik 3.’s svigerdatter dronning Charlotte Amalie anlagt en stor lysthave, også fordelt over 3 terrasser. Den blev helt færdig i 1680. På øverste terrasse blev der plantet frugttræer og andre udenlandske vækster, frugttræerne kom især fra egnene omkring Rhinen. Den midterste terrasse, der bagtil har en stenmur, var hovedsagelig prydhave, og her fik dronningen et lille lysthus. Der blev også opført et lille orangeri til sjældne planter. I begge haver var bedene formet som kongekroner og rigsvåben med skønne blomster.

Frederiksdal Mølle var kobbermølle i 1648-70, og desuden blev der drevet kornmølle. I 1673 blev møllen indrettet til papirfabrikation, men produktionen blev indstillet allerede omkring år 1700. Kornmøllen fortsatte dog. I begyndelsen af 1800-tallet forsøgte man igen med industridrift i forbindelse med kornmøllen, først med stampeværk og senere med papirfabrikation. I 1886 måtte mølleværket og en del af bygningerne vige til fordel for et større sluseanlæg, der indgik i Københavns befæstning. Tilbage er den nuværende bygning, det såkaldte strømhus.

I 1745 blev Frederiksdal Slot, et smukt, hvidpudset rokokopalæ, bygget af gehejmeråd Johan Sigismund Schulin efter tegninger af Nicolai Eigtved. Frederiksdal arrangerer tre gange om året klassiske koncerter med kunstnere fra hele verden. Der er offentlig adgang til disse koncerter.

Sophienholm, der ligger ved Nybroskoven og ejes af Lyngby-Taarbæk kommune anvendes til vekslende udstillinger af malerier og kunst.  Det blev opført i 1769 som et landsted af generalpostdirektør Theodor Holm. Om sommeren arrangeres der koncerter og underholdning i parken, der er anlagt i engelsk stil.

På det lille næs hvor Furesøen løber ud i Mølleåen, lod bispen i Roskilde opføre en borg, Hjortholm, der blev ødelagt under Grevens Fejde i 1535. Bønder fra landsbyen Virum hentede i de følgende århundreder byggematerialer fra borgen. Den høj der ligger ved Hjortholm Voldsted, indeholder murrester, men har ellers intet med borgen at gøre. Den stammer fra en udretning af Mølleåen i 1880’erne.

I Frederiksdal Skov og den nærliggende Nørreskov findes en del sten med riller. Man kan også finde sådanne sten andre steder i Danmark. Nogle har tydelige spor af riller, mens andre har dybe udflækninger. Rillestenene menes at have været anvendt i kultiske handlinger og som vejvisersten. Andre mener, at rillerne primært har været anvendt som sigteretninger i forhistoriske, astronomiske solkalendere.